Tirsdagstip: Husk creme på halsen

10.01.12

Min ældste søn er rigtig god til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man nu gør dit og dat. Forleden affødte det en samtale om, hvor på kroppen man smører creme, og hvilken creme man bruger til hvad.
Det hele startede med, at jeg jo er begyndt at bruge bodylotion. Han er hele sit liv blevet tudet ørene fulde af vigtigheden af at huske det. Talemåden, ”Du skal gøre, som jeg siger og ikke som jeg gør”, har altså levet rigtig godt her hjemme (ups!) indtil for ganske nylig.
Da han efter et bad stod og smurte creme på, spurgte han så, hvilken creme man egentlig brugte til halsen, er det bodylotion eller ansigtscreme?

Svaret var at man sådan set ikke behøver at bruge forskellige cremer til ansigtet og kroppen. Spørgsmålet fik mig dog til at reflektere lidt over mine egne vaner. Når sandheden skal frem, er jeg ikke lige god til at huske at smøre creme på halsen. Solcremen er den eneste, som nærmest religiøst bliver fordelt i både ansigten, på hals og décolletagen. Alle andre cremer når sjældent meget længere end hagen. Den næste måned vil jeg prøve at huske cremen på halsen, så det forhåbentlig går hen og bliver en vane.

Husker du at smøre creme på halsen?

Billedekilde: Dyanna Spa

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
36 kommentarer
Marianne L

Nej, glemmer det lidt for ofte…. Tror bare lige man skal ha’ det indarbejdet i rutinen 🙂
KH

Pudderdåse Helene

Hej Marianne!
Godt at vide at jeg ikke er helt alene 😀
Mvh. Helene

Åse

Jeg synes faktisk jeg er ret god til det – den får både med creme og olie om aftene.. Brystområdet bliver derimod tit sprunget over… ikke så godt, for de der lodrette rynker ned langs brystet er altså ikke mine yndlingsrynker (hvis man nu kan have sådan nogle.)

Pudderdåse Helene

Hej Åse!
Det tror jeg ikke man kan 😛
Med mindre det er nogle af de der helt fantastiske smilerynker.
Mvh. Helene

Amalie E

Jeg husker ALTID creme på halsen! men det er først for nylig at jeg er begyndt at huske det 🙂

Pudderdåse Helene

Sejt!

Guapizimo

Det er pudsigt du lige skriver det i dag, normalt glemmer jeg det min lige her til morgen tænkte jeg at jeg hellere måtte huske det og det håber jeg også at jeg gør fremover!

Pudderdåse Helene

Det håber jeg også at jeg gør, indtil videre er det gået meget godt.
Mvh. Helene

Ditte Mehner Kristiansen

Jeg gør normalt ikke, da jeg af en eller anden underlig årsag altid slår ud af det, men jeg trækker altid min fantastiske ‘Dermalogica Multivitamin Power Recovery Masque’ ned over halsen og først på brystet – og min hud elsker mig for det! 🙂

Pudderdåse Helene

Hmm, det er da mærkeligt! Er det alle cremer du slår ud af?
Mvh. Helene

Liselotte

Det er faktisk endnu vigtigere at huske creme i nakken, det er den hud, der hjælper til at holde frontpartiet oppe.
Men jo, hver gang og i de seneste et par og tyve år – både bodylotion og lidt ansigtscreme bagefter, fordi en ekstra gang er godt;-)

Pudderdåse Helene

Hvor sejt Liselotte!
Nakken tjaaa, det giver næsten sig selv….den glemmer jeg også.
Mvh. Helene

Tina T

Hej Helene – for over et år siden så jeg et billede af mig selv hvor min hals kunne ses og jeg fik sgu’ noget af et chok – siden det billede har jeg plejet huden på min hals, før var min hals et forsømt område, sådan er det ikke mere og huden på min hals er blevet meget meget pænere………så det er bare med at komme igang ja det er faktisk ligeså med mine hænder de var også på et tidspunkt forsømte det er de hellere ikke mere og det har givet bonus.

Pudderdåse Helene

Hej Tina
Selvom det var en træls måde at blive klar over det på…så er det godt du alligevel har plejet huden siden.
Mvh. Helene

Louise

Jeg bryder mig ikke om at smøre creme på halsen og under hagen, da jeg synes det er for klistret.
Men jeg har faktisk længe overvejet, om man kan få en hurtigt-absorberende-halscreme..? 🙂

dina

Idag fik jeg en creme fra qua med posten som jeg vandt i jeres julekalender (den var kommet i går, men postvæsenet er for doven til at gå op på anden sal, så de lægger bare en seddel-.-) Jeg er bare lidt i tvivl om hvordan den skal bruges?. den har jo en konsistens som minder om palmin.
Men tusind tak for den, og dens søde indpakning, med strøstjerner:)
til artiklen: jeg glemmer også altid at smøre creme på halsen, måske er det derfor jeg har sådan nogle “ringe” eller også er det p.g.a. mit vægttab.
Hav en god dag, og tak for en fantastisk blog!:)

Pudderdåse Helene

Hej Dina
Velbekomme!
Jeg skraber lidt af den op i hånden og varmer den op mellem hænderne, derefter smører jeg den på, hvor det nu behøves.
Den er genial til tørre læber, albuer, neglebånd, fødder og alt mulig andet tørt.
Mvh. Helene

Mette WK

Ja! Jeg husker altid halsen og bruger personligt kropsprodukterne på halsen. De er nemlig mest fedt og fugtgivende her i huset, og jeg har eksem på hals, bryst og det øverste af ryggen – derfor huskes det altid 😉

Pudderdåse Helene

Jeg håber, at jeg bliver lige så god til det!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *