Chat med MACs senior makeup artist

23.05.12

Nu giver MAC deres danske kunder en af de rigtig gode muligheder, der har eksisteret i mange år i Nordamerika på den amerikanske/canadiske. I dag klokken 16-20 kan alle gå ind på maccosmetics.dk og chatte med Carolina Pettersson, der er MACs senior makeup artist i Norden.

Der kan du stille en af Skandinaviens absolut førende makeup-artister alle de makeup og MAC-spørgsmål, du tumler med. Og det er absolut top ekspertise, du får. Carolina Pettersson er hende, der står i spidsen, når MAC laver shows under modeugerne i Skandinavien. Hun vandt den prestigefyldte Honour Award til Danish Beauty Award i 2011.

Så vær klar ved skærmen mellem kl. 16 og 20 med alle de spørgsmål, I har – der er ikke nogen spørgsmål, der er for små eller for dumme, for store eller for komplicerede. Og hvis det her bliver populært, så får vi måske en dag i Danmark Live Chat på samme måde, som de har på det amerikanske site, hvor det er en fast del af deres kundeservice?

Besøg maccosmetics.dk mellem 16 og 20 i dag d. 23. maj.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
nuria

jeg sidder og chatter med hende lige nu. Det er virkelig fedt at få en masse gode råd! 🙂

Pudderdåse Katja

Dejligt at høre!

Sophie

Tak for tip, nåede lige at fange hende kl 19.30 og fik lidt gode råd om valg af foundation – synes nemlig det er vildt svært at finde en, der både dækker lidt, men ikke føles som en “maske” på huden her i sommervarmen!
Håber virkelig, at den chat bliver en permantent feature for os her i skandinavien!

Pudderdåse Katja

Fedt! Og ja vi er helt enige. Hvad valgte du så?

Sophie

Jeg efterspurgte en foundation, der dækker let, men som ikke føles som en “maske” her i sommerheden. Som så mange andre er jeg velsignet med en kombineret hud, så t-zonen sagtens kan fedte, samtidig med at kinderne er tørre – det kan godt gøre det til en udfordring at finde den perfekte foundation. Hun foreslog mig deres Studio Moisture Tint, der jo egentlig er en farvet dagcreme, så tror jeg giver den et forsøg. Har I mon erfaringer med den?

Pudderdåse Katja

Jeg har ikke prøvet den desværre. Men husk at du kan få en prøve først 🙂 Så er det jo nemt at prøve selv.

pernille andersen

Hej, må altså lige komme med en lidt irriterende kommentar, -beklager….
Synes at jeg blog er blevet alt for uoverskuelig, alt for mange / store reklamer, alt for mange sponsoreret indlæg osv, – her til morgen på side 1 er der faktisk kun et enkelt indlæg, der er “jeres eget” alt andet er reklamer eller sponsoreret indlæg – kedeligt, gør desværre at jeg vender snuden væk fra jeres blog og i stedet finder mine skønhedsinspirationer på andre blogs.
Ærgerligt fordi når i selv skriver om egne produkter fordi i lige præcist har noget på hjertet om det, er det altid superinteressant, men på det sidst har de indlæg druknet i alt det andet…
Ved godt at det også handler om penge, og at det er en måde som i kan tjene penge på bloggen, men det skræmmer mig væk….
I må have en god dag:-)
/ pernille a

pernille andersen

Beklager, det er tidligt om morgenen så jeg fik ikke lige læst korrektur…

Pudderdåse Katja

Hej Pernille
Det er jeg ked af, du synes. Der er lige nu to sponsorerede indlæg på forsiden – det er GraVitamin og Venoruton. De tre øverste indlæg om MAC, Tylosand og tirsdagstippet er alle tre absolut vores egne. (det er de sponsorerede selvfølgelig også).
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *