Vind makeup fra Yves Rocher for 1.000 kroner

Olay Total Effects: Billig hudpleje der virker

Olay Total Effects 7 in one

Jeg ELSKER Olay. Der er meget langt fra de pink Oil og Olay produkter, vi kendte i min ungdom i 90’erne, til Olay Total Effects og Olay Regenerist serierne, som begge er hudeplejeserier, men de bedste, mest effektive og gennemtestede hudplejeingredienser, vi kender i dag og til en fornuftig pris. De virker – jeg har selv prøvet. Se fx. min gamle test af Olay Regenerist.

Olay Total Effects 7 in one bygger på Niacinamid, hvor Regenerist bygger på peptider. Hvis rynker er dit issue, vil jeg klart anbefale Regenerist, men Total Effects 7 in one serien kan også gøre meget fine ting for huden.

Hovedingrediensen i alle produkterne er Niacinamid, som er et B-vitamin. Det har mange  talenter, fx. har et studie vist, at det i 4% koncentrationer virker lige så godt som det receptpligtige middel hydroquinone (Dermatol Res Pract. 2011).   Et andet studie har vist al., at Niacinamid stort set kan alt, som vi ønsker os: mindske fine linier, hyperpigmentering, rødme, gulning og øge elstaticitet. Det er også testet mod acne, som det også i høje koncentrationer har en effekt mod.

Derudover indeholder produkterne fine mængder gode antioxidanter og andre gode ting for huden og kommer (med en enkelt undtagelse) i luft- og lystætte pumper. What’s not to like?

Olay Total Effects 7 in one NIGHT firming moisturiser er natcremen i serien, hvilket vil sige cremen uden solfaktor. Du kan selvfølgelig bruge den døgnet rundt og i hele ansigtet – også omkring øjnene. Konsistensen er dejlig, og jeg er fan! Klart det produkt, jeg ville vælge at starte med.

Olay Total Effects 7 in one DAY moisturiser SPF 15
Den væsentligste forskel på dagcremen og natcremen er, at der er faktor 15 i denne. Og en faktor 15 med stabil og bredspektret solbeskyttelse i form af Avobenzone, Octocrylene og Titanium Dioxid. Det er virkelig et godt bud på en effektiv dagcreme med solfilter i.

Olay Total Effects 7 in one Moisturiser + touch of Max factor SPF 15
Glem alt om hypede BB creams – det her er den gode vare. Den kan nemlig alt det, som de trendy BB creams siger de kan, men ikke kan, når det kommer til stykket. Udover at være en meget fin og transparent farvet dagcreme, så indeholder de 1) samme gode solfilter som før og 2) samme suveræne ingredienser i form af Niacinamid og antioxidanter som resten af serien. Så dette er netop makeup, der samtidig plejer huden og beskytter mod solen. I modsætning til de BB Creams, jeg indtil videre har set, der bare siger, de gør det…

Den fåes i Fair og Medium, og som en lille kuriositet så ændrer Olay nu teksten på den og tilføjer et  “- Olays originale BB Cream”. Jaja…

Olay Eye Transforming Creme
Ja, selvfølgelig skal Olay følge markedet og have en øjencreme. Det skal man jo. Men de aktive ingredienser er de samme, kun konsistensen er anderledes. Desuden er denne i en krukke, og får derfor tommelen nedad herfra.

Olay Total Effects 7 in one moisturiser + wake up wonder
Wonder synes jeg nok er så meget sagt. Denne er en noget lettere formel med tilsat mint. Der skal mere til at vække en træk Pudderdåse (dobbelt cortado, tak), men den lettere konsistens vil muligvis tiltale nogen. Mængden du får er mindre end i de øvrige cremer, og husk at mint måske at irritere huden (videnskaben er uenig med sig selv i dette spørgsmål).

Bagsiden af medaljen
Som Olay altid gør, så er der rigelig med parfume i, og det er af den særligt deklarationspligtige slags. I udlandet findes en variant uden parfume – be’om til Danmark tak!

Vi er ikke parabeneforskrækkede her hos Pudderdåserne, men hvis du er, så vær opmærksom på, at Olay – i modsætning til efterhånden de fleste andre – stadig bruger en række af de parabener, som der har fået såkaldt “rødt kort”. Læs mere om vores holdning til parabener her.

Her kan du købe det
Olay Total Effects produkterne koster 170 kroner stykket i blandt andet Matas.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

34 kommentarer

  • Lis T

    Tak for det råd. Jeg er netop på vej hen for at købe ny dagcreme da bøtten derude på badeværelset er ved at være tom. Har hidtil skiftevis brugt Olay og L’Oreal, lader til det er på tide at skifte tilbage til Olay :D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Når det kommer til hudpleje – ALTID Olay fremfor L’Oreal. Sådan har det været i mange år

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Elsker jeres indlæg! Når det så er sagt mangler jeg lidt info om det er uden parabener m.m. Er gravid så vil helst ikke proppes med alt muligt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er godt, I er vågne. Jeg havde ikke fået et enkelt afsnit med. Der er flere parabener i denne – blandt andet også dem, der har fået det såkaldte røde kort. Er det det samme som at man skal fravælge produktet? Det er et personligt valg.

      Jeg mener, at parabener er et fremragende valg af konserveringsmiddel af mange årsager: http://pudderdaaserne.dk/2011/03/26/parabener-kan-give-massehysteri/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det ser jo altsammen meget fint ud, men hvordan er den til sart hud? Jeg har ellers holdt mig til La Roche Posay fra apoteket fordi jeg reagerer på det meste hud- og hårpleje.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Så skal du holde dig fra denne, hvis du plejer at reagere på parfume – se ovenfor, jeg havde glemt et afsnit. Tak for reminderen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvordan er den i forhold til fedtet/kombineret hud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg ville i hvert fald holde mig fra natcremen. Men resten er gode, afhængig af hvad du vil opnå med dem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg har kombineret hud og synes at dagcremen med farve er for fedtet til mig! Det er drøn ærgerligt, for det er bare sådan en lækker creme!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Æv! Det var en skam. Jeg har også kombineret hud – men fedtet hud/uren hud og hvad man reagerer på er SÅ individuelt. Har du prøvet den farvede dagcreme? Er det det samme?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej dåser. Nu kommer jeg sådan til at tænke på.. Alle de her cremer er jo ih og åh så fantastiske og lover alt muligt, men hvad kan i anbefale når man snakker om ar? Har specielt acne ar på kinderne. De er ikke så tydelige, men tydelige nok til at en primer ikke kan dække dem :-(. Hvad har i af råd?

    – Nanna :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Hej Nanna. Jeg har selv haft samme problem, og har været ret begejstret for beaute pacifiques produkter, herunder deres oliefri dagcreme som indeholder aloe vera. Den dæmpede arrene en del. Men de har lavet en ny creme specielt til ar. Den hedder vist scars and stripes. De gør meget ud at at give folk prøver på deres produkter, så få evt. en prøve hos Matas. :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Nanna.

      Ar er noget irriterende noget. Der er bare ikke pissemeget at gøre ved dem selv. Du kan evt. prøve med AHA syre cremer http://pudderdaaserne.dk/2011/08/21/forstorrede-porer-og-hudorme-eksfoliering-og-peeling/ men forskellen vil være minimal. Det er kun klinikker, der kan noget med peeling, laser o. lign. og sidste ende kirurgi.

      Og så kan du selvfølgelig gøre en masse for at dække dem – men det er jo en anden historie

      Jeg håber, det hjalp lidt.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      Hej Nanna
      Ligesom Helle, vil jeg anbefale du får prøvet Beaute pacifique. Jeg har brugt deres Super 3 booster i ca. en måned nu som natcreme, og den er …. FANTASTISK :) Jeg har selv døjet med ar i panden og på kinderne, som har været helt bulede og rigtig røde. De er stortset væk nu, de kommer kun når min hud ellers blusser op :)
      Kan klart anbefale Beaute Pacifique. Men tag hen i Matas når en af deres specialister er der :) De ved en del mere. :)

      Håber det hjalp lidt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uuuh, jeg tror jeg skal have mig en natcreme :) Jeg er lige blevet 27, så er det vel fint at forebygge rynker med Olay, ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabel

    Ej, øv at der er parfume i :( Jeg HADER parfumerede produkter, og prøver så vidt muligt at undgå dem, især i make-up og cremer. Det eneste jeg bruger er en deo med mild duft og så et par sprøjt af min yndlings Chanel en gang imellem. Jeg synes de der hudplejeparfumer stinker alt for meget af Bamseline-skyllemiddel. Adr.

    Krydser fingre for, at deres “BB-cream” kommer til Danmark uden parfume :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg er meget enig med dig Isabel. Jeg foretrækker også til hver en tid parfumefri produkter. Håber de betænker det danske marked med parfumefri varianter – det skal nok sælge her!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Jessen

      Har I et link til en udenlandsk webshop med de uparfumerede udgaver?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej desværre :-(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Olay har for nyligt lanceret en ny serie, der vidst hedde “Firm and lift” eller noget i den retning. Der er en skintonic i serien, hvor anden ingrediens er niacinamid og lige efter kommer panthenol :-D
    Det må være den første skintonic jeg nogensinde har set, der indeholder noget virksomt, jeg er stor fan!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Nej serien hedder bare Olay Anti Wrinkle og flaskerne/krukkerne er i lilla nuancer :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      FEDT! (Panthenol er altså også det bedste!) Må prøve

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Olay-serien er på tilbud den kommende uge i Matas til 99.95 – så må den da prøves.
    Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette K. Frederiksen

    Det lyder godt nok spændende, for har snart hørt meget godt om Olay, så mon ikke man skulle prøve det :-)

    Hvad hedder deres variant uden parfume? Tænkte at den måske var til at bestille hjem, men jeg synes ikke umiddelbart at den er til at finde :-/

    – Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik Boysen

    har lige læst at butylparaben og propylparaben er blevet frikendt som dårlige parabener, og nu har fået grønt lys af EU.
    Har læst det her !!!!!!!!!!!!!!!!!
    http://www.spt.dk/frame.cfm/cms/id=1013/sprog=1/grp=9/menu=5/

    Ps igen en god artikel, olay bruger virkelig nogle gode og veldokumenteret ingredienser, eneste minus er den parfume, det er så unødvendigt, øv at danske butikker og kosmetologer ikke tager ansvar og køber produkter uden høje mægter af alkohol, parfume og æteriske olier, men mit bud er at de ikke ved bedre, man lære åbenbart ikke hvad hudpleje handler om på de skoler de går på.

    hvis man overvejer olay´s nat creme men ikke vil have parfume så er
    Decubal Face Vital også et godt bud (der er også B3 vitamin i koster 100)

    ingrediensliste se http://decubal.dk/mxcms.aspx?itemId=165

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Mange tak Henrik, det havde jeg ikke set.

      Ifht. dette produkt er konklusionen dog den samme – der er også en af iso-parabenerne i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik Boysen

    ved godt det her kun er for nørder men en af katjas ynglings bloggere udfordre selveste paula begoun i hvorvidt alkohol er skidt eller godt for huden

    Artikel 1
    http://www.futurederm.com/2012/08/07/is-sd-alcohol-harmful-for-the-skin/

    Paulas svar 1
    http://www.facebook.com/note.php?note_id=10150904101969004

    Artikel 2
    http://www.futurederm.com/2012/09/06/why-alcohol-in-skin-care-is-safe-despite-what-paula-begoun-says/

    Paulas svar 2
    http://www.facebook.com/notes/paulas-choice-inc/alcohol-in-skin-care-products-its-still-bad-news/10151142710969004

    Kunne være spænde at høre vad pudderdåsen mener om alkohol efter artiklen.

    Når i får tid Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det kan du tro – det er på min to-do nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kan se det er et gammelt indlæg, men måske I kan hjælpe. Hvor køber I Olay fra, nu Matas ikke virker til at føre mærket længere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg ved det desværre ikke? Du bliver nok nødt til at søge online.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Kære Katja – Sikken en god www-side du har. Jeg er først “faldet” over den nu. Jeg bor egentlig i Frankrig, men skal (hjem)til Danmark og holde jul, og ville så kigge hvor det er billigst at købe gaverne. – Jeg har et par andre gamle damer – som mig – og det er lækker ansigtscremer, som er favoritgaverne os imellem. Nu har læst dine indlæg og efter at brugt L’Oreal Age perfect gold siden Jane Fonda kom på æsken,er det måske tiden at finde på noget bedre????og uden alkohol. Men hvad? Jeg er 70. Er heldig, har en god hud, men med alderens tørhed. Jeg bruger kun en alm. eller lidt farvet dagcreme nu. Og jeg vasker mit ansigt med (kun)iskoldt vand om aftenen og tørrer i et frottéhåndklæde, inden natcremen og lunkent om morgenen. Kun såfremt jeg har været ude og haft lidt make up på, renser jeg grundigt. Det virker, ogs åfordi jeg er så beldig at bo på landet uden luftforurening. til sagen – Kan du komme med et par gode forslag til dag og natcreme og en let dækkende til pænere brug?
    På forhånd tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ulla
      Der er jo masser af gode produkter på markedet, hvad må det koste og skal det kunne købes både her og i Frankrig?

      Hvis du skal kunne købe det i begge lande, tænker jeg Avène, jeg har gode erfaringer med i Avène PhysioLift, men måske Eluage serien passer bedre til dig og veninderne. Clinique, Filorga, Eucerin, Yves Rocher har også mange gode produkter rettet mod aldersforandringer.
      Hvilken konsistens foretrækker du? Noget let? Eller noget mere rigt til tørheden?

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind makeup fra Yves Rocher for 1.000 kroner