Fredagsfavorit: Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

05.01.13
Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Der er ingen masker, som kan redde din hud, hvis du ikke grundlæggende passer på den. Måske har det ikke den store effekt på huden, i hvert fald kan det nogen gange være svært at få øje på forskellen før og efter. Alligevel elsker jeg ansigtsmasker, særligt ritualet og den tid jeg giver mig selv.
Selvforkælelse er trods titlen som pudderdåse ret sjældent på programmet. Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ikke under mig selv (eller min hud) noget ekstra opmærksomhed. Det er bare sjældent, der er plads til det.

Jamen du får jo alle mulige cremer…
Der er naturligvis en vis portion selvforkælelse i det, når man tester produkter til anmeldelse her på bloggen, men de ægte favoritter kommer sjældent i spil. Med ægte favoritter mener jeg dem, som er på programmet, når alt andet fejler. Dem som redder huden, når produkterne, som bliver testet, ikke helt har den ønskede effekt eller netop fordi de virker lige effektivt nok.
Det er vist ingen ny historie, at jeg har sart hud og derfor er det er ikke altid lige muntert at teste hudpleje. Netop på grund af min hudtype kræver det nogle pålidelige produkter at holde den så medgørlig, som den faktisk er.

Fugtmasker
Husstandens enorme forbrug af hårolie og hårkur er en sand dulle værdig, sandheden er bare, at det ikke er dullen i husstanden, som står bag dette forbrug. Til gengæld kan jeg bryste mig med et (forholdsvis) stort forbrug af diverse fugtmasker og cremer.
Nu ligger det ikke til mig at være særlig ortodoks på nogen måder, og derfor bruger jeg (selvfølgelig) ikke maskerne efter forskrifterne. Sådan har det altid været, og jeg regner ikke med at ændre adfærd foreløbig. Det der derimod ændrer sig er maskerne. Der er kommet flere og flere fugtmasker på markedet, som man skal lade sidde, præcis som jeg altid har gjort det. Origins Drink Up Intensive Overnight Mask er på ingen tid strøget til tops på min hitliste. Og den bliver ikke sådan at vippe af pinden igen.

Ferskenhud
Først og fremmest bliver den på hitlisten, fordi den gør lige det, den skal nemlig at sørge for, at jeg vågner op med ferskenhud så blød og fin.
Når jeg vælger at beskrive huden som ferskenhud, er det ikke helt tilfældigt, for hvis jeg skal pege på noget negativt, så er det den ualmindelig kraftige duft af netop fersken. Det er duften, som gør at min mand elsker den, for han er vild med de vingummier fra Haribo, som hedder ”Ferskner”… dem er jeg så ikke så pjattet med. Konsistensen og virkningen af Origins Drink Up Intensive Overnight Mask er jeg til gengæld ret begejstret for, og den rette mængde efterlader virkelig huden i topform.

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask koster 220 kroner, og du finder den i udvalgte Matas, stormagasiner, parfumerier og Matas Webshop.

Hvad er dit forhold til ansigtsmasker?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
41 kommentarer
Jytte

Har masser af dem! Er desværre for utålmodig til at ligge og glo 10-15 min., så den ryger altid hurtigere af. Skulle måske prøve Origins næste gang jeg vil forkæle mig selv 😉

Pudderdåse Helene

Hej Jytte
Kan du ikke bare lade dem sidde? Hvis de er for fedtede/våde, så prøv med lidt mindre.
Rens huden lidt tidligere end du plejer og smør fugtmasken på, lad den sidde mens du læser/ surfer på nettet/ ser tv/vasker op/ whatever, overskydende maske burde kunne masseres forholdsvis let ind i huden, når huden har suget det til sig, som den nu kan.
Et voila masser af masker hurtigt brugt 😉
Du kan også bruge dem som creme om natten (som jeg gør)…
Kh. Helene

Jytte

Tak for rådet. Det vil jeg helt bestemt prøve.

Heidi

Jeg har kombi/fedtet/uren hud som om vinteren bliver så tør ved næsen at den skaller, hvis ikke jeg gør noget. Men jeg vil jo ikke rende rundt med fed creme på om dagen som virker tung og får resten af huden til at skinne som en discokugle. Her er “Drink up”-masken bare absolut yndlings!
Jeg bruger den om natten to-tre gange om ugen og har ikke længere problemer med den tørre hud. Jeg har også brugt den til den tørre hud på albuerne og hænderne. Den giver lækker ferskenhud som du skriver, love love love 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Heidi
Ja, den passer glimrende til tørre albuer og skinneben også 😛
Kh. Helene

Ditte P

Jeg elsker masker. Glemmer bare at bruge især rensemaske og leder stadig efter den rigtigt gode (uden for meget syntetisk etc. i).
Min favorit fugtmaske indtil videre er Tromborg multivitamin facial mask. Den er nem at lægge på, nem at få af, skal ikke være på så længe og gør det den skal.
Men er der andre gode bud på en fugtmaske, så lytter jeg 🙂 Mest hvis det er et produkt uden for meget syntetisk etc. i) Kunne sagtens finde på at prøve Origins drink up intensive overnight mask 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Ditte
Tromborgs maske lyder da interessant… den må jeg tjekke ud!
Når du skriver en rensemaske uden for meget syntetisk, hvad mener du så? hvad forventer du af den og hvad er kriterierne for det syntetiske?
Kh. Helene

Ditte P

Jeg leder efter en rensemaske uden – som minimum – syntetisk farvestof og syntetisk parfume. Hvis den skal sidde længere end et par minutter, så helst uden duft overhovedet 🙂
Jeg er glad for naturlige og/eller økologiske produkter, men har også lidt sart hud, så holder nøje øje med hvordan min hud reagerer.
Min hud er normal/tør om sommeren og tør om vinteren, men tænker at den stadig har brug for en rensemaske af og til?

Henrik Boysen

Hej jeg kan anbefale
tusindfryds dybde rensende maske.
Den er uden parfume og farve, har svanemærket, også indeholder den det en rensemaske skal. Den koster hvis jeg husker rigtigt ca 30 kr God dag

Malle

Jeg har fedtet hud, så jeg bruger aldrig fugtmasker! Derimod bruger jeg masker mod uren hud.. Men det lyder nu mere lækkert med sådan en fersken-maske 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Malle
Hvilke masker bruger du til uren hud? Pas på det ikke virker udtørrende ikk’ 🙂
Ja, smag og behag er forskellig, jeg ville foretrække at den duftede lidt mindre.
Kh. Helene

Henrik Boysen

Hej vil give helene ret, pas på med maskerne til uren hud, da der tit er meget irriterrene ingredienser i. Som mentol alkohol, og parfume. Det kan godt være at disse ingredienser dufter godt eller køler dejligt, men hvis nået køler eller varmer huden når man tar det på, betyder det altså at huden bliver irriteret.
Der findes desværre ikke så mange gode masker til uren hud som ikke indeholder irriterrene ingredienser, men jeg er faktisk faldet over en ved et tilfælde og det er.
Tusindfryds dybde rensende maske.
Den er uden parfume og farve, har svanemærket, også indeholder den det en rensemaske skal. Den koster hvis jeg husker rigtigt ca 30 kr for 100 ml God dag

Vanessa

Jeg har prøvet nogle stykker, men Drink Up er da klart min favorit. Den er faktisk ny for mig, har kun lige købt den i December. Men hold nu op den er da hurtigt blevet populær hos mig. Ville ikke være foruden, og er så glad for jeg har købt den. 🙂

Pudderdåse Helene

Helt samme oplevelse her <3
Kh. Helene

LIse

Jeg bruger den originale “drink me up” fra origins som bare skal sidde i ti minutter, men jeg vasker den ikke af og ladder den bare sidde over natten, kan ikke se hvad det skulle skade bortset fra at den gør min hud dejlig blød!

Pudderdåse Helene

Hej Lise
Det er lige det der er min pointe, det skader ikke! En fugtmaske er jo i realiteten bare en creme… om end konsistensen ikke er helt ligesådan 🙂
Jeg synes, at den originale Drink Me Up er god, men denne her er lige lidt bedre…har faktisk ikke sammenlignet ingredienserne….det må jeg lige gøre ved lejlighed!
Kh. Helene

Betina

Den har jeg også, men har også hørt at ‘intensive’ varianten skulle være lige en anelse bedre – og cremedulle som jeg er, ryger den helt sikkert i kurven på et tidspunkt. 😉

Katrine Guldbæk

Jeg er selv meget glad for origins masker. Har selv muddermasken derfra og har brugt den i flere år – den efterlader min hud ren og fin 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Katrine
De andre masker har jeg endnu til gode at prøve, det må jeg vist se at få styr på 🙂
Kh. Helene

Sarah S

Den har været en favorit her længe, men desværre er min sarte hud på det seneste begyndt at reagere på den, virkelig øv! 🙁

Pudderdåse Helene

Hej Sarah
Det er da urimelig træls! Jeg håber virkelig ikke, du oplever, at din hud reagerer på andet!
Kh. Helene

henrik boysen

Den har da ikke fået for lidt med parfume kværnen 😀

Pudderdåse Helene

Hej Henrik
Yep… det må jeg desværre give dig ret i!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *