Ny yndlingspensel: Shiseido Perfect Foundation Brush

Tirsdagstip: Ramme, grunder og lærred

Svæveramme med lærred

Det er meget inspirerende at høre om dine udfordringer og erfaringer i forhold til foundation, bliv endelig ved med at skrive til mig. De forskellige tricks til den perfekte foundation kommer ikke i nogen særlig rækkefølge. Det er ikke en guide med forskellige trin, og emnerne vil komme lidt hulter til bulter. Når temaet er dækket tilfredsstillende, vil alle links blive samlet i et indlæg, så det er lettere for dig at vende tilbage og finde frem til lige den udfordring, du har.

Lærredet
Når vi taler om foundation i forhold til makeup, har de fleste styr på, at det handler om forberedelse. Ligesom du forbereder lærredet, inden du kan begynde at male. Lærredet skal spændes op på en ramme og grundes. Rammen er i dette tilfælde din hud, og grunderen er alt det, du renser og smører med inden din foundation.
Efter at have nærstuderet utrolig mange kvinder og mænd, og haft muligheden for at lytte til deres udfordringer med deres udseende, må jeg desværre konstatere, at det med at være tilfreds er en sjældenhed. Heldigvis er det på ingen måde nødvendigt at have perfekt hud, for at opnå et godt resultat.

Foundationens foundation
Når din hud er ren, velfugtet og tilpas, vil din foundation ligge meget pænere. Måske skal der ekstra fugt til? Eller måske er det noget matterende primer, som vil fungere bedst? Du ved selv, om det er tørhed eller en fedtet t-zone, som skal behandles.
Der er mange foundations, som er tilpasset en bestemt hudtype, og det kan være smart at vælge den, som passer til dig og dine behov. Hvis din hud er fedtet, er det ikke smart at gå efter de ekstra nærende foundations og er huden tør, er det fjollet at gå efter en matterende og langtidsholdbar foundation. Tænk over dine behov, inden du går ud og shopper foundation. Overvej også om du eventuelt skal gøre noget andet end du allerede gør nu med hensyn til hudpleje.
Hvis du er en af dem, hvis hud flipper helt ud i forbindelse med skift af temperaturen og vejret generelt, kan det være en rigtig god idé at tænke over en mulig løsning, inden det går løs. I efteråret havde jeg for eksempel forberedt mig grundigt, så jeg undgik den knastørre hud og det uheldige krakelerede look. Det fungerede rigtig godt, så det er en succes, jeg har tænkt mig at gentage her til foråret.

Billedekilde: Billedrammen med lærred måler 40X40 cm. og koster 49 kroner hos Jem & Fix.

   

4 kommentarer

  • Pernille

    Jeg bliver hægtet lidt af, for jeg har aldrig helt fattet hvornår /til hvad man skal bruge primer eller concealer? Og så er det jeg godt kunne bruge en ordbog, for er heller ikke helt stærk i fx highlighter…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Pernille
      Det lyder som en god idé med en ordbog :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mathilde

    Hej!
    Tusind tak for jeres enormt gode blog. Sidste år skrev I om LED-lampen fra depend, inden den kom til salg i butikkerne. Nu har det været ude i noget tid, og jeg vil hører om i kan give den en vurdering, nu hvor i har haft den i brug i en længere periode?
    og ved i, om man kan bruge almindelig neglelak med den? mange knus og kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Mathilde
      Jo, jeg går og venter på nogle lakker, så jeg kan vise jer dem alle sammen :-)
      I mellemtiden har jeg testet med almindelig neglelak og det fungerer fint omend det holder lidt kortere end med de rigtig GelLack lakker :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny yndlingspensel: Shiseido Perfect Foundation Brush