Tirsdagstip: Pas på hænderne i kulden.

08.11.11

Av! En times tid på cyklen uden handsker forleden aften forvandlede mine hænder til et ørkenlandskab og den fine lak på mine negle til en afskallet og mat rest. Det er både træls og tidskrævende at få rettet op på den slags fejltagelser. Og jeg ser dagligt, at jeg ikke er den eneste, som synes det er for tidligt at tage handsker på.
Vi ved jo godt alle sammen, at vejen til velplejede negle og hænder hele vinteren i gennem er ordentlig pleje og nogle varme handsker, vanter, luffer eller hvad du plejer at bruge for at holde hænderne varme. En god fed creme, strategisk placeret rundt omkring i dit hjem, i dine lommer eller i din taske, er også en nødvendighed.
Vælg en creme med en konsistens du kender og kan lide, så er der meget større chance for, at du husker og gider bruge den mange gange i løbet af dagen. Den virkelig fedtede creme kan du gemme til filmen om aftenen eller lidt håndmassage før sengetid.
En smuk lakering får afkortet sin levetid væsentligt, når hænderne bliver udsat for kulde og huden kan heller ikke lide det. Så hvis du synes, at din neglelak holder dårligere, end den plejer, så skal du måske se dine handskevaner efter i sømmene.

Billedekilde: Garnstudio, hvor du også finder opskriften på handskerne, hvis du skulle have lyst til at strikke dem selv.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Halkjær

Kan I anbefale en god læbepomade? Gerne en i stift-form. Jeg er ikke til det der “smør på med fingeren”-snask.
Mine læber er nemlig også ramt af vejret.

Pudderdåse Katja

Hej Anne
Helene har sikkert også gode idéer, men vi er i hvert fald begge to meget glade for denne: https://pudderdaaserne.dk/2010/11/04/forsvarets-hudsalve-en-multikunstner-til-vintert%C3%B8r-hud-og-l%C3%A6ber/
Kh. Katja

Halkjær

Åh, men jeres beskrivelse af duften lyder også som om den kunne være kvalmefremkaldende hos mig. 🙁

Anette

Jeg kan anbefale en læbepomade fra Logona – den med Calendula. Den koster bare 39 kr. og er god både sommer og vinter.

Lika

Hejsa
Vidste ikke hvor jeg skulle placere min kommentar, men håber det er i orden at jeg placerer den her. Husker ikke om jeg tidligere har spurgt før men prøver igen – jeg er lidt i tvivl om hvad man gør (mht concealer, foundation) hvis man er mørkere i ansigtet end på halsen? Det ser lidt fjollet ud med den farveforskel men er der overhovedet noget smart at gøre?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *