Chanel neglelak efterår 2012: Frenzy, Vertigo, Suspicious og meh…

05.09.12
Chanel efterår 2012 neglelak

Chanel efterår 2012 neglelakJeg har mere neglelak, end jeg nogensinde kan få brugt i et menneskeliv, og når familie eller venner mangler, får de at vide, at de bare kan gå ind og tage “bare de ikke rører dem fra Chanel”.

Og det siger egentlig meget om Chanels neglelaks status for mig. Det er en slags samlerobjekter, fordi de hver for sig har nogle unikke farver, der gør dem til noget helt særligt. Guderne skal vide, at det ikke er kvaliteten, der gør, at jeg køber dem igen og igen. Det er de helt særlige farver, jeg ikke kan lade være med at købe, selvom man skal slippe 185 kroner for en halvdårlig neglelak.

Derfor er farver som Peridot, Particuliere og Paradoxal også de eneste neglelakker i min velvoksne neglelakskuffe, der nærmer sig at være tomme. Fordi farverne er noget helt specielt og unikt, som man ikke finder andre steder (med mindre de er blevet decideret kopieret – hvilket sket rigtig ofte med Chanel). Og det er det, der gør Chanel til noget unikt.

Det er også derfor, min eneste reaktion, når jeg ser efterårets neglelakker er – meh… Der er en mørkegrå, en hindbærrød og en lysegrå-beige. Meh…

Chanel efterår 2012 neglelak

Det kan være påvirket af en barnefornærmet dåse-reaktion på, at det firma, der importerer Chanel i Danmarks PR-folk er de eneste, der stadig insisterer på at ignorere Pudderdåsernes eksistens. Eller er det skuffelsen over Coco Noir, der stadig sidder i mig? Men selv når jeg ignorerer det, så er der bare ikke nogle af de farver, der får mig til at sukke eller begære. Og hvis jeg ikke gør det, så kan det være lige meget med Chanel.

Vores Facebook fans sagde det egentlig bedst, da jeg postede et billede uden at skrive, hvor de kom fra. “Er det fra Essie?” – lød de første kommentarer, og ja, det kunne det sgu lige så godt være.

Klædelig tone af grå-beige
Men – på hjemturen har jeg i solens skær nærstuderet især den lysegrå/beige Frenzy, som rent faktisk har noget unikt over sig. Den grå-beige tone, som rent faktisk er klædelig, er svær at finde. De fleste lakker i denne tone giver et dødt udseende til hænderne. Denne ER superfin. Men den kræver min. 3 lag.

Vertigo er en skuffelse. Den lilla shimmer, som du kan se i flasken, kan du overhovedet ikke se på neglen. Den er bare flad mørkegrå. Nydelig mørkegrå, ja. Men absolut ikke unik.

Suspicious er en hindbærrød geléfarve og ligner lige præcis noget, Essie kunne have lavet. Vi har altså også snart set rigtig mange variationer over temaet “hot pink” fra Chanel.

Okay måske Frenzy. Men så bare fordi det er Chanel…

Her kan du købe det
Chanels neglelakker kom i de fleste butikker mandag og koster 185 kroner stykket. Der er ifølge mine oplysninger ikke tegn på, at de er ved at blive udsolgt.

Hvad synes du om farverne? De limited kollektioner, der som altid kommer i løbet af efteråret, og som vi som sædvanlig ikke får til Danmark – DER er til gengæld nogle fine ting…

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
35 kommentarer
Bodil

Der er ikke lige en jeg bare må have – så vi springer over igen! Iøvrigt holder de bare ikke på mine negle, super overlak og underlak eller ej.

Pudderdåse Katja

Nej heller ikke her. Ej måske Frenzy…. Skal lige overveje lidt

Marianne

Jeg synes det er så trist at vi aldrig får de limited kollektioner her til Danmark, de indeholder altid sådan nogen flotte og spændende farver. Den eneste fra denne kollektion jeg skal have er Frenzy.

Pudderdåse Katja

Chanel Blue Illusion kollektion. OMG! Ej den ville jeg godt have haft fingrene i….

Asha

Jeg har ledt efter en grå, og det er faktisk svært at finde en pæn grå i butikkerne, så jeg skal helt sikkert kigge på frenzy. Men jeg gider som regel ikke lakker, der kræver tre lag. Det trækker ned.

Pudderdåse Katja

Det gør den i hvert fald og selv med tre lag er den stadig en anelse transparent. Såeeeeh…

Anne s

jeg har lige købt Frenzy som jeg knus-elsker. For mig er 2 lag fuldt dækkende.

Pudderdåse Katja

Virkelig? Hvordan gør du det, det kan jeg slet ikke. Men jeg foretrækker også 3 tynde lag. Jeg overvejer den stadig…

Lærke

Jeg har lige købt Frenzy, fordi den tiltaler mig, men har ikke fået prøvet den endnu. Øv, at der skal så mange lag på, og at den så stadig syner lidt transperant. Tror du man kunne lægge en hvid lak som underlak, og dermed opnå et mere mættet og farvestærkt resultat?
Vh Lærke
Ps. Er Jeres design af siden ikke blevet opdateret?? Det ser i hvert fald lækkert ud 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Lærke 🙂 Jo den er
Tjah… Hvis du skal lægge et hvidt lag, så skal du alligevel have to lag ovenpå, og så har du tre lag alligevel… Det giver nok et lidt andet look, men prøv da at lege med det. Kunne være det var fint på en anden måde.

Annette

Jeg har købt Nubar Jeans collection. Tro kopi af Chanels. Og endda alle 3!

Pudderdåse Katja

Ja Nubar har gjort et nummer ud af at kopiere Chanel. Men det er jeg bare heller ikke fan af :-/

Anna

Jeg faldt lige lidt for Frenzy. Indtil jeg kom i tanke om at jeg har Jazz fra… ja, Essie, selvfølgelig. Som måske er lidt mindre beige i det, men mindst lige så pæn…
185 kr sparet, lige dér!

Anna

(og så rakte jeg lige ned i min neglelak-kasse. “All that jazz”, hedder den selvfølgelig. Og ved siden af stod Chinchilly, også fra Essie. Som også er en vildt fin lys grå. Så har jeg da SLET ikke brug for at købe Frenzy…)

Pudderdåse Katja

Jaaaaa. Den har jeg også – den er nemlig rigtig fin. Men noget mørkere synes jeg

Annette

Katja, jeg har købt Nubar jeans collection. Dejlig kvalitet, alle tre fuldstændig magen til Chanels. Dog får man ik den blærede flaske.

Pudderdåse Katja

Men…. Jeg kan bare ikke lide kopier heller… 🙁

Louise

Uh jeg har så mange Chanel lakker, at jeg flere gange gange har besluttet jeg ikke skal have flere, men det overholder jeg jo ikke 😉
Jeg har næsten lige købt farven Skyline – den er SÅ fin. Ved ikke om jeg hopper på nogle af de her farver – min erfaring siger mig at jeg nok gør, og hvis jeg gør, så bliver det Frenzy (og i lufthavnen).

Pudderdåse Katja

Jeg er ved at dø over Skyline – hvor fandt du den henne?

Louise

Faldt over den i Heathrow lufthavn i starten af august, uden at vide den var så svær at få fat på. Opdagede først den var super limited da jeg spurgte i Chanelafdelingen i Magasin for nyligt, hvorfor den var uden nummer, hvor de fortalte at det var fordi der var lavet så få af dem og de kun blev solgt i London, Paris og New York.
Så nu lever jeg lidt bedre med at jeg ikke nåede at få fingrene i Frenzy, før den var udsolgt i Magasin 😉

Rikke

Jeg har netop købt Frenzy, den er super fin. MEN det irriterer mig at den nogle gange får et lidt lyderødt skær. Jeg ved ikke om det bare er mig 🙂
Kram Rikke

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *