Dåsefavorit til sarte øjne: Clearasil Daily Clear Vitamins & Extracts Cleansing Wipes

07.10.12
Clearasil wipes

Clearasil wipes

Da Helene skrev sit indlæg om de nye Clearasil produkter, mente jeg, at nu var konen da gået helt fra koncepterne. Hun har verdens sarteste øjne og kan ikke tåle nogen som helst wipes. Hun kan ikke engang tåle vat på øjnene! Hvordan i alverden skulle hun så kunne tåle lige præcis Clearasil? Meget kan man sige om Clearasil, men jeg ville ikke just kalde dem et oplagt førstevalg til super sarte og sensitive øjne.

Jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget. Jeg har nemlig det sidste halve år kæmpet med store problemer med mine øjne, på grund af stadig større pollenallergi og tørre øjne pga. nedsat tåreproduktion. Den kombination har mildest talt gjort mine øjne irriterede og sarte. Jeg kan ikke engang tåle at have kontaktlinser på længere.

Effektive og milde
Men som regel har hun jo ret, hende Helene. Så jeg måtte jo hellere prøve. Og fanden tage mig… Det er de bedste wipes, jeg nogensinde har prøvet til at fjerne makeup med. De  er først og fremmest effektive. Det nytter ikke noget at wipes og makeupfjerner skal gnides med, så får man for alvor irriterede øjne. Disse fjerner makeup let – pånær meget vandfast og ekstra-holdbar øjenmakeup, som kan drille lidt ifølge Helenes anmeldelse.

Nærmest beroligende effekt
Og dernæst så er der bare et eller andet ved dem – jeg ved ikke hvad – der gør, at de nærmere føles beroligende på øjnene end de føles irriterende, som makeupfjerner, renseservietter og wipes har det med.

Der er ikke nogen parfume i – men derudover har jeg ikke rigtig nogen meningsfuld forklaring. Ingredienslisten er spøjs – der er en lillebitte smule af nogle AHA-syrer i og Malic Acis, som Astma- og Allergiforbundet oven i købet klassificerer som en øjenirritant i deres Kemilex.

På den gode side er der god Niacinamid i. Det er dejligt. Men hvorfor disse wipes lige præcis er så fantastiske – det er svært at forstå. Men det er de! Og de er uden parfume.

Her kan du købe dem
Clearasils nye serie kan købes i Matas, men Matas har ikke taget disse wipes ind desværre.  Clearasil Daily Clear Vitamins & Extracts Cleansing Wipes kan du købe i større supermarkeder såsom Føtex og Bilka. Du kan også få oplyst nærmeste forhandler på 44 44 97 01.

Clearasil Daily Clear Vitamins & Extracts Cleansing Wipes koster ca. 40 kroner for 25 styk.

Har I prøvet dem? Hvilke wipes bruger I?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
20 kommentarer
J.

Hej Katja,
Jeg lider selv af enormt tørre øjne og har også fået at vide, at jeg aldrig må bruge kontaktlinser. Jeg har været hos adskillige øjenlæger, for jeg kan næsten ikke holde ud at de er så tørre – men de siger alle sammen, at der ikke er andet at gøre end at tage nogle øjendråber. Og det svar er jeg altså ikke helt tilfreds med.
Så jeg ville egentlig bare høre, om det er det samme du gør? Eller om du får en anden behandling, som hjælper?
På forhånd tak1

Pudderdåse Katja

Hej J.
Nej det er jeg ikke enig med dine øjenlæger i. Jeg er ved at blive undersøgt yderligere.
Jeg sender dig lige en mail i stedet.
Kh. Katja

Pernille F

Kære Katja.
Kunne jeg lokke dig til at sende dit svar omkring tørre øjne til mig også? Jeg lider nemlig også af ekstremt tørre øjne og er indtil videre også blevet spist af med øjendråber fra adskillige læger.
Tusind tak!
Kh Pernille

Pudderdåse Katja

Done 🙂

Jette Arildsen

Ihhhhh dem må jeg prøve 😀
Hvis jeg bruger wipes har jeg i lang tid brugt Nivea Visage Pure Cleansing Wipes som er uden parfume, alkohol, og olie……. syntes de er gode men min all time favorit inden for makeup fjerner er KLART den to komponent instant eye makeup remover fra Dior – den koster det hvide ud af øjnene men det er den eneste der her formået ik at irriterer mine sarte øjne!!

Pudderdåse Katja

Den har jeg ikke prøvet, men når man endelig finder noget, der virker, så… ja 🙂

Sofie

Tak for tippet! Man bør vel ikke bruge wipes hver dag, vel?
Lige et andet spørgsmål: jeg bruger pt. Dermas Eco makeupfjerner, og selvom den er fri for parfume, parabener og farvestoffer, har svanemærket, astma & allergi og ecocert… Så synes jeg altså det svider lidt i øjnene når man bruger den. Mangler lidt eksperthjælp her, for forstår det ikke rigtig. Har I noget bud på hvad det kan skyldes??
Tak for en skøn og inspirerende blog som jeg glæder mig til at læse hver dag!

Pudderdåse Katja

Kære Sofie
Nej det har jeg ikke noget rationelt bud på. Men både Helene og jeg har også prøvet det med andre produkter, som burde være helt topdollar og med alle mærkerne, men som alligevel irriterede vores øjne. Og det er super individuelt – jeg elsker Neutrals Wipes, og Helenes kan slet ikke tåle dem – og dem er der i hvert fald ikke noget i. Så mit bedste råd er: Hvis det irriterer dine øjne skal du stoppe med at bruge det. Lige gyldigt om det så hedder Derma Eco, Neutral og har nok så mange Astma og Allergimærker 🙂
Og det med at bruge wipes hver dag… Man bør i hvert fald fjerne sin makeup hver dag, og hvis det er det der skal til for at man får det gjort, så…
Kh. Katja

Sofie

Tak for hurtigt svar! Så må jeg ud og finde mig en anden 🙂

Pudderdåse Katja

Gør det 🙂 Der er ikke andet for en at prøve dig frem. Testere!

Maria Silje

Dem er jeg vist nødt til at prøve (:
//Maria Silje
http://www.hairbymariasilje.dk

Marie-Louise

Jeg er ellers blevet godt afhængig af Neutrals wipes, mest fordi jeg er doven, og de kan fjerne alt, og så skal jeg kun have dem + creme, og så er jeg klar. Men må da liiiige tjekke dem her ud. Døjer lidt med problem hud, nærmere bumser, hudorme udformet som knopper og let rødme. Det der clerasil i sig selv, mon det kan hjælpe? Mener at det i mine teenage år var meget skarpt og kradsede mere end det hjalp.

Pudderdåse Katja

Nej, wipes, ansigtsrens og makeupfjerner i sig selv gør ikke forskel på Akne.
https://pudderdaaserne.dk/2012/06/25/re-post-akne-og-bumser-sadan-slipper-du-af-med-dem/
Der er bare pissegode at rense makeup og snavs af med 🙂

MissBalou

Hej 🙂
Jeg elsker bare cleansing wipes! -Nemt, hurtigt og enkelt. Jeg leder efter nogle som jeg kan bruge fast både morgen og aften uden alt muligt andet rensehalløj. Derefter en exfoliator og så creme, bum færdig 🙂
-Håber da det er nok og grundig rens nok til huden dagligt..?
Jeg er stødt på nogle helt nye fra et mærke der hedder e.l.f og syntes virkelig de er lækre!! Har forsøgt at slå hvert ord af ingredienserne op, men er kun blevet forvirret, så nu er det på tiden at høre jeres dom udfra det 🙂
Godt nok står det på engelsk, men det ser sådan ud :
Water, Dimethicone, Caprylic/Capric Triglyceride, Hydrogenated Polydecene, Glyceryl Stearate, Cetearyl Alcohol, Propylene Glycol, Acrylates/C-10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer, Disodium EDTA, Tocopherol, Aloe Vera (Aloe Barbadensis Leaf) Extract, Benzyl Alcohol, Methylchloroisothiazolinone, Methylisothiazolinone.
Købt i Matas
nogen der kender dem eller kan uddybe ingredienserne lidt?
mvh 🙂

Pudderdåse Katja

Har du købt elf i Matas? Er du sikker på det? hvilket Matas var det?
Ingredienserne er fine nok, men om de virker kan du kun selv mærke. Hvis de er lækre og fjerner det, de skal, så brug dem 🙂

MissBalou

Godt at høre at ingredienserne er fine nok 🙂
Er ingredienserne osse dybderensende nok?
-Og så er det jo fantastisk at de IKKE tester på stakkels uskyldige dyr og at de er imod dyreforsøg! (Selvom alt andet burde være strafbart..!!)
Ja da! 🙂 Matas i Frederiksberg Centret.. Men det er vist osse lidt nyt at det er kommet og så er det vist et begrænset udvalg.. Men hæng mig ikke op på det 🙂

MissBalou

– Må hellere lige tilføje at det ikke er alle matas´er der har det.. måske er det endda kun nogle stykker.. Jeg forsøgte i nogle andre matas butikker uden held da jeg var løbet tør..

Pudderdåse Helene

Hej MissBalou
Nej, desværre og de kommer til at udgå helt fra det danske marked :'(
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Nej, det lyder specielt. Noget ikke-autoriseret parallelimport

Pudderdåse Katja

Et renseprodukt skal ikke være dybderensende. Hvis det fjerner al makeup, så virker det, som det skal. Og det kan kun du vide, eftersom du er den eneste af os to, der har haft det i hånden 🙂
PS. Dyreforsøg ER forbudt: https://pudderdaaserne.dk/2013/02/01/forbud-mod-dyretest-af-kosmetik-i-eu/

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *