Maybelline The Rocket Volum' Express

Fredagsfavorit: OPI Mariah Carey Liquid Sand effekt neglelak

OPI Liquid Sand Mariah Carey kollektion uden topcoat

OPI Liquid Sand uden topcoat

OPI Liquid Sand Mariah Carey med topcoat

OPI Liquid Sand med topcoat

De sidste par sæsoner er lakkerne blevet grovere i teksturen. Det er noget, som jeg i hvert fald har skullet vænne mig til. Når overfladen på neglen ikke er glat, hænger fingrene nemlig oftere fat i håret eller tøjet, og det kan godt være ret irriterende.

Da billederne af OPI Liquid Sand begyndte at dukke op på diverse blogs, var jeg da også helt sikker på, at de ikke ville blive et hit hos mig. Det havde intet med farverne at gøre, for dem elsker jeg, nej den ru overflade var mat og lidt kedelig, syntes jeg.

Og præcis sådan havde jeg det, lige indtil jeg prøvede dem på. De ser ikke særlig spændende ud på billeder, men på neglen får de et meget unikt skær. Det, som ikke helt kan ses på billeder af lakkerne, er netop skæret. De får ikke bare den matte og ru overflade, de er også nærmest transparente med en helt særlig tredimensionel effekt.

Denne effekt får en hel del opmærksomhed ude i virkeligheden og hvis du nu slet ikke kan med den matte og ru overflade, kan du altid lægge en overlak ovenpå. Det kræver dog et par lag overlak, før du opnår en hel blank overflade.

De fire Liquid Sand lakker er en del af Mariah Carey kollektionen, men det er ikke en finish, vi er færdige med at se. OPI har endnu en kollektion på trapperne, hvoraf den ene af lakkerne har denne tekstur.

De fire farver i Mariah Carey kollektionen er:

The Impossible
Koralpink nuance med sølvholografisk glitter og lidt større hex glitter og sølv stjerner.

Stay The Night
Mat sort base med klar rød glitter.

Can’t Let Go
Blålilla nuance med sølv og lilla glitter med lidt større lyslilla hex glitter.

Get Your Number
Turkisblå nuance med masser af holografisk sølv og turkis glitter.

Rabatkode hos HQhair kun i dag
HQhair.com har lavet en rabatkode kun til os, hvor du får 2 OPI lakker for 20 pund (normalpris 23 pund for 2) plus en gratis OPI mini-lak med i købet. Koden gælder kun i dag 15. marts. Koden er OPI2

Fragten er gratis, og der er både Liquid Sand lakker og andre OPI.

Her kan du købe det
Du kan købe OPI Liquid Sand kollektion hos de danske butikker, der normalt forhandler OPI som for eksempel udvalgte Matas, Sephora og Magasin, der også har tre af farverne på lager online. Vær forberedt på udsolgte produkter mange steder – det har været en eftertragtet kollektion. I Danmark koster OPI 125 kroner stykket. På HQhair.com og andre engelske webshops koster de cirka 11,50 pund stykket. Og med rabatkoden OPI 2 får du altså 2 for 20 pund resten af i dag.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Har I set de nye OPI?



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

12 kommentarer

  • Louise Eriksen

    Hej

    I har vil ikke overvejet at lave en anmeldelse på Adermas nye hudplejeserie til ansigtet?
    Jeg har fået diagnosen atopisk eksem hos hudlægen for 3 dage siden og overvejer om det er denne serie jeg skal igang med. Har de sidste par dage brugt deres creme il både ansigt og krop og den er virkelig for fed for mig. Er glinsende og fedtet hele dagen. Føler min hud ikke kan ånde.
    Men på kroppen kan jeg mærke at den allerede fantastisk.
    Jeg ønsker ikke bruge hormon creme som hudlægen anbefaler. Mener at der må være et andet alternativ. Hvad er jeres holdning til det. Er jeg helt forkert på den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jo det kan du tro vi er i gang med.

      Jeg vil dog ikke anbefale deres ansigtscremer som alternativ til hormoncreme. A-Derma er et supplement. Og ansigtsserien er parfumeret. Men ansigtscremerne er meget lettere.

      Hvilken kropscreme har du købt? Husk den findes både som fedtcreme, creme og lotion.

      Hvis lægen anbefaler hormoncreme, så ville jeg ikke være bange for det. Man bruger det typisk som en kur i en kortere periode. Jeg kunne i hvert fald ikke undvære mine :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Eriksen

      Jeg har prøvet cremen til kroppen og den er god. Lotion til ansigtet men den trænger slet ikke ind. Ang hormoncreme og hvorfor jeg ikke tør at bruge den er at min hud er så sart og ekstrem tynd og jeg høre kun negativ ting om det. Så jeg går og er noget forvirret for huden i mit ansigt har det ikke godt. Jeg føler nogle gange at jeg er ved at brænde op i ansigtet.
      Er der ikke nogle gode hudpleje mærker som ikke indeholder parfume eller æteriske olier for det er jo heller ikke godt?
      Jeg har også læst at Exuviance har en serie som er lavet til atopisk hud. Har du/i nogle erfaringer med den?
      Alle råd er mere end velkommen for lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal smøre i ansigtet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jo der er rigtigt mange gode serier. Men hvis du har atopisk eksem og din læge har anbefalet dig at bruge en hormoncreme, så synes jeg du skal lytte til ham. Herfra får du i hvert fald kun gode ord med om steroidcremer. Man skal bruge dem rigtigt – det er det vigtige.

      Hvis du ikke kan lide A-Derma, så prøv at kigge på Purely Professional: http://purelyprofessional.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fede lakker alle sammen! Kan især godt lide den blå :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er så fine de neglelakker. De har i øvrigt også pakken med de 4 små liquid sand lakker i lufthavnen til 130 kr tror jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er de nemme nok at få af igen? – Synes mange glimmer og textur-lakker kan være lidt svære at få af, og kræver lidt ekstra kræfter.. ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla S.

    Hej :)

    Uhhhh, de er simpelthen så fantastiske! Jeg har desværre dog kun to af dem – indtil videre, høhø.

    Jeg ville egentlig bare spørge, om I tilfældigvis ved, hvornår Oz-kollektionen udkommer i Danmark? Og så ville jeg lige fortælle, at der til sommer kommer en hel kollektion med liquid sand-lakker (http://polishjinx.blogspot.dk/2013/03/opi-bond-girls-liquid-sand-collection.html), så der er noget at glæde sig til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else

    Jeg har anskaffet de to (i mine øjne) flotteste af de flydende-sand-lakker -Get Your Number og Stay The Night. Synes det ser vildt flot ud med den matte ru finish kombineret med det funklende glimmer.
    Ru finish ja.. den er jo ru.. kan ikke lade være med at mærke på mine negle, men så slemt er det jo ikke, jeg skal nok vænne mig, for flot er det.. ru-ru-ru.. ru-ruuu-ruuuuu..
    Og så slår tanken mig om hvor meget fedt og skidt og snas der nemt kan sætte sig og sidde fast i den ru overflade og vips! kom der topcoat på og hygiejneneurotikeren i mig kunne trække vejret igen;) Heldigvis er de superflotte med topcoat, så er ikke ked af at eje dem -selvom de er nok så tørstige og kræver 3-4 lag tc for at være heeelt glatte:p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op….denne lak Har virkelig overbevist mig. Plejer aldrig at kunne holde en lak pæn mere end 1 døgn, men kører nu på 3.døgn uden afskalninger :-D wuhuu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Imponerende! Det kan jeg ikke få liquid sand til at holde til. Har du topcoat på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nix. Underlak og 2 lag L.S. Klarede også næsten en tur i hestestalden ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maybelline The Rocket Volum' Express