Euromelanoma: Få tjekket dine modermærker og andre sjove pletter

07.05.12

Foto: Myskincheck.dk

I denne uge er det Euromelanoma, som er et årligt tilbagevendende projekt som blandt andet La Roche-Posay står bag. Det betyder, at du på en række klinikker og hudlæger kan komme ind fra gaden og helt uforpligtende få tjekket de der modermærker eller mærkelige pletter på huden, som du har gået og undret dig over, men ikke lige fået taget dig sammen til at få bestilt en tid hos lægen til.

Vi har stort set alle prøvet at have sådan en, og der er rigtig god grund til at få dem tjekket af en fagperson. For det første skal der en fagperson til at vurdere om de rent faktisk ER harmløse, for det andet så har antallet af nye tilfælde af kræft i huden (både hudkræft og den langt farlige modermærkekræft) været meget kraftigt stigende de sidste 30 år.

Danmark har Europarekord i hudkræft
Danmark placerer sig på en skræmmende fjerdeplads, når det kommer til antal nye tilfælde af hudkræft. Kun overgået af lande som Australien og New Zealand der har helt andre solniveauer end os. Faktisk har vi en meget kedelig Europarekord i hudkræft. Og den største stigning ses hos kvinder mellem 20 og 40.

Så hvis du ligesom mig har sådan en plet et sted, som du længe har tænkt “aaaah jeg burde nok”, så find din nærmeste klinik og tag afsted. Så lover jeg til gengæld at gøre det samme og få tjekket det modermærke på min venstre overarm, som jeg længe har haft et godt øje til. Ses vi?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Stine K.A.

Sidste år fik jeg mig også endelig taget sammen til at få tjekket mine modermærker (der var en del af dem der var flerfarvede, poppede ud osv.), og var overbevist om, at jeg skulle have fjernet dem alle ( = mig i total panik). Heldigvis viste det sig, at de alle var ganske harmløse, og der havde jeg gået og været bekymret i flere måneder. Så ja, man skal bare få det tjekket! Uanset om der så skal ‘laves noget’ eller ej, men så ved man det.

Maja

Fik fjernet et par stykker ( de var ikke farlige, bare irriterende placeret) men synes der er kommet flere i løbet af årene, har tænkt må at få til lægen, så det her er en god reminder-vil se på listen om der er en klinik i Kbh k imorgen.

Lika

Godt initiativ. Er man opmærksom på om ens mærker minder om hinanden og ABCDE metoden regelmæssigt, så er man mere end godt på vej.

Signe

Jeg får ingen side op med adresser på klinikker i nærheden….er den mon i udu?
Mvh
Signe

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *