Den sidste pakke i Pudderdåsernes julekalender

27.12.11

Det er meget mod min vilje, ikke at holde hvad jeg lover. Det har været sådan nogle dejlige juledage og aftner både der hjemme og på arbejde. Desværre har det betydet, at jeg måtte svigte jer. Til gengæld har jeg nydt noget tiltrængt kvalitets tid med familien og under dynen. Det betyder også at vinderen fra den 23. aldrig blev fundet og at låge nummer 24 aldrig blev åbnet. Det vil jeg straks råde bod på…

Vinderen
Drengene og min mor har afjulet i dag (dvs. i går) og i den forbindelse bad jeg dem tælle, hvor mange af tingene på juletræet som var lavet af mig. Da jeg er enebarn, er der nærmest kun Helene kreationer på det træ, fordi min mor synes det er SÅ fint og fordi drengene vælger netop disse ting, når træet bliver pyntet. Det betyder, at jeg hvert år skal kigge på:

Den lille grimme nisse, som jeg lavede i børnehaven
Det første skæve hjerte som jeg helt selv flettede
De 3 store stjerner som jeg kreerede i gymnasiet
De 4 små trommer som fik ualmindelig mange skældsord med på vejen
Perle og paillet guirlanden
De 3 kræmmerhusene som skar mine fingre til blods (de er lavet af sådan noget hårdt folie)
De 5 små træfigurer udskåret i sløjd
De 4 krammede metaltråds hjerter med perler
De 5 filtede hjerter
De 3 små engle
De 4 iskrystaller af glas.

Det betyder at der var 34 genstande kreeret af mig på årets juletræ. Forfatteren af indlæg nummer 34 er en af vores mandlige læsere Reza Ismaili, som altså har vundet:

4 styks ShaveSafe, som cirka svarer til et års forbrug.

Rigtig hjerteligt tillykke til Reza, du modtager en mail snarest.

Den sidste låge i Pudderdåsernes julekalender
I anledning af vores julekalender har jeg nævnt Amways hudpleje og makeupmærke Artistry et par gange, jeg er meget imponeret over kvaliteten på de produkter, jeg indtil videre har testet og er glad for at have fået muligheden for at dele det med vores læsere gennem nogle rigtig fine præmier. Den sidste præmie i Pudderdåsernes julekalender er et komplet sæt makeup med ni produkter fra Artistry, bestående af:

Balancing Foundation i farven Natural
Brow Define Liner i farven Soft Brown
Cheek Colour i farven Soft Rose
Eye Shadow Trio i farven Heathered Grey
Eye Define Liner i farven Smoke
Total Mascara Waterproof i farven Black
Lip Define Liner i farven Maven
Lip Colour i farven Pomegranate
Nail Colour i farven Diva

Artistry lancerer to kollektioner årligt, med forskellig emballage og farver. Dette efterår er farverne til øjnene grå og brune og læberne mørke i en lækker transparent bær nuance eller en gylden gammelrosa. Farverne til kinderne er henholdsvis mørk beige og pink begge med en del shimmer, men ikke sådan noget der glitrer i hele ansigtet. Den lysegrå farve i ovennævnte trio er simpelthen så smuk og anvendelig, den har ligget fast i min makeuptaske siden jeg fik den i midten af november. Den mørke har det smukkeste glimmer og er meget anvendelig til smokey eyes. Du kan skabe mange fine looks med disse tre farver, både når du anvender dem enkeltvis og især når du kombinerer farverne. Jeg har endnu ikke testet mascaraen, men børsten ser rigtig god ud.

Reglerne
Mon ikke reglerne efterhånden er på plads? Ingen links eller e-mail adresser i din kommentar. Kommentarfeltet lukkes umiddelbart før trækningen af vinderen, hvilket kommer til at ske onsdag den 28. december klokken cirka 20.00. I din kommentar skal du fortælle om dine nytårsforsætter på beautyfronten, også hvis du ikke har nogen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
134 kommentarer
Tina

Weeeee 😉

malene

Uhh..mine nytårsfortsætter må være at fortsætte jagten på et hudplejesystem som virker til min “problemhud”. Jeg har så frygteligt sart hud og har prøvet snart mange forskellige mærker….

Sigrid Rosendahl

Mit nytårsforsæt er, at jeg skal bruge mindre make-up. Jeg bruger normalt youngblood pudder i ansigtet og lidt bronzer på kindbenene. På øjnene bruger jeg Nilens jord sort flydende eyeliner over øjet, og sort fast eyeliner under øjet – og sort mascara på vipperne. Kunne godt tænke mig at skære ned på mit forbrug af sort omkring øjet, så jeg ikke giver min kæreste ligeså store chok når jeg er au naturel 😉

majbrit Frost

WAUW en pakke der vil falde i gode hænder hos mig.. gad meget godt have den pakke, så der rigtig er noget at gejke kidt,,
Glædelig bagjul
Mvh Majbrit

Dana

Mit nytårsfortsæt må være at lege mere med brugen af øjenskygge. Takket været jer, fik jeg fat i en Naked Palette i sin tid, men har desværre kun brugt den 4-5 gange i alt. Synes det er lidt svært med mine asiatiske øjne -.-

Dina

Mit nytårsfortsæt er at bruge mindre make up, og huske at smile hver dag:)

LouiseHdk

Jeg starter året med at få taget min voks-mødom. Har for længe siden købt en voucher i et anfald af “nu-skal-det-sgu-prøves”, som nu skal bruges, og jeg er ikke helt stolt ved situationen…
Derudover fortsætter jeg som i 2011, for jeg er sgu lækker nok 😉 Vil prøv at bevæge mig mere, ryge mindre og drikke meget vand.
Godt nytår!

Marie-Louise Larsen

Jeg har faktisk ikke noget nytårsfortsæt. Eller jo, så skulle det være at jeg må være mindre jaloux, og skal nusse mere om min kæreste. Basta. Jeg gider ikke have nytårsfortsæt om at tabe sig, dyrke mere motion eller lignende, da jeg alligevel slækket på det når vi så kommer ind i det nye år. 🙂

Malene

Mit nytårsforsæt er, at bruge flere øjenskyggefarver end mine sædvanlige brune nuancer og at lære at bruge blush.

Jeannette Larsen

Mit nytårsforsæt er at passe min hud lidt bedre. Virkelig lækker præmie, som jeg meget gerne vil “have fingrene i ” Glædelig bagjul 🙂

Din kommentar