Yndlings makeup taske til rejser fra Make Up Store

04.08.12
Make Up Store taske

Make Up Store taske

Make Up Store taske
Jeg er både et rodehoved kombineret med, at jeg slæber meget med, når jeg rejser. Derfor er jeg meget glad for gode og velorganiserede toilet- og makeuptasker.

Denne fra Make Up Store er min ubetingede favorit til makeup. Indvendig består den af tre rum. Et stort i låget i plast, som er perfekt til våde ting, man kan risikere smitter af, samt to rum i mesh som kan tages ud og som sidder fast med velcro.

Det skifter, hvordan jeg indretter de forskellige rum, men jeg bruger stort set altid det mindste mesh-rum til pensler. Jeg er på daseferie lige nu og har derfor ikke ret meget makeup med. Det ligger derfor samlet i plastik-rummet. I det store mesh-rum har jeg negleting, som jeg normalt ikke gider tage med på ferie, men jeg er i gang med en test, som jeg regner med at fortsætte på min ferie.

Udvendigt er den mega-billigt udseende plastik wanna-be læder. Men den er så super praktisk, at jeg er virkelig ked af at sige, at den er fra forrige år, og jeg tvivler kraftigt på, at den stadig kan købes. Men udvalget af makeuptasker er generelt stort og praktisk hos Make Up Store, så de to tilbageværende butikker på hhv. Fisketorvet og Sillebroen er et besøg værd (også af mange andre årsager selvfølgelig).

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Lullumut

Sådan en vil jeg mega gerne have fingrene i. Har altid 4 små med. Må på Fisketorvet 🙂 Tak for tip.

Pudderdåse Helene

Hej Lullumut
Jeg har faktisk flere fra MUS og jeg elske dem alle sammen <3 Så jeg håber du kan finde en god en, selvom det nok ikke lige bliver denne model 🙂
Kh. Helene

StyleStories

Jeg kan se du har den samme kortskaftede pudderpensel fra MAC som mig. Jeg er ved at blive sindssyg over min, fordi den fælder sådan, selvom den har været vasket et par gange. Det er da ikke normalt, er det?

ida

Hej,
Jeg tillader mig lige at svare – til trods for, at jeg ikke selv ejer børsten – så correct me if I’m wrong 🙂
Jeg ejer selv en kabukibørste fra Jane Iredale, som (desværre) også fælder helt ekstremt. Grunden hertil er (endnu mere desværre) min egen skyld, har jeg fundet ud af. Når jeg har haft den vasket, har jeg ladet den stå til tørre i et glas med hårene opad (læst engang i et dameblad), men dette har resulteret i, at limen, der holder på hårene, er delvist opløst og derfor ikke kan holde på dem. Måske har du læst samme tip engang og dermed lavet samme fejl? 🙂
/ Ida

StyleStories

Nej det har jeg ikke gjort, for jeg har netop altid læst, at hvis man gør det ødelægger man limen. Så mine tørrer liggende vandret på et håndklæde 🙂 Tror jeg lige vil gå ind med den til MAC, for det kan ikke være rigtigt at så dyr en børste skal fælde så meget.

ida

Okay, jeg er glad på dine vegne for, at du har vasket/tørret den korrekt. Synes helt klart du skal gå ind med den – for nej, det er ikke meningen 🙂
/ Ida

Pudderdåse Helene

Du må undskylde mit manglende svar <3
De pensler med kort håndtag er sædvanligvis dem, man kan købe i sæt. Hvis din pensel er fra et sæt, kan det være grunden til at den fælder. Hvis den ikke er fra et sæt, skal du snarest tage din pensel under armen og gå ind til MAC med den. Selvfølgelig kan det ske at der er mandags modeller blandt de dyre pensler, men heldigvis er de fleste firmaer også interesseret i glade kunder, så penslerne bliver byttet med et smil.
Jeg har prøvet det med én eneste pensel fra MAC, som jeg fik byttet og siden har jeg ikke haft problemer og jeg har maaaange pensler.
Det er SÅ træls med fældende pensler, det ser jo ud som om man har lange sorte hår i ansigtet, ÆV!
Kh. Helene

Frederikke

Den ser virkelig fed ud! Jeg har ikke rigtig nogen speciel, skal have fat i en ordenligt 🙂

Pudderdåse Helene

Ja, sådan en er næsten ikke til at undvære 🙂
Kh. Helene

Heidi

Min Yndlings makeup taske til rejser er altså denne:
http://www.regovs.dk/rød_rejse_toilettaske-p-538.html
Og det er også pga den kan hænge på en knag. På ferie med mand og børn vil jeg gerne have mit gear uden vand og tandpasta, og lige ved siden af….så når det hænger er det nemt.
Den er også overskuelig – og billig 🙂 Nej jeg har ingen aktier i hjemmesiden…men det er det billigste sted jeg kunne finde den.
Der er også en pangdang til denne, men kan ikke forstå prisen.
http://www.taschenparadies.de/Accessoires/Waschtaschen/Samsonite-Toilet-Kit-X-Pression-black.html
Den koster faktisk det dobbelte, og kan købes på Samsonite danske side

bente andreassen

hej jeg ville lige høre ad om man ikke kan købe den online da jeg bor på fyn hilsen bente

Pudderdåse Katja

Du kan ikke engang købe den i butikkerne. Men nej, du kan ikke købe make up store på nettet.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *