Sådan fjerner du Shellac selv

Tre forårsfavoritter: Estée Lauder BB Cream, Elizabeth Arden Bronzer og Matas Granatæble Body Oil

Så er det uigenkaldeligt forår, og jeg har fundet tre produkter frem, som jeg synes er rigtig gode produkter til denne årstid, og som har fundet vej til min makeup-pung det sidste stykke tid.

Estée Lauder DayWear BB Anti-Oxidant Beauty Benefit Creme
BB Cream er det helt store bussword for tiden, men som jeg skrev i min anmeldelse af Garniers version, er der langt fra dem, vi ser herhjemme, til de originale koreanske. I modsætning til Garnier, så er der her virkelig kombineret gode hudplejeingredienser med makeup. Estée Lauders BB Creme er spækket med gode antioxidanter og dertil en SPF 35. På makeup siden så giver den en meget let og fin makeup med en mat finish. Den er et meget fint bud, hvis du ønsker en makeup der er meget meget let i dækkeevne – perfekt til sommeren. Den indeholder også en anti-bakteriel planteingrediens og kan derfor bryste sig af i hvert fald i teorien at leve op til de originale BB creams, der står for blemish balm.

Estée Lauder BB Balm koster 295 kroner og kan købes i Magasin, Illum, Matas og lignende.

Elizabeth Arden Pure Finish Bronze Powder
Der findes gode bronzere i alle prisklasser, men denne er rigtig fin. Den kommer i tre meget smukke toner og finish og konsistens er lækker. Den shimmer, der er i, er meget diskret. Æsken er en pudderosa metaldåse med roserelief på, og det hele er meget forårsagtigt og piget. Jeg elsker den.

Elizabeth Arden Pure Finish Bronze Powder koster 315 kroner, men er vist lige nu på tilbud i matas. Kan ellers købes i Magasin, Illum og andre parfumerier henover sommeren. Den er limited edition, så når den er væk er den væk.

Kan du huske, hvordan man lægger bronzer?

Matas Granatæble Body Oil
Ja, jeg har trashet den før, jeg ved det godt. Og jeg står ved min indledende holdning: Den STINKER, og det er slet ikke en olie. Den er vandbaseret og minder mest af alt om en meget flydende bodylotion. NEJ, når der står vand først på ingredienslisten, og det der kommer ud er hvidt, så er det ikke olie. Og den lugter af… sødt adr!

Men når det så er sagt, så er det, der er indeni virkelig godt. Hudlæge Jørgen Esmann nævnte den for mig i et interview om DBA (som den vandt) som et eksempel på en fremragende kilde til antioxidanter – for ikke ret mange penge. Og det er lige præcis, hvad den er. De indeholder ikke bare granatæble (som indeholder antioxidanter) men også noget så dansk og usexet som rapsolie, som også er en kilde til antioxidanter. Det behøver ikke være eksotisk for at være effektivt. Granatæble har i det hele taget mange potentielle effekter på huden, og der er mange studier i gang og allerede foretaget.

Kan købes i Matas for 59,95 for 300 ml.

   

29 kommentarer

  • HR

    Ang. bronzer og jeres guide til det, synes jeg det ser ud til, I først lægger bronzer inden forundation?? Hvis det er tilfældet, er det 1. gang jeg har set eller hørt om det – ever… Har altid lært at lægge den efter foundation og pudder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej, det gør vi bestemt ikke :) Efter foundation og pudder selvfølgelig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HR

      Okay, det kan jeg også bedre forstå! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg giver dig ret i at den Granatæbleolie stinker.. men jeg synes til gengæld ikke, at duften hænger ved særligt længe – heldigvis… Jeg har nu prøvet deres avocado bodyoil, som er uden parfume. Den er altså også ret lækker, men den har jo så ikke alle de gode “sager” i, som du nævner. Måske du kan teste den på et tidspunkt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Den ligger også i min to-do bunke Signe :) Og nej, jeg er helt enig med dig mht. duften

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg har købt granatæbleolie og brugt den max 4. gange.

    Det lugter SÅ støvet (som den luft der strømmer ud af støvsugeren) på mig efter nogle minutter, og det værste er at det bliver hængende i tøjet EFTER vask.

    Spild af penge for mit vedkommende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg forstår dig godt! Det er ikke en rar lugt. Gad godt vide, hvordan den ville lugte uden parfume? Sikkert bedre

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Har du ikke den med avokado Katja?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jo, jeg har bare ikke prøvet endnu :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina T

    jeg har også den der body oil med granat æble fra Matas den giver lækker blød hud men har som i andre nævner en fæl lugt “FØJ” det gøre faktisk at jeg ikke bruger den så tit som jeg gerne ville.Jeg har forøvrig lige købt den der Estée Lauder DayWear BB Anti-Oxidant Beauty Benefit Creme, men den er ikke skide god til min hud, men tror nu nok jeg vil få brugt den alligevel på grund af den høje faktor, jeg vil prøve at bruge den under min anden foundation og se hvordan det fungere om ikke andet så bliver min hud beskyttet imod soles stråler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja, den lugt må de gøre noget ved. Hvordan fungerer den ikke?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Prøv over foundation også.. :) ved ikke om det er fyfy, men det har fungeret for mig med den fra garnier. Først ansigtscreme, så foundation der hvor jeg har brug for det, og så “bb-cremen” ovenpå det hele. Måske vil det ikke fungere hvis man ikke har halvtør hud som mig, men synes den giver en ret fin finish ovenpå en foundation som ellers får min hud til at se totalt død ud. :)

      Apropos olien, kunne det være man skulle prøve den med avokado så. Har både granatæble- og matas natur-udgaven, som dog ikke lugter helt så støvet, men stadig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja da. Dey er en god ide :) Avocado-versionen har netop ikke nogen duft, den er helt anderledes. Men jo også med nogle andre ingredienser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Louise

    Er der parfume i Estée Lauders BB Creme? For jeg nægter at proppe parfume i ansigtet og blev vildt skuffet da jeg opdagede, at Garniers var proppet med det. Jeg har i øvrigt hørt, at man kan få pigmentforandringer hvis man bruger parfume i fx. ansigtet mens man er ude i solen?

    Har I forresten testet Cliniques “Tinted Moisturizer”? Er vild med deres make-up produkter og ville elske at høre mere om dem! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Liselotte og Charlotte
      Ja, det er der. Ikke i samme åbenbare mængder som Garnier, men det er der. Så ikke noget for dig Liselotte! MACs BB Cream kommer til DK til efteråret, den mener jeg ikke der er parfume i. Ellers har Clinique også en, jeg ikke har prøvet. Tinted Moisturizer har jeg heller ikke prøvet. Vi erBobbi Brown piger, men der er vist lidt parfume i?. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det med parfumen vil jeg også gerne høre nærmere om.

    Og Cliniques “Tinted Moisturizer” er rigtig fin, den er jeg meget glad for. Den er let i konsistensen, fin i den lyseste farve til en superbleg en som mig, og den sidder flot på huden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvordan bruges I Matas Body Oil?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Katja!
    Jeg har netop prøvet Estee Lauder’s BB cream i 4 dage og er faktisk ret vild med den (og er ellers meget kræsen) Men tror du at der er nok faktor i den til at kunne bruge den ene og alene (istedet for dagcreme med solfaktor 15 og foundation) Eller skal der i så fald et meget tykt lag til?
    Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Prøvede ELs BB creme i en forretning i dag og var ret begejstret, men jeg forstår stadig ikke, hvad forskellen mellem en tinted moisturizer og en BB-creme er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ikke nogen :-D når det kommer til dem på de danske markeder.

      BB creams sælges som at have særlig hudplejende egenskaber. Det har Estee Lauder, Garnier har IKKE! De originale koreanske har. På et helt andet plan.

      Håber det hjalp :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej med jer
    Det er måske et lidt “off” spørgsmål, men har lige hørt om shampoo´er der skulle kunne lysne håret naturligt og fremhæve de naturlige reflekser, eksempelvis Camomille shampoo fra Klorane. Jeg har aldrig hørt om det før, og tænker selvfølgelig virker det!?! Og hvad er det egentlig for et produkt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg har ikke prøvet Kloranes, men jeg har prøvet noget lignende – også med Kamille – for mange herrens år siden fra et andet mærke, jeg ikke kan huske. Jeg kan helt ærligt ikke huske, om det virkede overhovedet. Det var vist i min grønne ungdom, så jeg er ikke til ret megen hjælp :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej

    Du skriver, at BB cremer på det danske marked ikke svarer til de originale koreanske. For en bb-nybegynder som mig, kunne du så ikke uddybe det lidt nærmere? Kan man købe de koreanske bb cremer noget sted? – på nettet, USA?

    Mvh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Christina
      Hvis du klikker på linket til Garnier anmeldelsen står der det hele der.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det ville være skønt, hvis I ville kigge på Cliniques nye BB creme. Den føles meget anderledes end Estee Lauders BB creme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Anna
      Den ligger her og kigger på mig. Så hav tålmodighed med os, så kommer den på et tidspunkt. Glæder mig til at prøve!
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ved godt jeg er lidt bagefter, men har netop prøvet Estee Lauders BB cream :-)

    Umiddelbart er jeg meget begejstret, men da jeg går en del op i hvad der er i det jeg smører i hovedet, vil jeg gerne høre jeres vurdering af den. Jeg er selvfølgelig ked af at høre, at der er parfume i – men burde nok have regnet ud, at det ikke var økoagurk der var proppet i for at skabe duften!:-) Er der et alarmerende højt indhold af parfume? eller andre (“skidte”) ingredienser man bør være opmærksom på? Hvad med silicone?

    Jeg har testet den med en lille smule Jane Iredale fast mineralpudder ovenpå. Som reference plejer jeg at bruge Jane Iredale mineral foundation eller Murad primer + Jane Iredale fast mineralpudder ovenpå.

    Generelt bryder jeg mig ikke om for meget i ansigtet og med Estee Lauders BB cream behøver jeg kun meget lidt mineralpudder over i forhold til over dem jeg plejer, hvilket er win! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Louise
      Som jeg vist skriver, så er der parfume i (deraf agurken). Det er ganske almindelig parfume og ud fra indholdsfortegnelsen ikke synderlig meget. Men den indeholder også en masse gode planteekstrakter og antioxidanter, som din hud vil have godt af.

      Ifht silikone: http://pudderdaaserne.dk/2012/12/27/guide-silikone-godt-eller-skidt/

      Og jeg giver dig ret – den er virkelig god. Så brug du trygt den :)
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan fjerner du Shellac selv