Lørdagslook: Violet Underground

23.09.12
Lørdagslook: Violet underground

Lørdagslook: Violet underground

Estée Lauders efterårskollektion er blevet til i samarbejde makeupartisten Tom Pecheux. Paletten fangede straks mit blik på standen, det er nemlig ikke så tit, man ser hot pink i paletterne hos de store etablerede mærker. Sådan et syn gør mig glad og jeg er sikker på, at Tom har måttet tale sin sag, for at få netop denne farve med.
Tom Pecheux er kendt for netop at tilføje en farve som blikfang, det kan være på kinderne, læberne eller som her øjnene. Nu er det ikke fordi læberne bliver forbigået i stilhed i denne kollektion, her kan du nemlig vælge mellem en dyb solbærfarvet eller en klar lilla med et strejf af pink. Jeg købte dem begge to på stedet, både fordi jeg selvfølgelig er vild med farverne, men også fordi den matte konsistens er fantastisk.

Looket
Som det fremgår tydeligt har jeg på ingen måde forsøgt at genskabe looket, som er blikfang for kollektionen. Jeg tog derimod den lækre pink farve og brugte den under øjet.

Hud
Rødme og mørke rander er først dækket med Bobbi Brown Foundation Stick, derefter er L’Oreal Nude Magique BB Cream fordelt i hele ansigtet og huden matteret med L’Oréal Paris Nude Magique BB Powder.

Kinder
Blushen jeg har brugt er Sisley Phyto-Blush Èclat i farven 2 Pinky Berry.

Bryn
Til brynene brugte jeg blyanten L’ Oréal Le Sourcil i farven 302 Golden Brown og redte dem derefter igennem med børsten i den anden ende.

Photobucket

Øjne
De fem farver i Pure Color Five Color EyeShadow Palette i farven Violet Underground harmonerer utrolig smukt med hinanden. Jeg valgte den gyldne beige nuance i øjenkrogen, den varme brune nuance på hele låget og den dybe blå nuance har jeg lagt oven på den brune på den yderste tredjedel af øjenlåget og trukket farven op i globelinjen og ganske let ned under øjet i yderste øjenkrog.

Photobucket

Under øjet lagde jeg den pink nuance.
Langs den øverste vippekant har jeg lagt Pure Color Quick-Thick EyeLiner i farven Punker Black. På vipperne er det MAC Extended Play Lash i farven Endlessly Black.

Læber
På læberne har jeg Estée Lauder Pure Color Velvet Lipstick i farven Violet Crush. Rigtig god holdbarhed, smuk farve og lækker konsistens samlet i en og samme stift.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Tina T

Er vild med farven på læbestiften – det kunne være jeg lige skullle på en shoppetur.

Pudderdåse Helene

Hej Tina
Det kan jeg varmt anbefale! Den er SÅ lækker <3
Kh. Helene

Mette K. Frederiksen

Wow, flot, flot look, og er helt vild med den måde læbestiften ser helt fløjlsagtig ud 🙂
Kan du sige mig navnet på den solbærfarvede variant? 🙂 Er det den der hedder Violet Underground?
– Mette

Pudderdåse Helene

Hej Mette
Tusind tak!
Den mørke hedder Black Cassis, der kommer en anmeldelse af produkterne snarest.
Kh. Helene

Mie

Woow et fint volet-tema du har lavet der 🙂
Jeg er for nylig begyndt at bruge læbestift i hverdagen også. Så toner jeg bare ned på øjenmakeuppen, så det ikke virker så vildt. Det kan altså virkelig redde looket hvis det regner udenfor og man ikke har vandfast mascara på, skulle jeg hilse at sig 😉
Jeg kan anbefale Youngbloods produkter. Man kan faktisk købe et helt pinktema med youngblood produkter hos ezzence.dk ret billigt. Og så får man endda en sød lyserød toilettaske med i købet 🙂 (Jeg har selv lige købt;))

Pudderdåse Helene

Sådan har jeg det også Mie, i det hele taget er min øjenmakeup væsentlig nedprioriteret til fordel for lækre læbestifter. Det går også langt hurtigere, når man har travlt om morgenen 😛
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *