MAC Archie's Girls <3

Fredagsfavorit: Spartler

Spartler

Når det kommer til hygiejne i forbindelse med makeup, så melder jeg mig gerne som ekstremist. Alle redskaber skal være nyvaskede eller i det mindste rensede. Hænderne bliver vasket og sprittet og mine produkter bliver grundigt gennemgået og renset efter brug. Selvfølgelig er der produkter, som aldrig bliver brugt af andre end mig, og lige med dem er jeg lidt mere large. Der vil du godt kunne opleve, at jeg ikke bruger spartel og pensel til læbestiften.

Forlæng holdbarheden
Der er rigtig mange, som skriver til os, fordi de har problemer med holdbarheden af deres cremede produkter. Forleden læste jeg for eksempel om én, som synes, at creme blushes bliver så ulækre, fordi hendes pensler fælder. Et kort øjeblik forstod jeg ikke helt, hvad det havde med de ulækre blushes at gøre. Men så var det, at jeg kom i tanke om, at lige på det punkt er der kun meget få, som gør som mig.
Mine pensler er aldrig i berøring med de cremede produkter, for jeg bruger altid en spartel. Selvfølgelig tager jeg nogen gange for lidt eller for meget produkt, men det er trods alt at foretrække frem for at smide halvdelen af en Illusion d’Ombre, Paint Pot eller creme blush ud, fordi de er ulækre eller udtørrede.

Spartler
Dem jeg bruger, har jeg købt i Urtegårdens butik i Sankt Peders Stræde 10, men du kan også finde dem i deres fine webshop her. Make Up Store har lavet en meget lækker neglebåndsskubber, som også fungerer udmærket til det formål. Dem finder du i Make Up Stores butik på Fisketorvet. Begge to koster i nærheden af 50 kroner.

   

3 kommentarer

  • Bodil

    Den spartel er godt nok lige gået min næse forbi – jeg køber ellers meget andet til opbevaring, sprays, skumflasker mv. hos Urtegården, så tak for oplysningen. En skam at der ikke er åbent i forretningen i København om mandagen!

    Jeg køber ellers plastikspartler på udenlandske apoteker – specielt de franske her helt gode og har flere slags at vælge imellem. Ellers har jeg klaret mig med spinde af træ, som jeg fik en pose af hos en der producerer ispinde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina G.

    Jeg ejer ikke så meget creme makeup, men når jeg bruger mine ansigts cremer fra bøtter af, kommer nallerne heller ikke i kontakt med produktet! Det er fy og no go. Bruger altid en vatpind til at tage den mængde creme op som jeg skal bruge. Det kunne være jeg skulle investere i sådan nogle spartler i stedet? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Milling

    Hej.
    Det har ikke så meget med ovenstående emne. Jeg døjer meget med rødme og en brændende fornemmelse i ansigtet. Og meget sart. Har i et godt råd eventuelt om en god hudpleje serie som kan hjælpe. Har prøvet La roche possay og avene fra apoteket, men hjalp ikke. Lige nu bruger jeg Dermalogica men har heller ingen virkning. Vil bare lige sige at jeg også har ekstrem tør og tynd hud.
    Jeg håber at i kan give mig et råd da det er noget som fylder meget i mit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAC Archie's Girls <3