Dåseposten: Kan man forberede huden på solen?

Tirsdagstip: Sådan opnår du en pæn lakering

Som nævnt i fredags har min inbox nærmest svømmet i spørgsmål om neglelak, lakering og om hvordan man undgår det ene og det andet. I fredags nævnte jeg derfor, hvordan man undgår fuldstændig smadrede negle og neglebånd af at tage neglelak på og i særdeleshed af.

Et af de andre spørgsmål, som er gået igen, er hvordan man opnår en pæn lakering. Det er faktisk en af de ting jeg er blevet spurgt om altid også i tiden før ’dåserne. Det rigtig kedelige svar kender du godt, for det er øvelse. Jo oftere du lakerer dine negle, des pænere bliver resultatet. Ved at øge hyppigheden af dine lakeringer vil du opnå langt mere øvelse og dermed et bedre kendskab til de forskellige pensler og konsistenser på de forskellige lakker. Et andet virkelig dødsygt råd er, at du skal give dig tid, særligt efter lakken er kommet på. Neglelak er lang tid om at hærde og er meget modtagelig for stød og lignende, hvis du ikke giver dig god nok tid.

Der er ikke altid neglene er lige jævne til at starte med. Hvis du er udstyret med rillede eller på anden måde ujævne negle, findes der forskellige underlakker, som kan råde bod på dette problem. Uanset hvordan dine negle ser ud eller hvordan deres tilstand er inden lakeringen, er det altid en rigtig god idé at starte med en underlak. Personligt bruger jeg altid underlak, både for at forstærke mine meget bløde negle, for at øge lakkens holdbarhed og for at beskytte neglene mod afsmitning fra kraftigt farvede lakker.

Det kan være rigtig svært at få nogle lakeringer jævne, det kan være pigmenteringen eller penslen, som driller eller også er du måske langt bedre til at lakere den ene hånds negle frem for den andens. Igen er den eneste løsning på problemet at øve sig. Og så er det værd at huske, at kun de færreste lakker dækker efter kun et lag, uanset hvad de lover. Det betyder i praksis, at du sjældent kan nøjes med mindre end to lag lak. Til gengæld behøver det ikke være tykke lag.

Sædvanligvis er jeg ikke specielt motorisk udfordret, men lige så snart jeg nærmer mig mine ny lakerede negle med neglelakfjerner, så kan jeg da være helt sikker på at få ødelagt min ellers fine lakering. Nogle er tilhængere af sådan nogle særlige penne med neglelakfjerner i til at fjerne neglelak på afveje. Andre bruger blot en vatpind med neglelakfjerner på. Begge dele holder jeg mig fra. Det, jeg i stedet bruger, er noget så eksotisk som koldt vand. Neglelakken skal selvfølgelig være tør, men er den det, forsvinder neglelakken på huden eller i neglebåndene så let som ingen ting efter et par sekunder under den kolde hane.

Er der noget mere irriterende end at have brugt tid på at lakere negle, hvorefter man får lavet et hak eller skraber halvdelen af neglelakken af en eller flere negle, fordi det klør på ryggen eller man skal lave et eller andet med fingrene? Ja, vi har garanteret prøvet det alle sammen og man ærgrer sig lige meget hver gang. Derfor bruger jeg altid en hurtigtørrende overlak og nogle dråber, som også sørger for at tørretiden bliver væsentlig forkortet (Fx. OPI Drip Dry).

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

18 kommentarer

  • Lise S

    Gode tip – øvelse som med så meget andet. Men hvilken fjerne ødelægger IKKE negle og neglebånd? det vil jeg så gerne vide.
    Knus Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • apropos dråber der får neglene til at tørre hurtigere, prøvede jeg nogle helt fantastiske af slagsen her den anden dag! De kosede ca. 75 kr. og var fra Sephoras eget mærke, og det var så gode! Efter 10 sekunder var lakken fuldstændig tør! så de kan i hvart fald anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ej hvor er jeg glad for at høre det – jeg har nemlig lige købt dem til test op mod OPI :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 10 sekunder – fantastisk. Det må prøves. Jeg var for første gang nede i Sephora i søndags (I know! lidt sent ude) og det var jo fuldstændig som et eventyrland, eller som I skrev på et tidspunkt – chokoladebutik. Godt tips med koldt vand til at fjerne neglelak, jeg får også altid rørt ved lakken og så er alt arbejdet ødelagt. Lone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine tips. Synes altid at lakering af neglene er noget af det mest irriterende i ens forskønnelseritual, men jeg elsker at neglelakken på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Kære Pudderdåser

    Fandt jeres blog for nogle dage siden og den indeholder bare svar på ALT hvad jeg altid har gået og undret mig over – så stort TAK :)

    Nu har jeg lige et par spørgsmål som jeg håber I vil svare på – de relaterer sig ikke til dette indlæg, men håber altså at det er ok at stille dem her alligevel?

    Jeg har bestilt den anti-age creme fra A Derma, som I anbefalede i et indlæg for ikke så længe siden. Nu er mit spørgsmål om den kan anvendes som en almindelig dagcreme? Og kan man med fordel bruge den om natten også? Eller har I en anbefaling til en anden god natcreme? (Har ikke kunnet finde nogen på jeres side, men det er måske bare mig der ikke leder grundigt nok?)

    Jeg har også på jeres anbefaling bestilt en eksfoliering, nemlig den fra Avene (den kunne købes på samme side som A Derma anti-age cremen). Nu kommer der lige et (måske) dumt spørgsmål: Hvordan bruger man den? Skal man bruge den som en ‘almindelig’ skrubbecreme, altså – skal den vaskes af igen?

    Desuden har jeg også et spørgsmål ang. pudder. Jeg foretrækker klart fast pudder, som jeg lægger på med en kabukibrush, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde den ‘perfekte’ pudder til mig. Jeg har i mange år brugt MACs Studio Fix, og det bliver jeg ved med, indtil der dukker noget bedre op, selvom jeg stadig ikke synes at den er helt optimal. Jeg prøvede fornylig en pressed mineral powder fra Tromborg som jeg synes er helt fantastisk – men jeg er altså for nærig til at give 420 kr. for den. Jeg har ledt på jeres side efter anbefalinger af pudder men har ikke kunnet finde nogen – har I nogen gode anbefalinger af fast pudder, med en god dækkeevne?

    Sikke mange spørgsmål – men de er altså kun opstået takket være al den viden jeg har suget til mig fra jeres side :)

    Mange hilsner
    Nina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Nina

      Tak for de søde ord – hvor er det dejligt at høre :)

      Der er ingen forskel på dagcreme og natcreme (udover muligheden for at sælge flere produkter… og selvfølgelig at du skal bruge solfaktor om dagen). Brug du den både morgen, middag og aften :)

      Den fra Avene… Du må lige give mig det præcise produktnavn, så jeg er helt sikker på, at det er det rigtige vi snakker om?

      Ifht fast pudder så kommer det lidt an på, hvor tør/fedtet hud du har. Men MAC Mineralize Skinfinish og MAC Careblend Pressed er mine favoritter og har været længe. Vi har skrevet om begge, prøv at søge på bloggen :)

      Kærlig hilsen Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Tusind tak for dit hurtige svar :)

      Aha, så lærte jeg så meget om nat og dagcremer – og så vil jeg da fortsætte med at bruge min dagcreme som natcreme :)

      Den creme jeg spørger til er én, jeg har læst om i jeres indlæg om eksfoliering og peeling. Der beskriver I, at det er en god idé at bruge kemisk eksfoliering, og ét af de produkter der nævnes er ét fra Avene – der er her et link til den jeg har købt: http://www.echemist.co.uk/p-avene-cleanance-k-cream-gel-exfoliating-hydrating

      Nu er jeg bare nysgerrig efter at vide, hvordan jeg bruger den? :)

      Mht. pudder har jeg faktisk lige netop i dag købt den faste mineral pudder fra MAC – jeg har haft den før og været glad for den, men så var den i restordre i lang tid, og så glemte jeg faktisk alt om den. Så nu er den tilbage på sminkebordet.

      Endnu engang tak for en skøn og ærlig blog.

      Mange hilsner
      Nina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Nina

      Godt! Så smører du den på renset hud som om den var enhver anden creme. IKKE vaske den af eller fjerne den!

      Og selvtak :) Håber det virker for dig nu

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kan man bruge en toplak som underlak?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Sarah
      Der er nogle mærker, som har den slags duo-produkter. Generelt vil jeg ikke anbefale at bruge en overlak som underlak :-)
      En overlak vil i nogle tilfælde misfarve neglene.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CT

    Et par sekunder i iskoldt vand, og neglene er helt tørrer.. Det er fordi at nogét i lakken bliver frosset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej CT
      Det er dejligt, at det virker for dig :-) Jeg har hørt det før, men det virker desværre ikke for mig, Æv!

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Sietam

    Hej,

    Jeg har et måske lidt underligt spørgsmål. Jeg har købt et par Loreal neglelakker og på toppen af dem, altså på guldlåget , sidder der et lille symbol, som ligner et wifisymbol. Hvad kan det stå for? Har prøvet at lægge den ovenpå telefonen, bare for at se om der skete noget, men det gjorde der naturligvis ikke.det kunne jo godt være….. Har du nogen ide om hvad det er for et symbol?

    Mange hilsner fra Christina Sietam.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Christina
      Jeg har lige hentet samtlige af mine L’Oréal lakker, for at se om jeg kunne finde det symbol, du taler om…
      Det kan jeg ikke, på mine er der bare et nummer øverst og så står der L’Oréal Paris på begge sider. På etiketten er der det almindelige holdbarhedstegn, et Der Grüne Punkt mærke, et læs brugsanvisningen tegn… jeg synes det sidste tegn ligner en pizzaslice, og jeg aner ikke hvad det betyder.
      Kan jeg lokke dig til at tage et billede og sende det på facebook? For jeg er virkelig nysgerrig :-P

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina sietam

      Billede sendt til to forskellige Helene Randløv!!!!!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Tak Christina :-*

      Som sagt vil jeg lige undersøge sagen, inden jeg svarer :-P

      Og husk at skrive på dåsernes FB profil en anden gang, det er meget lettere :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåseposten: Kan man forberede huden på solen?