Vaskeolie: A-Derma Exomega Cleansing Oil

06.06.12

Det ikke nogen hemmelighed, at vi er KÆMPE fans af A-Derma Exomega cremen. Men de sidste par måneder har vaskeolien fra samme serie også haft en fast plads i min bruseniche, og der er ikke udsigt til, at den flytter ud foreløbig.

Af en eller anden uvis grund, så er min hud blevet meget mere tør det sidste stykke tid (hvis nogen siger noget med alder, så får de en Olfert). Men med en god vaskeolie, så hjælper man huden rigtig godt på vej og undgår, at den tørrer ud i badet. Samtidig indeholder A-Derma Exomega Cleansing Oil de samme gode ingredienser som den tilsvarende creme, nemlig havre og kæmpenatlys.

Den er mild og uparfumeret PARFUMERET og jeg bruger den til at vaske mig i fra top til tå – og jeg mener fra top til tå! Jeg bruger den på både krop, ansigt og til intimvask. Den efterlader huden blød og dejlig – og slet ikke tør som mange skrappere produkter kan.

Elsker den! Og jeg er ikke den eneste. Kia, Maria, Emily og Cille er også fans.

Vaskeolien er selvfølgelig ikke en almindelig olie. Det er en vandbaseret blanding af forskellige vaskeaktive stoffer og olier. Og altså ikke rigtig olie – den føles bare mere olieagtig i konsistensen end typiske renseprodukter.

Her kan du købe det
A-Derma Exomega Cleansing Oil koster ca. 109 kroner og kan købes på apoteket.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
29 kommentarer
Ida

Jeg har den også, og jeg er rigtig tilfreds med hvordan den virker på min hud, MEN jeg har været sådan en torsk at købe den MED parfume, så slet ikke efter det, da jeg købte den, da jeg egentlig gik ud fra den var parfumefri. dumt! Så jeg holder vejret hver gang jeg renser ansigt med den… HADER at få så meget duft i hovedet! 😉 Men dejligt at høre jeg kan købe den uden parfume, det har jeg jo selvfølgelig spekuleret på. Så jeg begår aldrig samme fejl… Tror egentlig bare jeg havde en dårlig dag og lavede en tanketorsk, for plejer altid at tjekke det, er ret hysterisk med det. men altså… shit happens. Men udover duften, elsker jeg den også! 🙂

Pudderdåse Katja

Wholymoly, er der en med parfume?! Så skal jeg da virkelig holde øje! Tak for advarslen!

Nanna

Undskyld jeg spørger, men bliver man ren af at vaske sig med den her? Og føler man sig ren?
Jeg har svært ved at forestille sig, hvordan en olie skal vaske en ren

Pudderdåse Katja

Ja det gør man. Det er selvfølgelig ikke ren olie. Det er en blanding af olie, sulfat mm, så man bliver absolut ren. Sorry, det skulle jeg selvfølgelig have nævnt

Lisa

Det ER verdens bedste, jeg bruger den også når jeg barberer ben osv. 🙂 og JA man føler sig fantastisk ren og velplejet.
Den er iøvrigt en del billigere på webapoteket 🙂

Kaja

Også en favorit her, startede egentligt med at købe den til mindste sønnens bad pga. meget tør hud og fik den anbefalet på apoteket. En dag jeg var igang med at barberer benene var jeg løbet tør for egne produkter og greb det første og bedste, nu er jeg afhængig 😉

Pudderdåse Katja

Jeg bruger den også, når jeg barberer ben!

ditte

ja den er virkelig god, men desværre slår jeg helt vild ud i ansigtet når jeg bruger den, har givet den 3 chancer nu og det sker hver gang efter ca 3 dages brug bliver mine kinder røde og jeg får bumser over hele ansigtet :0(
så har droppet at bruge den i ansigtet og bruger den i stedet på kroppen, hvor den virkelig har hjulpet mig af med tør hud.

Pudderdåse Katja

Æv, hvor sært? Men så nytter det selvfølgelig ikke. La Roche-Posay har også en rigtig dejlig vaskeolie. Har du prøvet den i stedet?

ditte

ja det er sært og irreterende for den er virkelig god :0)
næ det har jeg faktisk ikke, men det kunne da være jeg skulle prøve den, har en del andre La Roche-posay produkter som jeg er meget glad for.

Maria

Hej Pudderdåser!
Først og fremmest tak for en ærlig og fantastisk blog som jeg er kæmpe stor fan af 🙂
Nu til mit spørgsmål, som dog ikke har noget med dette indlæg at gøre. Jeg er meget slank, men har altid haft meget tykke kinder, og et rimelig stort hoved, (okay jeg kan godt høre hvor grim jeg lyder, men altså). Mine kinder er det man vil betegne som “chubby” og nærmest babytykke. Dette irriterer mig enormt meget, da jeg som alle andre gerne vil have markerede kindben ;-(( Jeg har dog også et andet problem som gør det svært for mig at finde blushes/bronzers, jeg har meget røde kinder, og jeg ved ikke hvorfor….. Jeg har prøvet utallige bronzere og blushes for at få mit ansigt til at syne smallere og mine kindben højere, men intet virker!! Jeg har tænkt på noget highlighter halløj, men jeg ved det ikke. Selvfølgelig kan det godt være at jeg skal bruge flere produkter, det er også ok 🙂 Så hvad kan I anbefale? Jeg håber sådan på et ærligt svar, da jeg 100 gange er blevet presset til at købe dårlige produkter af desperate Matas piger, som bare vil sælge :-)) Hvis jeg skal give mere “info”, så sig til 🙂

Katrine

Hej Maria
Jeg tillader mig lige at komme med et svar til dig 🙂
Det lyder som om, at vi to har samme ansigtstype. Da jeg selv har røde kinder, dropper jeg den røde/pinke blush til kinderne og fokuserer i stedet på at markere mine kindben med en mat, lysebrun (IKKE orange!) blush.
Jeg har fået meget ud af denne video fra en dygtig makeup-artist, som hedder Lisa Eldridge: http://lisaeldridge.com/video/2273/basic-powder-contouring/
Hun giver gode tips til, hvordan man kan markere sine kindben og generelle tips til, hvilken type blush, der er bedst til det. Hun giver hele ansigtet en overhaling i videoen, men jeg plejer bare at holde mig til under kindbenene og nogle gange lige under kæbelinjen.
Håber, at du kan bruge det 🙂

Pudderdåse Katja

Hej Katrine. Helt enig – Jeg har samme ansigt. Jeg har lært at gøre det ud fra Pixiwoos video om samme emne: http://www.youtube.com/watch?v=l56_RPHUegQ Men det er fuldstændig det samme. I forhold til de røde kinder handler det om at dæmpe den røde farve først. Fx. med en god primer. Helene har skrevet om en del forskellige, prøv at søge. Kh. Katja

Maria

Tak for brugbart svar! Hvilke produkter anbefaler du/I? Har tit tænkt på noget fra MAC? 🙂

Pudderdåse Katja

Prøv at søge, som jeg skriver – Helene har meget røde kinder og har skrevet rigtig meget om det og anbefalet mange produkter.

Luna

Cliniques Redness Solution har virkelig reddet mig!
Grøn creme og gul pudder = minus rødme

Marie

Jeg er også fan af A-dermas produkter! Jeg har engang fået en prøve på vaskeolien, men da jeg opdagede at der var parfume i, så brugte jeg den kun den ene gang, da jeg er allergiker. Er du sikker på at den fås uden parfume? Jeg har nemlig kun set den i den parfumerede udgave…
Det undrer mig så også at de overhovedet putter parfume i når den er lavet til atopisk hud.

Pudderdåse Katja

Næ, mother of… I har da ret! Der er parfume i! Dumflade til mig.
Men ja – det er pisseirriterende, at Derma (Og La Roche-Posay og Vichy) overhovedet laver produkter med parfume i.

AK

Ej, det kan ikke vaere alderen, det med den toerre hud, for min hud er paa det seneste ogsaa blevet mere toer paa trods af at jeg nu fugter den mere end foerhen! Og jeg er 22 :p Har A-Derma cremen, men er ved at loebe toer og havde egentlig kun koebt den til brug om vinteren, da min hud braendte dengang pga toehed og apotekdamen anbefalede den… Har ogsaa koebt olien, men har endnu ikke brugt den, da jeg har nogle andre renseprodukter jeg vil bruge op foerst. Men glaeder mig til at bruge den endnu mere nu 😀

Pudderdåse Katja

Det kan du roligt gøre. Og tak 😀 Så føler jeg mig mere som 22 😉

Pernille

Hej Dåsedarlings!
Jeg er en 16-årig pige, som døjer med en kombineret hud. Jeg får urenheder, har fedtet – men samtidig også tør – hud i T-zonen. Mine kinder er helt normale, så det er ikke der, problemet ligger. Mit spørgsmål er så, om man slår ud af A-Derma serien – altså vil min teenagehud kunne klare det? Jeg bruger pt. MD Formulations, som er fin nok – men jeg får dog stadig urenheder, og jeg har stadig hudorme på næsen. Som creme bruger jeg Decléor. Jeg har læst jeres anmeldelser om A-Derma serien, og det lyder som om, at I roser den til himlen. Er det et forsøg værd?
På forhånd tusind tak for hjælpen! Ha’ en fantastisk dejlig dag.
Knus Pernille

Pudderdåse Katja

Hej Pernille
Undskyld det forsinkede svar, du er smuttet under vores radar.
Hvis du har uren eller fedtet hud, ville jeg springe over vaskeolien og de mest fedtede cremer. Men de lettere konsistenser kan du sagtens bruge.
Kh. Katja

Anette

Lidt mere om parfume. Jeg har været nødt til at droppe A-Dermas vaskeolie netop på grund af parfumen, La Roche Posays vaskeolie indeholder også parfume og det samme gør deres Hydranorme-creme, som ellers er fantastisk til tør eksemhud.
Hvad kan man gøre for at få producenterne til at droppe parfumen? Skrive til dem? Eller er de ligeglade?

Pudderdåse Katja

Kære Anette
Der er kun et sprog, de forstår, og det er at man købe uparfumerede produkter, og ikke dem med parfume. Money talks!
Kh. Katja

Anette

1000 tak for svar, jeg lader nu mine money råbe så højt de kan!
Jeg håber i øvrigt, at producenterne læser jeres fantastiske råd om at undgå laureth og lauryl sulfate, min hud sender jer kærlige tanker, hver gang jeg vasker mig i NUL fra apoteket…

Pudderdåse Katja

Fedt – tak Anette

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *