En Bobbi Brown vinder, en kiosk og en cowboytoast

04.01.12

Som I kunne læse her, så er jeg i forsøgsvist skimmelsvampe-eksil i Vanløse. Men ikke bare hvor som helst i Vanløse. Det er hos min lillesøster, som bor i min gamle elskede studielejlighed, som jeg boede i i min grønne ungdom, så det er ligesom at være hjemme igen.

Så i dette sofahjørne – sofaen er en anden, men den står præcis samme sted – er et godt sted at udtrække en vinder. Helene ringede til mig og bad mig om at hjælpe med en god måde at trække en vinder på af de lækre Bobbi Brown produkter, som mange af jer selvfølgelig gerne ville vinde. Og det er blevet følgende:

I dag gik jeg ned i min gamle kiosk for enden af vejen. Linde Allé Kiosk i Vanløse. Jeg genkendte kioskejeren med det samme, og sørme om han ikke genkendte mig. Det er altså 6 år siden, jeg har boet her, og jeg var bare kunde i hans kiosk. Men han er ikke en hvilken som helst kioskejer. Der er altid mælkekasser og markise udenfor til de lokale sprittere. De kan også altid få en snak, hvis det er. Han har russisk salat på køl og cowboytoast på frost. Hvor mange kiosker i København sælger det? Og han ligger i nummer 28.

Jeg flyttede herfra i 06. Bliver helt sentimental.

Og fordi jeg blev så sentimental, så købte, varmede og spiste jeg to cowboytoast til aftensmad.

I Cowboytoast er der 16 ingredienser i selve bøffen UDOVER kødet. Adr… Bøf: Oksekød (61%), vand, hvedeprotein, hvedemel, oksefed, salt, løgpulver, gær, gærekstrakt, hvid peber, maltekstrakt, sukker, glucosesirup, hydrolyseret hvedeprotein, aroma, kartoffelstivelse, grøntsags- og krydderiekstrakter. (Og så har vi talt de der ekstrakter som en)

28×6+2+16

=

186

Som er:

Ea H., der har svaret 2. januar 2012 d. 13:14

Tillykke Ea! Du får en mail fra os.

Og tak til jer alle for at deltage og for at skrive sådan nogle søde hilsener til os.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
10 kommentarer
Jeannette Larsen

Tillykke Ea 🙂

Malou

Hej med jer!
Jeg tænkte på, hvad det produkt, som er på billedet, hedder? 🙂

Malou

Åha.. ligemeget. har fundet ud af det.;-)

Anne

Hejsa,
Har i hørt om det nye goodiebox.dk? Det er lidt ala det amerikanske birchbox.
Anne

Pudderdåse Katja

DET har vi. Jeg tror, der kommer mere om det, men Helene er vist mere opdateret end mig?

Cecilie

Hej damer! jeg ville lige høre jeres mening – hvad er den bedste budget concealer (som skal dække mørke rande) og den bedste budget foundation?
KH Cecilie

Pudderdåse Katja

Hej Cecilie
Uh den er svær…. Kan du fortælle lidt mere om din hud? Og hvor meget skal den dække? Hvor lys er du?

Cecilie

Jeg har kombineret hud, så har egentlig intet at dække på kinderne, men har for det meste små urenheder på hage og under næsen, som skal dækkes.
Jeg har desværre ret store og mørke rande under øjnene, så concealeren skal være ret dækkende..
På forhånd tak!
KH Cecilie

Cecilie

hov, glemte lige at skrive, at jeg ikke er særlig lys i huden – eller jeg er i hvert fald ikke sådan skandinavier-bleg. Jeg har mørkt hår og bliver hurtigt brun om sommeren osv 🙂

Ea H

Jaaaa, jeg vinder ellers aldrig noget! 🙂
Tusind tak, jeg vil fra nu af ikke kunne tænke på Bobbi Brown make-up uden også at tænke cowboy toast! Haha 😀

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *