Fredagsfavorit: Eucerin pH5 Shower oil uden parfume

24.05.13
Eucerin pH5 Shower oil

Eucerin pH5 Shower oil

Begge dåser har et meget varmt forhold til badeolie, jeg elsker især, at man kan bruge dem til det hele. Jeg behøver ikke stå med sytten flasker og krukker, hver eneste gang jeg skal bade, og det betyder, at jeg sparer tid. Badeolien gør det nemlig samtidig ud for den bodylotion, som jeg desværre ikke er så flittig til at bruge.

Også til ansigtet
Huden føles virkelig blød, smidig og behagelig efter badet. Det er især noget, jeg værdsætter, når vi taler om ansigtsvask. Selvom min ansigtvask er mild, føles huden af og til som om den er et par numre for lille. Det er naturligvis ikke særlig behageligt og det kan være svært at komme følelsen til livs trods grundig indsmøring af creme. Oftest bruger jeg kun olien til ansigtet i badet om morgenen, men det bløde skum renser blidt huden og fjerner også makeuppen (ikke øjenmakeuppen) om aftenen, hvis du har behov for det.

Med eller uden parfume
Eucerin pH5 Shower oil kan både fås med og uden parfume. Jeg har endnu den parfumerede variant til gode, men jeg har ladet mig fortælle, at den dufter skønt. Hvis den dufter som de produkter, jeg allerede har prøvet fra Eucerin, må jeg erklære mig helt enig. De har en rar, mild og meget ren duft.
Uparfumerede produkter kan godt have en let sur og kemisk lugt, som i hvert fald ikke passer min næse ret godt. Eucerin er vitterlig uparfumeret og dufter af ingenting.

Her finder du Eucerin
Eucerin pH5 Shower oil finder du på Apoteket, hvor de koster 114,95 kroner for 400 ml i pumpeflaske og 103,95 som refill. På Webapoteket er den lidt billigere her koster den 103,50 i pumpeflaske.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
Mette K. Frederiksen

Fedt, det kunne være at man skulle prøve den 🙂
Hvilen konsistens har den? Jeg prøvede en fra A-derma (Vist nok?), men den var meget vandet og jeg syntes ikke at jeg rigtig fik noget ud af den :-/ Nu bruger jeg så Decubal der er mere tyk i konsistensen – hvordan er denne?
Derudover, hvordan bruger I så egentlig badeolie? Altså bruger I sæbe først? Jeg føler mig bare ikke sikker på at blive “ren” hvis jeg bare bruger badeolie, så jeg har altid brugt sæbe og så olie :-/
– Mette

Pudderdåse Helene

Hej Mette
Jeg synes også den fra A-Derma er lidt vandet. Denne her er mere almindelig showergel konsistens 🙂
Jeg bruger kun den, det er jo en kombination af vaskeaktivestoffer og olie, så du bliver fint ren.
Kh. Helene

Mette K. Frederiksen

Fedt (Bogstavelig talt, hø, hø 😛 )
Den må i kurven næste gang jeg løber tør 🙂
Tusind tak for svar og god weekend 🙂
– Mette

Pudderdåse Helene

I lige måde Mette :-*

Cfashion

Fedt den må jeg prøve, selvfølgelig uden parfume for hudens skyld. Jeg er så dårlig til at smøre mig ind i creme efter bad, og min hud skriger efter det hver dag, men tiden er knap.

Pudderdåse Helene

Den gør det i hvert fald for mig <3
Kh. Helene

Berit C. - Attached to Fashion

Lækkert lækkert. Jeg skal heldigvis snart hjem til mine forældre syd for grænsen, så jeg tager et smut forbi apoteket dernede, for det er da nok lidt billigere. På tyske web-sider kan jeg da også finde det til omkring 85 kr.
Jeg er selv stor fan af Eucerin, og har også brugt det i mange mange år efterhånden, men ikke lige denne olie – det må jeg da have lavet om på.
Men husk – til jer der skal ned til Fleggaard eller hvor I nu handler dernede (os lokale gør det nemlig ikke), så er der andre ting man skal huske på også kan være billigere, og af og til er der også andre produkter og større udvalg på fx hårfarver, for jeg skal altid have en bestemt hårfarve med til en veninde, som ikke findes i DK, og som ovenikøbet er billigere. Win/win 🙂

Pudderdåse Helene

Yep…det er nemlig ofte meget billigere!

Dorthe

Tak for anmeldelsen!
Jeg har lige et spørgsmål: Du skriver, at man ikke skal bruge olien i øjnene; er der en særlig grund til det? Jeg bruger mandelolie til at fjerne øjenmakeup og mascara med. Det virker godt og fjerner alt?

Pudderdåse Helene

Hej Dorthe
Altså en badeolie er oftest en olieholdig sæbe, altså en kombination af sæbe og olie. Nu har jeg ikke prøvet at smøre den i øjnene, men jeg forestiller mig ikke, at det er rart 🙂
Lige pt. er olien faktisk på besøg hos mine forældre, så jeg kan ikke engang prøve 😀
Mine øjne er meget sarte og derfor går jeg udenom olier til afrensning af makeup på øjnene.
Kh. Helene

Berit C.+-+Attached+to+Fashion

Jeg har også ret sarte øjne, men har fundet en fatastisk øjen-make-up-fjerner men to faser, hvoraf den ene er med olie. Den er super blid, og min vandfaste mascara fjernes super nemt uden at gnide for meget. Den er dog også testet af øjenlæger, så det hjælper måske (ja, jeg vælger af og til at tro på de slogans der står på flaskerne 🙂 ) Min er fra Maybelline, men den kan vist ikke købes i DK. Endnu et godt køb syd for grænsen. 😉

Pudderdåse Helene

Hej Berit
Den har jeg hørt om før 🙂 Jeg går generelt uden om alt olieholdigt til at fjerne øjenmakeup… Det ender stort set altid galt 🙁
Tak for tippet
Kh Helene

Anne F.

Super godt tip. Den glæder jeg mig til at prøve. Du er nemlig lagt fra den eneste der kommer til at springe bodylotionen over ind i mellem – og tidsbesparelser kan vi vel alle bruge om morgenen. 🙂
Kun fordi jeg er så nysgerrig: Hvad bruger til til at fjerne øjenmake-up?
Mange hilsner
Anne

Pudderdåse Helene

Hej Anne
Jeg bruger en fra The Body Shop…den er i tube… 😀 jeg linker lige senere B-)
Kh. Helene

Annette

Gammel tråd, men alligevel.: lækker badeolie. Men hvad med indholdet af en ingrediens der hedder MIPA Laureth sulfate.. Er det ikke en af jeres “hadeingredienser”?

Katja Moikjær

Jo, det er laureth sulfat. Jeg har det selv lidt ambivalent med Eucerins badeolie. Jeg kan bedre lide deres wash lotion, som jeg synes er helt eminent til tør hud: http://www.eucerin.dk/produkter/sensitive-skin/ph5-washlotion

Helene Randløv

Den Synes jeg også er bedre…
Men den var ikke på det danske marked der i 2013, da jeg skrev om olien 😀
Kh. Helene

annette

Hej begge
Tak for jeres altid brugbare kommentarer. Jeg har heldigvis ikke speciel sart hud, og bruger nu bare den balje badeolie jeg lige har købt – på trods af laureth sulfaten. Vil glæde mig til at prøve wash lotion efterfølgende.
Forresten blev jeg på et tidspunkt hvor jeg lå og svimlede rundt i jeres skønne (og vanedannende) blog, opmærksom på at I hypede Rema 1000s håndsæbe uden L.Sulfat. Den har jeg købt, og den er blevet “my favorit shaving-soap” til bikiniområdet og deromkring. Har været plaget af røde barberings-knopper og fandt hjælp hos Danish skincares dyre shaving cream (som også er virkelig god). Men nu er Rema1000 blevet favoritten, og til en super-pris.

Helene Randløv

Det var da et alletiders tip! Tak for det :-*
Kh. Helene

Katja Moikjær

Det var ikke nogen dum idé! Tak! Herhjemme bruger vi den som jeg skrev i det indlæg i rå mængder, men kun som håndsæbe. Prøver da lige at tage den med i bad også.

Amis

Kære Helene og Katja.
Er washlotion eller shower oil mest fugtgivende? Hvilken af de 2 indeholder mest fugtgivende/blødgørende ingredienser og mindst sulfater?
Jeg har knopper på armene som jeg gerne vil afhjælpe og almindelige shower gels udtørrer min hud og jeg er i tvivl om hvilken jeg skal vælge.
Så er også Decubal shower & bath oil med et fedtindhold på 47%. Er det med et lavere eller højere fedtindhold end de andre?
Håber i kan hjælpe. Jeg er lidt forvirret.

Helene Randløv

Hej Amis
Af de to fra Eucerin indeholder olien flest fugtgivende ingredienser, mens washlotion indeholder de mildeste sæbestoffer… jeg ville vælge olien.
Til knopperne på armene vil jeg anbefale en creme eller lotion med carbamid, læs eventuelt her.
Jeg kender ikke procentdelen af fedt i produkterne fra Eucerin, men jeg oplever at det er Eucerin, der er mest olieholdig… men det er helt for egen regning og udelukkende min opfattelse.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *