Jul hos Sephora 2012

06.12.12
Sephora julekollektion 2012

Sephora julekollektion 2012

Sephora har nogle ret sjove, cool og lækre juleprodukter ude hvert år, og i år er ingen undtagelse. De er hovedsageligt gennemtænkte i både design, pris og kvalitet og perfekte til årstiden. Her er et udvalg, som du kan købe netop nu og så længe, der er lager. Der er mange flere end de viste her – og noget kan være udsolgt.

Color Pop Up Store (palette) 330DKK
Er en kolossal og overdådig palette med øjenskygger, blush og læbeprodukter galore. Den foldes sammen til en nuttet lille sort-hvid firkant. Det er ikke et produkt for mig personligt, som har så meget i forvejen og som sætter pris på lidt men godt, men det er en fantastisk gave-idé til især yngre piger eller andre, som ikke har så mange farver, og som gerne vil i gang med makeup. Jeg har givet den til min teenage-lillesøster, som var fuldstændig forelsket, da hun så den.

Outrageous eyeshadow 95DKK
Sephora har lanceret fire limited Outrageous Prisma Chrome Sparkling Metallic Eyeshadows – Metallic Taupe, Metallic Black, Metallic Beig og Metallic Silver. Farverne er helt fantastiske – metalliske, super pigmenterede og smørbløde. Hvis du mangler en metallisk farve til et jule- eller nytårslook, så tjek disse ud. Pris og kvalitet gør dem til et scoop.

Sephora Outrageous Eyeshadow

Mini Duck 165DKK
Jaja, det ligner en badeand… men der er batteri i. Notch, notch – know what I mean? Det er en badeand med vibrator. Den er herresjov – skøn veninde/værtinde-gave og fed gimmick på badeværelset. MEN som andet end en sjov gaveidé og gimmick er den ikke velegnet, batterilukningen hopper op, og hvis du er ude efter noget, der både er lækkert OG effektivt, så se fx. Lelo.

Body Lotion 65DKK
Jeg er ikke fan af Sephoras kropspleje produkter. De er meget parfumerede og målrettet en yngre målgruppe, der godt kan lide søde og stærke dufte og funky design. Jeg kan godt lide det sidste, men ikke det første til min bodylotion.

Surprise Beauty Crackers 135DKK
Det her er nytårsknallerter efter mit hoved! Fire store og smukke knallerter med fire skønhedsprodukter indeni. Der ikke noget cheap over produkterne indeni overhovedet, og du kan se bagpå æsken, hvad der er i – du køber ikke katten i sækken. Jeg vil ikke ødelægge overraskelsen her, men jeg er fan! Og glæder mig til nytår.

3 Eye Brush wand 110DKK
Denne lille stav indeholder tre små pensler på række. Lidt efter samme princip som de stifteblyanter vi havde, da jeg var barn, hvor de sad ovenpå hinanden. Kvaliteten er derefter – ikke god. Jeg vil til enhver tid gå efter Sephoras almindelige og gode pensler i stedet.

Har I nogen af jer kigget på produkterne i butikkerne?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Kirstine t

Jeg har kigget efter “metal” øjenskyggerne, men de havde dem ikke i sephora i fields og hun anede ikke hvad jeg snakkede om. Og illum der kommer jeg sjældent. Så dem kommer jeg nok ikke til at eje.
Den store palette med øjenskygger er heller ikke mig, der er alt for mange farver jeg alligevel ikke vil få brugt, og så har jeg nok også rigeligt;-)

Pudderdåse Katja

Eeeej! Hvad? Dumme ekspedienter…

Janie (AngelQueen)

Ja ja – jeg synes også Color Pop Up Store (palette) er super skøn – selv om jeg ikke er teen-ager – faktisk lang fra. *LOL*
ILYG

Pudderdåse Katja

Den er da også for vildt fed 😀

Sandy

Må altså se at finde en billig måde at komme til staden på, så jeg kan smutte i sephora – de crackers er vildt fede!

Pudderdåse Katja

DSB Orange, Linje 888 – mulighederne er mange 😀

Sacha

skyggen er vildt fin og knallerterne er vildt geniale, hvis man nu skulle holde tøsenytårstamtam.

Pudderdåse Katja

Jeg er syg med den knallerter. Kan ikke få mig selv til at bruge dem…

Katrine B

Jesus, jeg ville dræbe for den overdådige palette! Nok har jeg 4-5 i forvejen, og farverne er ikke ligefrem banebrydende, men fy for pokker, hvor er den lækker!

Pudderdåse Katja

Jeg ved det 😀 Og prisen er helt i orden

Teresa

Jeg elsker at du anbefaler vibratorer 😉
De der crackers ser spændende ud!

Pudderdåse Katja

:-p Jamen…. jeg blev jo nødt til det!

Louise

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at rocke en bordeaux læbestift til jul/nytår. Kender I en, der er god? Evt. fra Mac, som jo har gode priser 😉

Pudderdåse Katja

Bordeaux kan være mange ting – jeg kommer straks til at tænke på min pt yndlingslæbestift: https://pudderdaaserne.dk/2012/10/07/mat-laebestift-til-folket-rimmel-lastingh-finish-matte-by-kate-moss/

Charlotte Louise

Rart med en ærlig (!!!) anmeldelse. Der er ikke noget værre end bloggere, som roser produkter til skyerne, bare fordi de har fået dem foræret 🙂
Kan I afsløre, hvad der eksempelvis kunne gemme sig i knallerterne? 😉

Pudderdåse Katja

En øjenskygge, en badesalt-dut og…. Noget andet jeg ikke kan huske 🙂

Sofia Nguyen

Først og fremmest vil jeg skamrose jer for jeres kæmpe engagement til bloggen, som i højt grad inkluderer jeres læsere. Det er så imponerende at I tager tid til at svare (så vidt jeg oplever) alle vores kommentarer og spørgsmål.
Jeg har fulgt jer i ca 1 år, men har først i går aftes skrevet min første kommentar på bloggen, hvor jeg stillede et spørgsmål til et program. Jeg blev pænt overrasket da jeg fik jeres respons i morges med udførlige forklaringer.
Så tak for det! Og bliv ved med det gode arbejde 🙂
Knus Sofia

Pudderdåse Helene

Hej Sofia
Vi gør vores bedste, men selvfølgelig smutter det af og til. Tillykke med din egen blog, den ser spændende ud 🙂
Kh. Helene

Sofia Nguyen

TUSIND tak! 🙂
Og tak for din støtte på Fb!
Håber at I får en skøn weekend.
Knus Sofia

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *