Tirsdagstip: To måder at undgå pandalooket

Der er næppe tvivl om hvad pandalooket er for et, og at det er noget, de fleste af os gerne vil undgå, selvom looket nu er yderst klædeligt til pandaen på billedet.
Det er ligegyldigt, om du så bruger den mest vandfaste og holdbare eyeliner, i løbet af dagen vil den typisk begynde at vandre længere og længere ned ad kinden.
Én, to og tre…
I overskriften står der to måder, i virkeligheden er der tre. Den ene metode er desværre meget brugt og ret så kedelig, hvis du spørger mig.
- Den kedelige metode er at undlade både mascara og liner.
- En anden metode til at undgå den vandrende farve, er at bruge øjenskygge i stedet for liner. Det betyder selvfølgelig, at du også behøver en god smal og eventuelt skrå pensel at påføre øjenskyggen med. Det kan også være en storfordel at fugte penslen let inden brug, på den måde opnår du en mere intens farve og en mere lineragtig konsistens.
- Den tredje og sidste metode er at bruge den eyeliner, som du plejer at bruge og derefter fiksere eyelineren med lidt løst pudder.
Til denne metode skal du også bruge en pensel, selv bruger jeg en flad øjenskyggepensel. Læg liner under øjnene, som du plejer og saml løst pudder op med penslen og læg det under lineren i begge sider. Derefter sætter du penslen lodret præcis under lineren og kører penslen frem og tilbage lige i kanten af lineren uden at tvære farven ud. Hvis der ikke er kommet farve på penslen, kan du bruge den igen til at blende resten af pudderet godt ind i huden. Ellers skal du naturligvis bruge en anden pensel.
Billedekilde: Billedet er lånt fra WWFs Pandaclub.dk
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Hej Dåser! :-)
Jeg har købt The Rocket, efter at have læst anmeldelsen her og den ER virkelig god! Dog har jeg et problem – jeg får en “omvendt” panda :-/ Dvs. en sort halvcirkel hvor de øverste vipper rammer øjenkammen/låget….(giver det mening?)
Hvordan undgår jeg det?
Takker for en god og meget anvendelig blog :-)
Krims krams