Min nye bedste rejseven: ghd rejsehårtørrer til 199 kroner

Ferietip: Purely Professional i rejsestørrelser

Purely Professional rejsestørrelser

Udover min nye bedste rejsehårtørrer, så fik jeg også tre andre små gode venner med til Barcelona. Purely Professional har nemlig lavet deres shampoo og balsam i rejsestørrelser.

Udover det, vi allerede har skrevet om mærket, så kommer de i min kuffert af to årsager: Shampoo 0 er også en meget mild body shampoo og kan i snæver vending også bruges i ansigtet. Jeg kunne sagtens have nøjedes med den og ikke taget 1’eren med, hvis jeg virkelig ville spare på pladsen i min kuffert.

Sikret mod shampoo-uheld i kufferten
Flaskerne er med skruelåg og en lukket top, der sikrer min kuffert mod shampoo-uheld. Ligeså meget som skruelåget ville drive mig til vanvid hjemme til hverdag, lige så vigtig er den i kufferten. Og plastikdutten under skruelåget sikrer, at man alligevel ikke spilder sin shampoo, hvis man vælter den i badet uden låg på. Og det er faktisk den vigtigste fordel for mig. For jeg kan sagtens leve med at slæbe 300 ml. shampoo med på ferie, men holdnuop hvor er jeg træt af at have den smurt ud over hele min kuffert.

Her kan du købe det
Purely Professionals shampoo 0,1 eller 2 og conditioner 1 eller 2 koster 50 kroner for 60 ml. rejsestørrelse, som du kan købe på deres webshop her.

Til styling havde jeg et eller andet sted fået en prøvestørrelse på Alterna Boho Waves, der virkelig også var perfekt til rejse – og så kan man ikke købe den. Det er kun en sample, der er blevet uddelt forskellige steder. Øv!

Bruger I rejsestørrelser eller har I bare jeres sædvanlige shampoo med?

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

15 kommentarer

  • Jeg har købt et sæt plastik flasker og bøtter i en Spejder Sport, så jeg selv kan fylde op af de cremer og shampoo’er jeg nu engang skal have med på ferie. Jeg ville gerne have matas fodcremen med på min 3 ugers ferie sidste år, men det er en stor bøtte at tage med – så jeg kunne lige lave en lidt mindre. Men kunne flere af ‘mine’ produkter fås i miniature/ rejse udgaver, så er det en kende lettere. Dog så er der noget ‘øko’ i at kunne genbruge flasker og bøtter igen og igen.

    Men der er købt Purely i rejsestørrelser til i år :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Men der er store huller i toppen af dem, ikke? Det er der nemlig på dem, jeg har set på. Og det kan jeg ikke administrere…. (splat udover det hele)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jo der er, og jeg bruger dem når jeg er nede at træne. Har haft 3-4 shampoo explosions i min taske, og det er så surt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ahja præciiiis. Shampoo eksplosion er det værste

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kommer lidt an på hvor turen går hen og om der skal bagage med kun i flyveren el ej :) Turen går til Rom om en måned og der kommer der rejsestørrelser med, da kufferten skal med op i flyveren. Jeg er dog ikke helt ligeså avanceret, som I, haha …. jeg har nemlig bare købt de gængse tomme flasker i rejseformat og fylder så selv på og så et lille klistermærke udenpå flasken :) Kan jo slet ikke undvære min A-derma og dunno om den findes i miniature størrelse … har slet ikke gidet undersøge når nu man bare kan købe de tomme flasker :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      og en sidenote …. bestilte ghd hårtørren, der allerede ligger på posthuset, så håber den er noget værd! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Cool – lad os høre. når du har prøvet den

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Opdatering på hårtørren:
      Jeg modtog den med posten i forgårs og ville prøve den igår. Så jeg satte den i stikkontakten og syns den var skide god i ca 2 minutter …. Derefter slog hfi relæet fra så alt lys gik og hårtørren brændte sammen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      HAHAHAHA! Shit mand…. Spørgsmålet er så om det er hårtørreren eller hifi-relæet den er gal med?

      Havde du den på korrekt volt? Se indstillingen nederst – du kan jo skifte til amerikansk strøm

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ja, det var lidt noget sheize, haha …. men havde den rigtige volt kørende osv. Så der var intet der … og HFI relæet fejler intet – specielt ikke, når det aldrig har slået fra derude før :P Men det går jo nok :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Herhjemme er det min vaskemaskine og tørretumbler, der gør det… :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Helt almindelig A-Derma creme kommer i 50 ml. på apoteket. Den ligner håndcremen til forveksling men er det ikke. Jeg plejer at have sådan en i min taske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Arh okay! :) Jamen jeg bruger hth som håndcreme … syns A-Derma fedter for meget til håndbrug :) Men kan slet ikke undvære den i ansigtet og som body lotion

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal selv til at teste deres produkter inden længe, og det glæder jeg mig rigtig meget til :) !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye bedste rejseven: ghd rejsehårtørrer til 199 kroner