Mineralsk solfilter uden spøgelseseffekt til sarte hoveder

Udvalgt spapakke med dåsefavoritter og rabat på Lookfantastic

Look Fantastic Home Spa

Vi har fået lov at lave en helt særlig pakke til jer hos Lookfantastic.com. Hvis du køber alle tre produkter, får du ud over produkter med vores varmeste anbefalinger også 20 % rabat på de tre produkter.

Idéen er ny her på bloggen, og noget vi vil arbejde mere med, hvis I kan lide det. Vi udvælger vores yndlingsprodukter i en lille Pudderdåserne-pakke. Til gengæld kommer der rabat på til jer. I dette tilfælde 20 procent.

Produkter til  hjemmespa
Hjemmespa er en af mine yndlings beskæftigelser. Desværre er det ikke så tit, at jeg har tid til den helt store selvforkælelse, men når jeg har, kan min familie ofte finde mig på badeværelset. De tre produkter, vi har valgt til pakken, er nogle af dem, som vi selv bruger og køber igen.

Aveda Smoothing Body Polish
Når arbejdet tager pladsen fra alt det sjove, så har jeg ekstra meget brug for at vaske arbejdet af. Det foregår altid med en god scrub. Det kan godt udvikle sig til noget værre fedteri, hvis det er en af de populære olie- og saltblandinger.
Aveda Smoothing Body Polish er ikke sådan en scrub, den er cremet og drøj, og den er let og rar at fordele på kroppen. I tidens løb har jeg prøvet et hav af scrubs, men størstedelen af dem er i glas eller dåse, og så skal jeg huske at have en ske med i bad. Som du måske kan regne ud, er det ikke noget jeg husker så tit, derfor er det et stort plus for mig, at emballagen er en tube. De fint pulveriserede valnøddeskaller er både effektive og alligevel behagelige på huden.

MD Formulations Hand & Body Cream
Der er god grund til at stole trygt på MD Formulations, de leverer syrepeeling produkter til klinikker verden over, og deres produkter til hjemmebrug er blandt de mest effektive.

Det er en af de cremer, som vi selv bruger, når huden på armene, lårene eller ballerne trænger til en kærlig men effektiv kur. Med sine 14 % glykolsyre eksfolierer MD Formulations Hand & Body Cream effektivt huden, det vil sige at de døde hudceller bliver fjernet samtidig med at dannelsen af nye stimuleres.

Glykolsyre er den mest effektive form for AHA og derfor egner den sig glimrende til at få bugt med keratosis pilaris, tørre og ru pletter, ujævn og ældet hud samt bumser på kroppen.

Bio-Oil
Denne lille flaske behøver næppe den store introduktion… Den lovprises verden over for dens fremragende effekt på alt fra strækmærker til tør og ældet hud.
Den virkede til Katjas store irritation også virkelig godt på hendes strækmærker. Selvom om der ikke findes videnskabelige artikler, tegnede hendes egen test et tydeligt billede af virkningen. Jeg har foræret den til utallige veninder, som er blevet lige så henrykt over virkningen.
Den er fabelagtig til at give huden det helt rigtige glow her hen over sommeren, huden ser bare lidt mere velplejet og lækker ud, efter en indsmøring med Bio-Oil.

Som jeg lagde ud med at fortælle, er det en samlet pakke, du kan købe på Lookfantastic.com. Du skal selv lægge de tre produkter i kurven, men til gengæld får du 20 % rabat, hvis du indtaster koden: HOMESPA. Det betyder, at du til langt under normal pris, kan prøve nogle af vores favoritter.

Med dåserabat er prisen på de tre produkter cirka 400 danske kroner. Den danske normalpris for de samme produkter er over 800 kroner.

Du sparer altså 50 procent i forhold til de danske normalpriser, og du sparer 20 procent i forhold til Lookfantastics normalpriser.

Tilbuddet gælder til midnat søndag den 21. juli.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

10 kommentarer

  • Anette

    I er simpelthen fuld af gode ideer :) Jeg syntes det er genialt med sådan nogle dåse pakker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Rigtigt godt – har allerde bestilt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kære Dåser!
    Jeg overvejer stærkt at købe Cliniques hudplejesæt, Anti-Blemish Solutions, da jeg (er 16 år) har uren hud og kæmper en brag kamp for at komme af med det (har haft det i cirka 6 år). Jeg bruger Basiron, som jeg synes hjalp ok, men nu er det som om virknigen af den ikke er der så meget mere :( jeg har mange bumser omrking hage- og kæbepartiet. Jeg bruger en farvet dagcreme fra MAC og en concealer fra MAC til at dække det, hvilket fungerer super! Men det er bare ikke særlig fedt, at skulle være usikker på sig selv, når hele ansigtet ikke er smørret ind i alt muligt stads hvis I forstår! :-D
    Kan I anbefale dette sæt fra Clinique? Er der fyldt med alt muligt, som ikke er godt for huden og som bare kan gøre det værre??Jeg har hørt både godt og dårligt om mærket. Specielt deres tretrins produkter har jeg ikke hørt godt om!

    Sommerknus fra Mille <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke Bjorholm

    æv, æv, æv, BIO oil er udsolgt, men det var en super god ide. læste lige Katjas indlæg om hendes strækmærker og BOI oil, og ville lige sige: du er modig! :) men helt sikkert en god idé med “dåse-pakker” :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Ej, for dælen da, hvor irriterende :-(

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ØVVVVVVVVV!
    Kommer det tilbud igen?
    Nåede det ikke og det er da for ærgerligt at gå glip af!
    Måske de fremtidige dåsepakker kan købes i lidt længere tid fx 1 uge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej C
      Vi havde heller ikke lige regnet med, at der blev udsolgt så hurtigt :-)
      Vi er sikre på at der kommer lignende tilbud i fremtiden.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mineralsk solfilter uden spøgelseseffekt til sarte hoveder