Tirsdagstip: Sådan fjerner du mascara-klatter

Chanel neglelak efterår 2012: Frenzy, Vertigo, Suspicious og meh…

Chanel efterår 2012 neglelakJeg har mere neglelak, end jeg nogensinde kan få brugt i et menneskeliv, og når familie eller venner mangler, får de at vide, at de bare kan gå ind og tage “bare de ikke rører dem fra Chanel”.

Og det siger egentlig meget om Chanels neglelaks status for mig. Det er en slags samlerobjekter, fordi de hver for sig har nogle unikke farver, der gør dem til noget helt særligt. Guderne skal vide, at det ikke er kvaliteten, der gør, at jeg køber dem igen og igen. Det er de helt særlige farver, jeg ikke kan lade være med at købe, selvom man skal slippe 185 kroner for en halvdårlig neglelak.

Derfor er farver som Peridot, Particuliere og Paradoxal også de eneste neglelakker i min velvoksne neglelakskuffe, der nærmer sig at være tomme. Fordi farverne er noget helt specielt og unikt, som man ikke finder andre steder (med mindre de er blevet decideret kopieret – hvilket sket rigtig ofte med Chanel). Og det er det, der gør Chanel til noget unikt.

Det er også derfor, min eneste reaktion, når jeg ser efterårets neglelakker er – meh… Der er en mørkegrå, en hindbærrød og en lysegrå-beige. Meh…

Chanel efterår 2012 neglelak

Det kan være påvirket af en barnefornærmet dåse-reaktion på, at det firma, der importerer Chanel i Danmarks PR-folk er de eneste, der stadig insisterer på at ignorere Pudderdåsernes eksistens. Eller er det skuffelsen over Coco Noir, der stadig sidder i mig? Men selv når jeg ignorerer det, så er der bare ikke nogle af de farver, der får mig til at sukke eller begære. Og hvis jeg ikke gør det, så kan det være lige meget med Chanel.

Vores Facebook fans sagde det egentlig bedst, da jeg postede et billede uden at skrive, hvor de kom fra. “Er det fra Essie?” – lød de første kommentarer, og ja, det kunne det sgu lige så godt være.

Klædelig tone af grå-beige
Men – på hjemturen har jeg i solens skær nærstuderet især den lysegrå/beige Frenzy, som rent faktisk har noget unikt over sig. Den grå-beige tone, som rent faktisk er klædelig, er svær at finde. De fleste lakker i denne tone giver et dødt udseende til hænderne. Denne ER superfin. Men den kræver min. 3 lag.

Vertigo er en skuffelse. Den lilla shimmer, som du kan se i flasken, kan du overhovedet ikke se på neglen. Den er bare flad mørkegrå. Nydelig mørkegrå, ja. Men absolut ikke unik.

Suspicious er en hindbærrød geléfarve og ligner lige præcis noget, Essie kunne have lavet. Vi har altså også snart set rigtig mange variationer over temaet “hot pink” fra Chanel.

Okay måske Frenzy. Men så bare fordi det er Chanel…

Her kan du købe det
Chanels neglelakker kom i de fleste butikker mandag og koster 185 kroner stykket. Der er ifølge mine oplysninger ikke tegn på, at de er ved at blive udsolgt.

Hvad synes du om farverne? De limited kollektioner, der som altid kommer i løbet af efteråret, og som vi som sædvanlig ikke får til Danmark – DER er til gengæld nogle fine ting…

Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

   

35 kommentarer

  • Bodil

    Der er ikke lige en jeg bare må have – så vi springer over igen! Iøvrigt holder de bare ikke på mine negle, super overlak og underlak eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej heller ikke her. Ej måske Frenzy…. Skal lige overveje lidt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg synes det er så trist at vi aldrig får de limited kollektioner her til Danmark, de indeholder altid sådan nogen flotte og spændende farver. Den eneste fra denne kollektion jeg skal have er Frenzy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Chanel Blue Illusion kollektion. OMG! Ej den ville jeg godt have haft fingrene i….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ledt efter en grå, og det er faktisk svært at finde en pæn grå i butikkerne, så jeg skal helt sikkert kigge på frenzy. Men jeg gider som regel ikke lakker, der kræver tre lag. Det trækker ned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det gør den i hvert fald og selv med tre lag er den stadig en anelse transparent. Såeeeeh…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne s

      jeg har lige købt Frenzy som jeg knus-elsker. For mig er 2 lag fuldt dækkende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Virkelig? Hvordan gør du det, det kan jeg slet ikke. Men jeg foretrækker også 3 tynde lag. Jeg overvejer den stadig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg har lige købt Frenzy, fordi den tiltaler mig, men har ikke fået prøvet den endnu. Øv, at der skal så mange lag på, og at den så stadig syner lidt transperant. Tror du man kunne lægge en hvid lak som underlak, og dermed opnå et mere mættet og farvestærkt resultat?

    Vh Lærke

    Ps. Er Jeres design af siden ikke blevet opdateret?? Det ser i hvert fald lækkert ud :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak Lærke :-) Jo den er
      Tjah… Hvis du skal lægge et hvidt lag, så skal du alligevel have to lag ovenpå, og så har du tre lag alligevel… Det giver nok et lidt andet look, men prøv da at lege med det. Kunne være det var fint på en anden måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jeg har købt Nubar Jeans collection. Tro kopi af Chanels. Og endda alle 3!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja Nubar har gjort et nummer ud af at kopiere Chanel. Men det er jeg bare heller ikke fan af :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg faldt lige lidt for Frenzy. Indtil jeg kom i tanke om at jeg har Jazz fra… ja, Essie, selvfølgelig. Som måske er lidt mindre beige i det, men mindst lige så pæn…
    185 kr sparet, lige dér!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    (og så rakte jeg lige ned i min neglelak-kasse. “All that jazz”, hedder den selvfølgelig. Og ved siden af stod Chinchilly, også fra Essie. Som også er en vildt fin lys grå. Så har jeg da SLET ikke brug for at købe Frenzy…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jaaaaa. Den har jeg også – den er nemlig rigtig fin. Men noget mørkere synes jeg

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Katja, jeg har købt Nubar jeans collection. Dejlig kvalitet, alle tre fuldstændig magen til Chanels. Dog får man ik den blærede flaske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Uh jeg har så mange Chanel lakker, at jeg flere gange gange har besluttet jeg ikke skal have flere, men det overholder jeg jo ikke ;)

    Jeg har næsten lige købt farven Skyline – den er SÅ fin. Ved ikke om jeg hopper på nogle af de her farver – min erfaring siger mig at jeg nok gør, og hvis jeg gør, så bliver det Frenzy (og i lufthavnen).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg er ved at dø over Skyline – hvor fandt du den henne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Faldt over den i Heathrow lufthavn i starten af august, uden at vide den var så svær at få fat på. Opdagede først den var super limited da jeg spurgte i Chanelafdelingen i Magasin for nyligt, hvorfor den var uden nummer, hvor de fortalte at det var fordi der var lavet så få af dem og de kun blev solgt i London, Paris og New York.

      Så nu lever jeg lidt bedre med at jeg ikke nåede at få fingrene i Frenzy, før den var udsolgt i Magasin ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har netop købt Frenzy, den er super fin. MEN det irriterer mig at den nogle gange får et lidt lyderødt skær. Jeg ved ikke om det bare er mig :)

    Kram Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne ikke være enig. Elsker og køber også chanel for deres unikke farver, men fuck hvor blev jeg skuffet, da jeg så de tre. Efter at have set den grå på dine negle, må jeg dog give dig ret… det ER den mest klædelige grå længe set (pissssst…. jeg har en uklædelig grå fra ESSIE). Tak for en fantastisk blog. kramz

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kvaliteten af chanel.. lige et par tanker.

    Jeg æælsker neglelak og prøver gerne alle mulige farver i forskellige mærker når jeg ser de nye farver i butikkerne. Jeg har oplevet at andre lakker har jeg svært ved at få af neglen, de farver ned i neglen, derfor er jeg vild med Chanel, det går bare af – og så er de ikke fyldt med formaldehyd, toluene og DBP, som er skadeligt for neglen og helbredet.

    – så skidt pyt med at lakken kun holder i 3-4 dage før den skalder, hvem gider også have den samme farve på så længe ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det kan jeg godt forstå :) Og så sent som i dag stod jeg og trykkede næsen flad mod Chanel i Magasin og spejdede forgæves efter julekollektionen, som først kommer om et par uger…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå noget mere med neglelak, så derfor er jeg ude efter nogle rigtig gode. Jeg kan se her, at I siger, Chanel ikke er så god kvalitet, men hvilke mærker kan i så anbefale af neglelakker? Jeg har selv et par MAC men de har ikke så stort et udvalg af farver synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Christina. Jeg er altid meget forsigtig med at anbefale et bestemt mærke neglelak. For der er som hovedregel større variation i kvalitet indenfor det enkelte mærke end mellem mærkerne. Der er altså ikke ret mange forskellige måder at lave neglelak på – det er det samme, det samme, det samme… Chanel laver både virkelig gode og virkelig dårlige lakker. Essie laver virkelig gode og virkelige dårlige lakker. OPI laver virkelig gode og virkelig dårlige… osv.
      Men jeg har på det seneste været mest kontinuerligt begejstret for L’Oreal nye serie små neglelakker. Farverne er fine, penslerne er virkelig gode, og så elsker jeg dem for at være små og billige, men med en god og stor pensel.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Hej Katja.
      Tak for svaret.
      Jeg har prøvet en af L’oreals små neglelakker i dag, og den var helt fantastisk. – Super nem at komme på selv for en neglelak-spasser som mig. Tusind tak for tippet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Er glad for at du kunne bruge det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Jeg forstår slet ikke det i skriver med at de ikke holder så godt… Her holder neglelakker fra Chanel i 2 uger på mine negle! Jeg køber dem fordi det er de eneste jeg synes der rent faktisk holder :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Nete
      Det er jo så afsindig individuelt. Det hele afhænger af neglene lakken sidder på. Mine negle er bløde og derfor er det de færreste lakker, som holder godt.
      Chanels lakker har ikke det bedste rygte, når det gælder holdbarhed. Men det er da bare skønt for dig, hvis de holder godt på dine negle :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina K. Nielsen

    Jeg er så slet ikke enig. Jeg synes at Chanellakkerne holder rigtig godt på mine negle. Om det så er fordi jeg bruger en god base og topcoat ved jeg ikke.

    Jeg ved ikke om det er fordi jeg ligger lakken på en anden måde, men jeg kan sagtens nøjes med max 2 lag med Frenzy. Den er så smuk!!

    Vil man have fingre i limited edition farverne, kan det varmt anbefales at købe dem på ebay. De fleste fra udlandet sælger dem ikke til overpris. Jeg finder dem altid til den pris de vil koste i butikkerne, så jeg kun ender med at betale portoen som det ekstra. Og selv det er ikke sælrig dyrt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige fået Frenzy i julegave, min dækker fint med 2 lag. Jeg elsker virkeligt Chanels neglelakker, de holder godt på mig. Jeg plejer, at sige at der er Chanel også de andre ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Sådan fjerner du mascara-klatter