Den store guide til L’Oreals anti-age produkter

Tirsdagstip: Få hjælp til at finde den rigtige farve

Bobbi Brown Foundation Stick

Foto: Bobbi Brown

Hvis jeg siger, at de rigtige farver kan ændre dit liv. Så vil du helt sikkert synes, at jeg overdriver. Eller at jeg er en ret så overfladisk dåse. Det er ok! For jeg ved, at både mit og mange andres liv aldrig er blevet det samme efter et møde med den rigtige farve concealer, corrector eller foundation.

Få hjælp
Du kan bede din veninde, mor eller kæreste (eller en ekspedient i den valgte butik, som du har tillid til) om at tage de kritiske briller på, tage dem og en pakke renseservietter under armen og besøge det lokale parfumeri, stormagasin eller Matas.
Denne dag er det vigtigt, at du tør kaste dig ud i andre mærker eller formler, end du plejer. Selvfølgelig skal du tage hensyn til allergier eller lignende, men hvis nu den foundation, som passer bedst til dig er fra for eksempel Shiseido frem for Lancôme, som du plejer at bruge, så prøv at give den en chance. Få en prøve med hjem og test den i ro og mag.
Uanset om du har den ene eller den anden med, eller om du er helt alene, så skal farverne testes på huden i ansigtet. Udvælg de tre farver, som du synes, passer bedst, og tegn derefter en streg med alle tre fra kinden og ned mod kæben. Du skal selvfølgelig vælge den af de tre farver, som passer bedst og uden problemer kan tones ud, så den er usynlig. Det er vigtigt også at huske at tage højde for den farve, du har på halsen og brystet. Sådan at der ikke opstår en helt klar grænse mellem din foundation og den nøgne hud.

Farven
Vi får utrolig mange mails fra kvinder, som spørger os til råds om farver fra det ene eller det andet mærke. Det hurtige svar er, at vi ikke kan svare.
Hvis du er meget lys eller meget mørk i huden, kan det være en fordel én gang for alle at bruge en dag, og de penge det koster og rejse til det nærmeste stormagasin, hvor de har mange mærker samlet. Her i Danmark er det hos mærker som MAC, Bobby Brown, Make Up Store, Nars, Make Up For Ever og Smashbox, du finder farver, som er lysere eller mørkere, end du ellers finder.
Et besøg er som regel nok, fordi når du kender din farve, kan du nemt bestille den på nettet.
Både Katja og jeg har skrevet om det med at finde den rigtige farve. I et tidligere Tirsdagstip har jeg for eksempel lavet en liste over alle de ting, du skal være opmærksom på.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

7 kommentarer

  • Emma

    Hej, håber det er i orden jeg spørger her :) I har tidligere skrevet et indlæg om hvordan man (bedst) dækker en bums. I har anbefalet at bruge en corrector, i gul eller grøn. Nu har jeg prøvet at google det, men aner ikke hvor man kan købe sådan én. Hvad kan I anbefale? Og hvor køber man dem? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Emma
      Selvfølgelig er det ok!
      Corrector finder du hos MAC (Magasin), Make Up Store (Fisketorvet), Make Up For Ever (Sephora), La Roche Posay (Apoteket) og Wet n Wild (Føtex og Bilka), jeg kan anbefale dem alle sammen

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt indspark. For hvor indlysende det end må være, så går der en del ‘svævende hoveder’ rundt derude (Shiseidos Dick Pages ord for når ansigt og krop ikke hænger favemæssigt sammen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vidste slet ikke, at Nars fandtes i Danmark – hvor finder man det? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er også helt nyt. De er hos Sephora.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du overdriver skam ikke, kære Helene – jeg har endnu ikke fundet en farve der passer, trods utallige forsøg – og så hellere undvære helt…suk! Jeg spår mødet, med den rigtige farve foundation og concealer, lykkeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt indlæg :-)
    Jeg elsker virkelig Bobbi Browns foundation stick – i den korrekte farve er den true magic og dækker alt fra karsprængninger til urenheder ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store guide til L’Oreals anti-age produkter