‘Bumser’ på hagen og omkring munden? – perioral dermatit

Har du bumser kun omkring munden og på hagen? Og er der ingen af de gængse råd, der virker – tværtimod bliver det kun værre? Så skal du overveje at gå en tur til lægen og få tjekket, om du i virkeligheden har perioral dermatit – og altså slet ikke bumser.
Det har jeg. Jeg har prøvet at finde et billede, hvor I kunne se det, men det var svært, det er ikke lige noget, man fotograferer. Dette mobiltelefonbillede er taget midt om natten nytårsaften…
Jeg har det heller ikke i ret voldsom grad. Se på Sundhed.dk eller Google for andre billeder. På mig lignede det fuldstændig bumser, og jeg troede et halvt år, at det var bumser. Men salicylsyre osv. hjalp bare overhovedet ikke – tværtimod.
Du kan også kende det på, at de ikke opfører sig som almindelige bumser. Det ligner, kan skælle lidt, men indeholder sjældent gul pus som almindelig akne.
Årsager til perioral dermatit
Man ved ikke præcis, hvad der er årsagen til perioral dermatit, som IKKE er akne, men derimod en form for udslæt. Hormoner mm. kan også spille en rolle.
Hvad der helt sikkert spiller en rolle er brug af lokalsteroider, tandpasta og kosmetik, som kan være den udløsende faktor.
Hvis du bruger cremer med steroid i ansigtet og har fået perioral dermatit skal du stoppe med det (og gå til lægen).
Tandpasta med fluor eller sulfat mener man også kan bidrage til problemerne. Og hudpleje og kosmetik kan helt sikkert. Stop med alt, hvad du kan forestille dig, og skift tandpastaen ud.
Få fat i lægen
Der er to behandlingsmuligheder: Enten tetracykling i tabletform eller behandling med en creme med metronidazol. Læs mere på sundhed.dk.
Hvad jeg selv har gjort
Den sidste måned er jeg stoppet med ALLE ansigtsprodukter pånær en fuldstændig basic ansigtsrens fra Purely Professional, øjenmakeupfjerner når jeg har haft makeup på, og som ansigtscreme har jeg brugt Homéoplasmine, som bare er vaseline med lidt planteekstrakter.
Jeg har skiftet min tandpasta ud, jeg har brugt en tandpasta til tør mund med bla. et højt fluorindhold. Så nu bruger jeg god gammel Zendium igen og er meget forsigtig med ikke at få det omkring munden.
Det er ikke fordi nogle af de ovennævnte produkter kan behandle det, men fordi perioral dermatit handler om “less is more” og at fjerne så mange faktorer som overhovedet muligt. Jo mindre du bruger i dit ansigt jo bedre. Jeg bruger stadig makeup, men ikke hver dag.
Jeg kender ingen behandlingsmuligheder udover medicin hos lægen og at stoppe med fx. den tandpasta, makeup og hudpleje, der kan udløse det.
Læs mere om hvilke ingredienser der kan tilstoppe porerne her.
Hos mig har min lille kur virket – det er blevet meget pænere nu. Næste skridt er, at jeg skal have fat i lægen.
Og nej – det betyder ikke, at man skal stoppe med makeup for altid. Det, jeg har gjort her, er i periode, til det er under kontrol og for at se, om det rent faktisk VAR det, der var problemet.
Og det vigtigste du kan gøre er at gå til lægen. For kun de kan kende forskel på akne, dermatit, rosacea osv. Så det er der, du skal starte!
Kan du genkende noget af dette?
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Pisssss!
Det er det jeg har?! Uden tvivl! Har døjet med det de sidste 3 år. Har prøvet en masse uden det hjalp..
Vil det sige jeg ikke må bruge makeup omkring hagen?
AJ hvor trist. Så det vil jeg aldrig kunne komme af med det?
Nå.. Jamen en masse penge på hud produkter, kan jeg da spare frem over:-)