Tirsdagstip: Deltag i Copenhagen Fashion Week

08.08.12

Selvom invitationerne ikke er dumpet ind af brevsprækken, behøver du ikke at undvære den forestående modeuge. Der er nemlig masser af arrangementer, som er åbne for alle. Følg med på Copenhagen Fashion Festival, hvor du også finder nyheder, Fashion TV og selvfølgelig programmerne for ugens shows.

Powder Room
Den ene af de to ting, jeg helst ikke vil undvære, er L’Oréal Paris’ Powder Room. Det er her, du har mulighed for selv at eksperimentere med de nyeste produkter fra L’Oréal Paris, få råd og vejledning eller du kan få lagt en gratis makeup af en professionel make-up artist og sidst men ikke mindst er der mulighed for at besøge neglebaren, hvor du selv kan lege med hele Le Vernis kollektionen eller booke en tid til en mini-manicure.
Alt dette og mere til foregår i et specielt indrettet skønhedsunivers, som ligger på Østergade 13 i København K. Powder Room er åbent fra i morgen onsdag den 8. august til og med fredag den 10. august fra klokken 12-17.
Hvis du vil booke en tid til makeover eller mini-cure, skal du henvende dig i skranken i Powder Room i åbningstiden.

Veet stiletløb 2012
Hvis du er øvet i disciplinen stiletløb, så er Veet Stiletto Run 2012 lige aktiviteten for dig. Det går ud på at 100 meter skal tilbagelægges i stiletter, der er mindst 7,5 cm høje. Løbet var stort hit sidste år og i år har du udover æren mulighed for at vinde præmier fra blandt andet Velorbis cykler og Carla F.
Tilmelding til løbet sker på Veets site, og på dagen er der blot tilbage at møde op, få målt stiletterne og få dit deltagernummer og derefter tage benene på nakken.

Vi ses derude <3

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Cecilia

Der er også et modeshow der er åbent for alle;) det foregår i morgen aften kl 18 + afterparty, og det koster kun enten 100 kr for ståpladser eller 150 for siddepladser 🙂
http://www.billetto.dk/fashionweek

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *