Fredagsfavorit: L’Oréal Paris Le Vernis i farven 213 Sassy Pink

22.06.12

Mine negle har fået temmelig meget opmærksomhed i de sidste uger. Jeg har nemlig, som så mange andre taget de forskellige farvede negle til mig. Det betyder, at jeg har meget lettere ved at vælge farver, for nu kan jeg bare tage alle dem på, som jeg har lyst til. Det er i praksis fire eller fem forskellige lakker, som bliver valgt per lakering, men det ser ret fint ud, uden at det bliver alt for funky. Mine sønner har lavet en liste over kombinationer, som de synes skal prøves af. Jojo, vi er skam alle sammen nogle dåser her hjemme.

Den eneste neglelak, som er gået igen flere gange, er LÓréal Paris Le Vernis i farven 213 Sassy Pink. De mange nye farver fra L’Oréal er SÅ fine, jeg har haft mere end almindelig svært ved at vælge nogle ud. Lige 213 Sassy Pink kom med posten og ved første øjekast, synes jeg egentlig ikke, at den var særlig speciel. Altså den kølige pink nuance er da fin, men det, der gør farven så særlig, er, at den er virkelig god at matche med andre røde nuancer.

Holdbarheden på Le Vernis er generelt virkelig god, faktisk oplever jeg, at det er de eneste negle, hvor lakken ikke begynder at skalle af.

Du kan købe L’Oréal Paris i Matas, i Magasin, i parfumerier og større supermarkeder, hvor Le Vernis koster 39,95 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Baysen

Elsker L’oréals lakker! Men er de nye farver kommet i butikkerne? Jeg har nemlig ikke kunnet opstøve dem endnu 🙁

Pudderdåse Helene

Hej Baysen!
Dem jeg har købt er fra Magasin og de havde alle de nye undtagen en (110), de 20 nye lakker skulle være i butikkerne senest medio juni, så jeg ved ikke om leveringen har drillet eller hvad der er sket. Jeg gik nemlig også selv forgæves i mindst 10 forskellige butikker. Som oven i købet vendte øjne osv. fordi de ikke anede, hvad jeg talte om. Der er jo 48 nye lakker og at der skulle komme 20 mere er åbenbart utænkeligt…suk! Jeg håber, de kommer snart, for der er ualmindelige mange lækre farver blandt.
Kh. Helene

Baysen

Ja, de farver jeg har set er virkelig flotte!! Jeg må bare håbe og krydse fingre for, at de snart dukker op i en af de mange Matas’er, Føtex’er eller Bilka her i Århus-området!

Pudderdåse Katja

Vi bliver også ved med at lede i hvert fald. Sig til hvis de dukker op 🙂

Trine

Lige en lille rettelse til jer – de koster kun 29,95 😉 Jeg vil lige tilføje, at de er helt fantastiske til water marbling – selv dem med glimmer 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Trine
Det gør de ikke der, hvor jeg har købt dem. Og det er heller ikke den vejledende udsalgspris i følge L’Orèal.
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *