Fredagsfavorit: Yves Rocher Velvety Facial Moisturizer – with organic aloe vera

17.08.12

Du kender det sikkert godt, det meste af året føles huden mere eller mindre tør, og så om sommeren kan du nærmest ikke kende din hud igen. Den er mere fedtet og måske får du endda flere urenheder. Sådan er det i hvert fald for mig, det vil sige, sådan plejer det at være. Denne sommer har nemlig budt på en nyhed, som har været min redning.
Velvet Facial Moisturizer er navnet på min redning. Cremen er fra Yves Rochers nye økologiske serie, hvor alle produkterne indeholder aloe vera. Cremen har en virkelig behagelig konsistens og huden føles blød og behagelig. Samtidig er der ingen tegn på irritation og de sædvanlige tørre pletter i panden er heller ikke til at se.
Yves Rocher Velvety Facial Moisturizer er fuld af gode olier og altså en hel del aloe vera, så det er egentlig ikke særlig overraskende, at den er behagelig at bruge.

Hvis du er parfumeallergiker, skal du gå uden om Velvety Facial Moisturizer. Cremen indeholder desværre tre af de 26 særlig allergene parfumestoffer. Det er lidt ærgerligt, for selv om jeg personligt synes godt om duften, så er der jo mange, som må vælge den fra på det grundlag.

Yves Rocher Velvety Facial Moisturizer – with organic aloe vera koster 59 kroner og kan købes i Yves Rochers danske webshop.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Anne

Linket virker ikke 🙂

Pudderdåse Katja

Nu gør det 🙂 Tak Anne

Eva J.

Hvor er det dog ærgerligt med de der allergene parfumestoffer.
Det lyder ellers som en vidundercreme på alle andre områder .
Eva J.

Pudderdåse Helene

Hej Eva!
Jeg er helt enig! Det er en skam, og egentlig tror jeg, at den ville have duftet udemærket uden parfume.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *