Fredagsfavorit: Signify Me Basic i farven Flamenco

21.09.12
Signify Me Basic i farven Flamenco

Signify Me Basic i farven Flamenco

Det er ikke første gang jeg har omtalt denne cremeøjenskygge, som er cremet nok til at blande løse mineraløjenskygger i, glimrende som primer, fantastisk som highlighter og i det hele taget bare virkelig anvendelig.
Den har i en periode måtte vige for nogle af alle de produkter, jeg tester hele tiden. Nu er den tilbage, og den er fast inventar i min makeuptaske igen. Den er helt vildt drøj, og selvom jeg bruger den til rigtig mange ting, er det endnu ikke lykkedes mig at nærme mig noget, der ligner en tom emballage. Farven er let rosa og simpelthen så fin, den giver et meget smukt skær og kan lysne øjenomgivelserne betragteligt, så man får et friskt og veloplagt look.
Hvis du synes, at emballagen ser lidt trist og slidt ud, så har du helt ret. Den har nemlig ligget fast i min makeuptaske i flere måneder  og er blevet slæbt rundt, været oppe og nede og brugt igen og igen. Heldigvis har indholdet på ingen måde taget skade, den er på ingen måde udtørret.

Signify Me Basic er en del af Unlimited by Gitte og kan købes i webshoppen Signify Me, hvor den koster 175 kroner.
070223 Da webshoppen for længst er lukket og umiddelbart kilde til indhold af meget tvivlsom karakter, har jeg fjernet linket.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *