Tirsdagstip: Makeup i sommervarmen

25.06.13
Ansigtsvask

Ansigtsvask

Når man gerne vil passe på huden i solen, og man også gerne vil have makeup på, ja så står man ofte overfor et dilemma efter et par timer. Det er ikke svært at tage solcreme på og derefter lægge makeuppen. Desværre holder solbeskyttelsen fra din solcreme ikke evigt, og det er her, dilemmaet opstår.

Min løsning
Det, jeg selv gør, er at smøre solcreme på om morgenen, jeg er vild med den let farvede fra Vichy, som jeg nævnte i Månedens Favoritter fra maj. Hvis du er til en anden konsistens, kan du bruge solcremen inden din foundation, eller blande lidt foundation i solcremen (bare du husker på, at du ikke længere kan regne med SPF’en). De næste par timer bruger jeg blotpapir til at mattere t-zonen efter behov.
Når jeg skal ud igen, frisker jeg op med den let farvede solcreme og måske lidt mineralfoundation med SPF til at mattere.

Resten af ”uniformen”
Hvis du har problemer med øjenskygge, kan du nøjes med lidt pudder på øjenlågene og lægge lidt mascara på vipperne. Hvis din mascara ofte ender på kinderne, skal du måske overveje en vandfast version. Katja har bedst resultat med vandfaste mascaraer, selv bruger jeg altid almindelig mascara. Derudover kan du finde andre tips til at undgå pandalooket i dette indlæg fra starten af april.
Det eneste jeg bruger udover ovennævnte er læbestift. Alt andet er skåret væk, fordi jeg ikke er vild med det zebralook, jeg ender med efter en varm cykeltur.

Afrensning
Selvom det sikkert er en selvfølge, så skal du altid huske at rense din hud grundigt både morgen og aften. Min hud ligner i hvert fald noget, der er løgn, når jeg ikke gider. Derfor ender jeg altid med at fortryde min dovenskab dagen efter.

Hvad gør du for at passe på huden i løbet af dagen?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Maria

Bruger du en dagcreme under din solcreme? Eller er det unødvendigt? 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Maria,
Nej, det er ikke nødvendigt (for mig) 🙂
Kh. Helene

Jette

Jeg bruger normalt bare en dagcreme med SPF 15, fordi at jeg ikke er meget i solen.
Generelt har jeg svært ved at tåle solcreme i ansigtet, fordi at mine øjne så går helt amok.
Og så har jeg i øjeblikket svært ved at finde noget, som kan holde min øjenblyant fra at flyde ud over øjenlåget, fordi at øjenlåget fedter til. Selv pudder er ikke nok 🙁

Pudderdåse Helene

Hej Jette
Har du prøvet med en øjenskyggeprimer?
Kh. Helene

Anne s

Mit problem er at jeg sveder ret meget i ansigtet, og derfor forsvinder min Foundation delvist i ansigtet. Det giver en tydelig forskel hvilket ser så dumt ud. Det må jo være fordi at min Foundation ikke er samme farve som min hud,
Men min hud er ret rød og derfor er der stor forskel på når jeg har Foundation, men tænker at det ikke kan være anderledes. Men er der noget smart jeg kan gøre? Jeg bruger en Foundation der allerede har primer i. Men måske findes der en vandfast Foundation? Synes ikke at den farvet dagcreme/solcreme dækker nok. Jeg bruger i øvrigt MACs blot powder oven på.

Bodil P

Jeg bruger lag på lag metoden. Starter med Matas natur dagcreme spf 15 efterfulgt af Maybeline super stay spf 19 eller Olay total effects touch of foundation spf 15 og afsluttter med pudder. Desværre har jeg ikke fundet en pudder med spf som fungerer for mig endnu…

Heidi Winther

Jeg nøjes med makeup uden SPF for jeg færdes ikke ude i solskin, ja ja kald mig bare vampyr 😀
Men hvis jeg en sjælden gang i mellem kommer ud i solen, er det med SPF og evt hat. og jo jeg husker at få D-vitamin på anden vis 😉

Anne

Den lyder ret smart den vichy. Jeg har prøvet med mineral pudder i løbet af dagen for at få lidt spf, men den lægger sig grimt i panden på mig altid. Kender du andre pudre, der har spf?

JEG ANBEFALER: | Daniel Ishøj

[…] Makeup i sommervarmen “Når man gerne vil passe på huden i solen, og man også gerne vil have makeup på, ja så står man ofte overfor et dilemma efter et par timer. Det er ikke svært at tage solcreme på og derefter lægge makeuppen. Desværre holder solbeskyttelsen fra din solcreme ikke evigt, og det er her, dilemmaet opstår.” Klik her for at komme til indlægget. […]

Christina Frederiksen

Hejsa
Jeg har prøvet at skrive til jer på en af de andre indlæg, men har ikke hørt fra jer. Så jeg prøver lige her. Håber det er ok 🙂
Hej
Jeg har flere gange fundet inspiration på jeres blog ved køb af diverse produkter. Tak for de mange gode indlæg – det er en stor hjælp 🙂
Nu står jeg og skal købe solcreme. Den til ansigtet har jeg styr på, eller det vil sige, jeg har udvalgt 3 I har skrevet om til fedtet hud, som jeg vil se, om jeg kan få prøve på og så vælge den bedste.
Men jeg skal også have en til kroppen. Også her betyder det meget for mig, den ikke fedter. Sidste år havde jeg den store tube fra Vichy, men den syntes jeg faktisk fedtede for meget.
Har I et bud på, hvilken solcreme eller sololie, der fedter mindst?
Håber I kan hjælpe mig i min søgen 🙂
Mange hilsner fra Christina

Pudderdåse Helene

Hej Christina
Vi gør, hvad vi kan for at svare alle, men med den ene dåse ude af landet og den anden med nat- og weekendarbejde bliver selv dåserne udfordrede 😀
Med hensyn til solcreme er jeg virkelig glad for Vichy, La Roche Posay, Sol de Janeiro, Embryolisse, Avéne og Nivea. Hverken familien eller jeg oplever fedteri med de nævnte mærker, så jeg er bange for, at jeg ikke er til stor hjælp. Vælg spray (ikke olie) som naturligvis er mere flydende og lettere i konsistensen end cremerne 🙂
Kh. Helene

Christina Frederiksen

Hej Helene
Tak for dit svar. Jeg er ked af, hvis det kom til at lyde som om, jeg brokkede mig over, I ikke havde svaret. Det var slet ikke sådan ment. Jeg tænkte bare, at jeg ville prøve at skrive igen.
I må have rigeligt andet at se til, så det er helt forståeligt, hvis I ikke kan svare på alt 🙂
Jeg går på jagt på apoteket efter den perfekte solcreme. Tak for hjælpen.
Mange hilsner fra Christina

Pudderdåse Helene

Næææ, sådan opfattede jeg det ikke, jeg var nok bare lidt træt :-* Ja, det er ærgerligt, at jeg ikke kan hjælpe bedre 🙁 Håber du finder en, du bliver glad for.
Kh. Helene

Marianne Mejlsø

Med hensyn til mascara i solen bruger jeg Mirenesse – og det er godt da jeg ikke er meget for de vandfaste.
Denne mascara har iøvrigt den fordel at den kan fjernes med vand.

Pudderdåse Katja

Den type er jeg også blevet glad for (andet mærke dog). Jeg skriver snart mere om dem

anette

Hey dåser jeg ved ikke om der findes et indlæg om det allerede (har ikke kunnet finde det) men kunne det tænkes at i gad at skrive lidt mere om uva/uvb eller hvad det nu alt sammen hedder? Og hvad man skal gå efter i den forbindelse?

Katja Moikjær

Hej Anette
Det har vi i hvert fald skrevet meget om 🙂 Prøv at tjekke denne kategori igennem https://pudderdaaserne.dk/category/anmeldelser/solcreme/

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *