Jule og nytårs lakkerier første kapitel

28.12.12
Julelak rød

Det er nærmest en besættelse efterhånden, men en ganske fornøjelig en af slagsen. Neglelak er perfekt til at peppe selv det kedeligste tøj op. Samtidig er legen mere inde i billedet end nogensinde før, og det er jeg selvfølgelig fuldstændig tosset med. Det er kvinder i alle aldre, som har gang i pensler, glimmer, tape, pailletter, akrylmaling, Caviar perler og meget mere. Det er skønt tidsfordriv og det er nemt at se fremskridt på de små kunstværker.

Hvert eneste år er der nogle lakker, som jeg kæmper længe for at få fat i og andre som fra starten er svære at vælge mellem. Det er en kombination af de lakker, jeg har valgt at tage med her. Som sædvanlig er det ikke begrænsningens kunst, som præger udvalget. Men min mor var helt enig i, at udvalget ikke kunne være mindre ud fra de opsatte kriterier.

Selvfølgelig er det mine præferencer og smag, som præger udvalget, men alle lakkerne er også valgt ud fra julen og nytårets sædvanlige farver.

Rød
Julelak rød
De fire røde nuancer jeg har valgt ligger i den dybe ende af skalaen. Alle sammen er i mine øjne passende til højtiden. Det er slet ikke let at vælge med SÅ mange fine lakker, for der har været ualmindelig mange smukke røde nuancer i sæsonens kollektioner. Når valget alligevel faldt på disse fire, var det for at tilføje lidt bredde til de tre forskellige kategorier af rød, som jeg har valgt til dette indlæg.
Fra venstre mod højre er de valgte lakker: Make Up Store Nailpolish i farven Silje, IsaDora Wonder Nail i farven 641 Fatal Red, Yves Rocher Vernis Brillance i farven 34 Rouge Boisé og Nilens Jord Nail Polish i farven 690.

Rød med perlemor
Photobucket
Når nu de fire uden perlemor er så mørke, valgte jeg nogle lidt klarere røde nuancer, særligt OPI har nogle meget lækre røde farver især i Skyfall kollektionen, men Danke Shiny Red fra Germany kollektionen er også en ægte smukling. SpaRituals Spellbound har prydet mine negle mange gange i det forgangne år, jeg er nemlig svært glad for denne lak.
Farverne er fra venstre mod højre: SpaRitual Lacquer i farven Spellbound, Organic Glam Nail Lacquer i farven Mars, OPI Nail Lacquer i farven The Spy Who Loved Me og Sally Hansen Diamond Strength i farven 370 Red Velvet.

Rød med glitter
Photobucket
I denne kategori er det, de mere grove glitterlakker som hersker. Der er en enkelt pink, som sneg sig med i kategorien, da den er blevet brugt så flittigt, at den simpelthen skulle med. Når jeg bruger de grovere glitterlakker, kan jeg bedst lide at have flere lag overlak på, da jeg ikke bryder mig særligt om den ru fornemmelse på neglene, som ellers bliver det næste store hit på neglene.
De valgte lakker er fra venstre mod højre: Essie Nail Lacquer i farven Leading Lady, Rimmel London Precious Stones High Coverage Glitter Nail Polish 002 Ruby Crush, Nails Inc. London Nail Jewellery i farven Princes Arcade og Sally Hansen Gem Crush Nail Color i farven 07 Lady Luck.

Rosa
Photobucket
Det er de lysere rosa nuancer, jeg har koncentreret mig om i denne omgang. De er alle fire fine, sarte og kølige. Det er slet ikke nuancer, jeg ellers går efter, fordi de ikke passer særlig godt til min hudfarve. Alligevel har disse fire fundet vejen til mine negle flere gange i den sidste måned oftest i kombination med hinanden. De fire nuancer komplementerer hinanden så fint.
Fra venstre mod højre er det følgende lakker: Sally Hansen Gem Crush Nail Color i farven 03 Big Money, Depend Mirror i farven 2037 Rose Copper, L’Oréal Paris Color Riche i farven 818 Sweet Amethyst og Nails Inc. London Nail Polish i farven Bruton Street.

Lilla
Photobucket
Det er svært at komme uden om de lilla nuancer i julemåneden og selvom det på ingen måde er af religiøse årsager at farven gang på gang finder vej til både mit hjem, påklædning og negle. Så er det spirituelle og religiøse aspekt i farven alligevel værd at huske på. De lilla nuancer, jeg har valgt her, er lidt mere skæve end dem jeg ellers går med, men de er nu fine alligevel.
Lakkerne fra venstre mod højre er: Sally Hansen Diamond Strength i farven 470 Black Tie, MAC Nail Lacquer i farven Formidable, China Glaze Nail Lacquer i farven No Plain Jane og OPI Nail Lacquer i farven Suzi & The 7 Düsseldorfs.

Her kan du købe lakkerne
China Glaze kan købes i Pico.
Depend finder du i Magasin og Matas.
Essie kan du købe i Matas, stormagasiner og parfumerier.
IsaDora fås i Magasin.
L’Oréal Paris finder du i Magasin, Matas, supermarkeder og parfumerier.
MAC finder du i Magasin eller i MACs danske webshop her.
Make Up Store kan købes i Make Up Stores butikker i Frederikssund og på Fisketorvet.
Nails Inc. London findes i Sephora.
Nilens Jord finder du i Magasin og Matas.
OPI købes i Matas, Magasin og Sephora.
Organic Glam kan købes i Pure Shop Tlf 33 17 00 70 og i Self Care Shop Tlf. 77 99 06 95.
Rimmel London fås i Matas.
Sally Hansen kan du købe i Matas.
SpaRitual findes i Helsam, i negleklinikker og i udvalgte parfumerier og tøjbutikker. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 39 27 02 02.
Yves Rocher køber du i den danske webshop her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
J.

Kære søde pudderdåser,
Jeg ved godt at emnet ikke lige hører under her – MEN jeg har i den sidste tid fældet HELT vildt meget… Altså jeg har altid haft meget tykt hår, men det har jeg slet ikke mere. Nu panikker jeg lidt – ved I hvad kan man gøre?? Mangle jeg mon vitaminer, eller hvorfor? Jeg prøvede at søge på jeres blog, men kunne ikke umiddelbart se, at I har skrevet om det før.
På forhånd tak!

Pudderdåse Helene

Hej J
Der kan være et hav af grunde, nogle af dem kan du læse om her:
https://pudderdaaserne.dk/2012/04/25/at-tabe-sit-har-hartab-alopecia-og-androgener/
Husk at læse kommentarerne også 😉
Kh. Helene

d

hey et meget sent svar herfra…
det kunne være et helbredsproble jeg fik fx tyndere hår da jeg havde stofskifteproblemer

Pernille Aaby

Fin guide 🙂 Men hvad er det spirituelle og religiøse aspekt ved farven lilla egentlig?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *