Ultraholdbar øjenskygge: Yves Rocher Ultra Long-Lasting Cream Eyeshadow 12h

04.06.13
Yves Rocher øjenskygge

Yves Rocher øjenskygge

Mine øjne er helt tossede for tiden. Intet af det, jeg plejer at gøre, virker: Too Faced Shadow Insurance holder ikke, MAC Paint Pot forsvinder på et øjeblik. Jeg kan intet finde, der holder på mine øjenlåg, der åbenbart er enormt fedtede, svedige eller hvad pokker de nu er.

Indtil Yves Rochers nye Ultra Long-Lasting Cream Eyeshadow 12 h Waterproof lå i min postkasse. For den bliver siddende – HELT siddende. På et eller andet tidspunkt regner jeg med, at verden begynder at vende rigtigt igen, og at Too Faced og Paint Pot, som har virket for mig i årevis, begynder at fungere igen. Men indtil da, holder Yves Rocher Ultra Long-Lasting Cream Eyeshadow 12h.

Den holder faktisk så godt, at man skal passe lidt på med mascaraen. Det gamle trick, med at man altid skal lade mascara-uheld tørre op, og så er de lige til at fjerne fra huden med en vatpind, gælder ikke med denne på. Yves Rochers holdbare øjenskygge får selv mascara til at sidde fast på huden.

Jeg har farve 03 Mercure, og jeg har nærmest ikke haft den af mine øjne siden. Den åndsvage lipgloss-type aplikator skal du bare ignorere. Øjenskyggen lader sig fordele jævnt og nemt med fingrene.

En øjenskygge er nok
Farven er IKKE intens, som Yves Rocher ellers skriver. Tværtimod er den en perfekt neutral, som fremhæver øjets naturlige konturer.

I forrige uge var den skandinaviske skønhedspresse samlet for at høre MACs Terry Barber fortælle om de nyeste trends. Han talte om øjenskygge som fx. Paint Pots i neutrale farver, man lægger som en enkelt farve på låget, så det er lyset, der lægger skyggerne for dig, i stedet for dig selv (okay det lød bedre, da han sagde det med sin lækre stemme, men…).

Ifølge Yves Rocher er den vandfast. Jeg har ikke lige været i vandet og teste, men jeg ser ingen grund til at tvivl på det.

Her kan du købe det
Du kan kun købe Yves Rocher på Yves Rochers danske webshop, hvor Yves Rocher Ultra Long-Lasting Cream Eyeshadow 12h koster 99 kroner.

Kan din øjenskygge holde til sommeren?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Ulla

Det lyder for godt til at være rigtigt 🙂 så nu har jeg bestilt den superholdbare øjenskygge fra Yves Rocher – jeg glæder mig til at tage en skygge på øjnene, som bliver hvor jeg har tænkt mig den skal være …

Pudderdåse Katja

Lad mig høre, om det går lige så godt for dig som for mig

Ulla

Jamen altså, jeg er blevet meget glad for øjenskyggen – så glad at jeg nu har bestilt to mere i andre farver.
Det er skønt, at jeg det meste af dagen har øjenlåg, hvor skyggen ikke sidder i ‘kager’ 🙂

Pudderdåse Katja

Ahjamen er det ikke godt? Jeg har det på præcis samme måde. Jeg skulle måske bestille nogle flere farver. Hvilke har du købt?

Ulla

Først købte jeg Mauve og nu har jeg bestilt Mercure og Bronze. Jeg bestilte i tirsdags … og har i dag modtaget en nyhedsmail om, at fra 11/7 til 14/7 giver de 20 % rabat på ALT. Surt, at jeg ikke havde den mulighed. Men det kan du jo så få glæde af 🙂

Pudderdåse Katja

Perfekt! Tak skal du have 🙂

Penny Whistle

Thank you for the tip! This is just what I need in this weather!
P.W.

Pudderdåse Katja

Exactly 🙂

Estermarie

…… fremhæver øjets naturlige konturer……
Ha ha det vil jeg nu helst undgå med alle de rynker og furer jeg har 😉

Pudderdåse Katja

Aaaah Estermarie – man skal være glad for det man har jo 😉

Luna

Ja!! JA, for fanden!!! Jeg var lige ved at skrive til jer den anden dag, fordi jeg netop er ved at gå i split over mine primadonna-øjenlåg, der med deres fedtede tilstand smider øjenskygge væk så snart jeg har påført. Og jeg skal til bryllup om et par uger, hvor jeg ikke synes jeg kan nøjes med mit sædvanlige naturlig-pige-fra-landet-mascara-look. Jeg gider i hvert fald ikke. Så dejligt!
Men… Her vil jeg egentlig også gerne have lidt råd: Jeg har grønne øjne og har jo lært fra jer, at lilla og den slags fremhæver. Men jeg er ikke lige så glad for den slags, så kan jeg køre noget guld på i stedet? Jeg er lysgylden i huden og har lyst hår.
Skønne hilsner til jer og det I gør!

Pudderdåse Katja

Tak Luna 😀
Vi er lidt de forkerte mennesker at spørge om farver for det eneste svar, du nogensinde får fra os er “jada – du kan bruge alle farver! Giv den gas!”

Henriette Hansen

Bruger du en primer under den? Eller behøver man ikke det?

Pudderdåse Katja

Ingen primer, ingenting. 🙂

Malene Olsen

Jeg har også anskaffet mig denne vandfaste øjenskygge. Jeg blander den på hånden med Estee Lauders “Double Wear” concealer og får et perfekt, holdbart og lysreflekterende resultat, der kan anvendes over – såvel som under øjnene.

Pudderdåse Katja

Fedt, godt at høre

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *