SpaRitual Pigment Collection SS 12

Tårepersende fikst: Decubal Shower & Bath Oil

Der er nogle produkter, man elsker, inden man overhovedet prøver dem. Decubal Shower and Bath Oil er et af dem.

Jeg havde åbnet den for at tage den med mig i bad, men måtte løbe som gud har skabt mig ud for at finde kameraet for at fotografere det syn, der mødte mig i pakken. For når en producent har taget parfumen og puttet den i en lille pakke for sig, så man selv kan bestemme, om man vil putte den i selve produktet. Ja så bliver en gammel Pudderdåse varm om hjertet. Hvorfor er alle produkter ikke lavet sådan?

Selve vaskeolien er også god – selvom jeg helt glemmer den næsten. Den er fed synes jeg – federe i konsistensen end fx. A-Derma Exomega (som er parfumeret).

Hvis I ikke kender vaskeolier, så forestil jer, at den føles lidt som et miks af olie og bodyshampoo. Det er ikke ligesom at smøre madolie på kroppen, den får lige antydningen af en anelse skum og har en lettere konsistens. Men det er væsentligt anderledes end almindelig bodyshampoo.

Men den høje fedtprocent på 47% er også det, der virker på tør hud. Og hvis du er plaget af tør hud, så er det guld værd at skifte almindelig bodyshampoo ud med et produkt som dette. Ingredienserne er relativt simple, men effektive fedtstoffer og en mindre mængde bisabolol (den beroligende olie fra kamille) og E-vitamin.

Her kan du købe det
Decubal Shower & Bath Oil koster 54,95 for 200 ml og kan købes på apoteket.

Jeg har skiftet bodyshampoo ud med badeolie for længe siden. Har du prøvet badeolier?

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

12 kommentarer

  • Annette

    Man bliver bestemt varm om hjertet når producenterne tager højde for at nogle vil bruge parfume og andre vil ikke. Dejligt at der er nogen som har fokus på at parfume ikke er lig med lykke! Har dog aldrig prøvet badeolie. Efterlader det en hinde på kroppen? Og kan det erstatte en bodylotion?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har engang prøvet en lille test af A-dermas badeolie, og var egentlig ret vild med den. Kunne være man skulle prøve Decubal… Og hvor er det egentlig sejt med parfumen. Jeg er ikke selv fan af parfume i hudplejeprodukter, men det er der jo nogen der er. Og så er der jo noget for os alle ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke prøvet badeolie, men jeg “vasker” tit hænder med lunken vand og olie, fordi jeg er flittig med neglelakken og dermed også neglelakfjerneren. Så jeg kan godt forestille mig at badeolie er godt, og det lyder lækkert at det lige skummer lidt op. Ud over de åbentlyse grunde til at vælge uparfumeret, er det også rart at kæresten kan “låne” uden at dufte af blomstereng resten af dagen :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Har elsket den siden jeg prøvede den 1. gang for ca. 1 år siden….!!!
    Et lille tip er at putte et par dråber af yndlings duftolien i …Ylang Ylang er en af favoritterne…
    Og hvilken bonus at man kan skifte duft på yndlings badeolien!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har ikke prøvet denne, men derimod den fra SebaMed. Ved du hvordan de er sammenlignet? Jeg synes godt det kan være svært at skifte fra en sæbe til en olie, da jeg føler, at jeg ikke bliver ordentlig ren:-( nogle der kender tl det???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Nej, jeg har aldrig prøvet badeolie, men det er netop fordi jeg kun har kunnet finde dem med parfume. Så denne her lyder da perfekt! Den skal prøves, tak for tippet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gid der var flere producenter der gjorde sådan noget, at de tilbød et produkt hvor forbrugeren selv havde valget om de ville have parfume i eller ej.

    Min nuværende bodyshampoo er næsten løbet tør og til den pris, kunne jeg godt overveje at prøve det af.

    Det er vel ikke mere fedtet end når man har jongleret med kaffegrums i badet, eller kropsoliespray (som alternativ til lotion)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Jeg har ikke prøvet, mest fordi jeg ikke har kunnet finde en uden parafume, så jeg må forbi apoteket efter en prøve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er det ikke svært at få parfumen ned i flasken og blandet rundt? Er ellers ret smart – må have en næste gang jeg er på apoteket :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Bookworm
      Næææh, ikke specielt. Det gælder om, at hullet, man klipper i det lille brev, er lille nok :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik boysen

    Kan den bruges som ansigt rens ? Har du prøvet det

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SpaRitual Pigment Collection SS 12