Video: Estée Lauder Bronze Goddess Look

04.08.13
Helene lægger Bronze Goddess øjenmakeup

Helene lægger Bronze Goddess øjenmakeup

Nogle farver kalder bare på at blive brugt, sådan har jeg det med særligt den turkisgrønne og den orange skygge fra Estée Lauder Pure Color Palette i farven Batik Sun paletten. De gyldne farver komplementerer den dybe turkisgrønne nuance perfekt og farverne klæder en lækker sommerbrun kulør perfekt.

Globelinje
Vi har talt om globelinjen mange gange, og for nylig blev jeg bevidst om, at det altid er der, jeg starter, når jeg lægger øjenskygge i en fart. Det smarte ved at gøre sådan er, at du ikke behøver at bekymre dig om, at looket pludselig bliver for voldsomt, fordi skyggen stille og roligt kravler længere og længere mod nord, når du toner ud.

Matte farver
Når jeg bruger to forskellige paletter i videoen, er det fordi der er perlemor i alle øjneskyggerne i Batik Sun paletten. Det er meget fint med perlemor, men til globelinjen kan det fremhæve uheldige folder og tunge øjenlåg mere end nødvendigt. Og derfor vælger jeg ALTID en mat øjenskygge til globelinjen. En gråbrun skygge er guld værd, og med sådan en kan du definere globelinjen, næsten uanset hvilke farver du ellers bruger.

Her finder du paletterne
Urban Decay kan du indimellem være heldig at finde i Sephora, men det hører desværre til sjældenhederne. Heldigvis er de udenlandske webshops gode til at have Naked Basics på lager, så du kan blandt andet finde den hos HQhair.com, hvor den koster 20 pund. Koden 15BLOG giver 15 procent rabat på HQhair lige nu, så den koster dermed 17 pund (og koden virker på det meste andet også), hvilket er lige under 150 kroner.

Estée Lauder Pure Color 5 Eye Shadow Palette koster 435 kroner og du kan købe den i udvalgte Matas, parfumerier og stormagasiner, du kan også finde den i Magasins webshop

 

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Line

Hej fantastiske dåser!
Jeg stødte fornyligt på følgende britisk webshop http://www.fragrancedirect.co.uk , og synes den ser meget interrsant ud da de både sælger make up som vi ikke kan købe i danske butikker (b.la. bourjois, revlon, collection…) og ekstrem billige essie neglelak til 2 pund pr stk! Men jeg ville høre om i havde erfaringer med denne webshop, da jeg fandt den efter at have hørt youtuberen beautycrush snakke om hjemmesiden.

Eva

Du har simpelthen den mest behagelige stemme. Den er rigtig rart at lytte til! 🙂
Super fint look. Jeg er vild med at du bruger bronze og tyrkis sammen. Det er så flot! 🙂

Pudderdåse Helene

Tusind tak Eva <3
Turkis og Bronze er et af de par, jeg bare aldrig bliver træt af.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *