Dåsedarlings: Clinique Deep Comfort Hand and Cuticle Cream

Fredagsfavorit: Pro Longwear Eye Shadow

Vi har aldrig lagt skjul på, at vi mildest talt er glade for MAC her på bloggen. Forleden da jeg gik forbi MAC standen, måtte jeg naturligvis lige have fingrene i de nye øjenskygger fra kollektionen Style Driven. Det viste sig at blive et meget dyrt valg, for i stedet for at vælge til, som jeg plejer, bliver det et spørgsmål om at vælge skyggerne fra.
Der er seksten forskellige farver i kollektionen og der er både de gængse brune, lidt lyse og så dem med knald på farverne.
Kollektionen indeholder også Pro Longwear Lipcreme, Pro Longwear Lip Pencil og Pro Longwear Lipglass. Hvor af jeg endnu kun har prøvet Lipcreme, men det er også en af mine absolutte favoritter, når det gælder læbestift.

Style Driven, som er kollektionens titel skygge, er noget så sjældent som en pigmenteret lys blå farve. Sædvanligvis er lyseblå øjenskygge et skuffende bekendtskab, enten er farven for trist og transparent eller også er det umuligt at få farven til at sidde fast.

Fresh Flare er den skønneste spændstige grønne farve. Den kan godt drille lidt i begyndelsen, men når man først har forstået konsistensen og fundet metoden til at få farven frem, så bliver den så lækker og saftig.

Plush valgte jeg i første omgang fra, dog efter en virkelig lang debat med mig selv… Hvordan kan man overhovedet retfærdiggøre flere lilla øjenskygger til samlingen? Fristelsen blev for stor, og beslutningen om, at denne lækre lilla øjenskygge skal være min, er taget.

Tease with Ease er PINK eller rettere sagt fuchsia, den blev også sorteret fra, men jeg ved godt, hvad det ender med, for jeg har ikke umiddelbart noget, der ligner den. Og det går virkelig ikke.

Hot Paprika er den fedeste rustfarvede øjenskygge jeg har set, først synes jeg, at den lignede så meget andet orangerødt… Det der gør hele forskellen er konsistensen, den kan både tones helt ned og være diskret, og brænde helt igennem, især er den helt fantastisk med de to ovennævnte øjenskygger.

Sunny Outlook er en klar solskins gul nuance, som på sigt også skal være min. Den er ligesom resten af kollektionens skygger super pigmenteret og det er det, som gør den interessant for mig.

Pink Frontier er en varm lyserød nuance, en super anvendelig nuance, som jeg næsten altid går udenom. Jeg har lidt farvet af traumatiske makeup minder, tror jeg (haha!)

One to Watch er en lys varm brun nuance. Det er en lidt skæv nuance og det gør den rigtig interessant, fordi den er rigtig god til rigtig mange forskellige slags farver. Den ender helt sikkert med at blive brugt til lidt af hvert.

Thru the Night Dyb er den dybeste lækre midnatsblå perfekt til mørke looks, som eyeliner og genial til et smukt smokey eye.

Carefree helt lys gul/guld igen en af de farver, jeg sjældent bruger, men det gør den ikke mindre fin og meget anvendelig med mange forskellige farver.

Sweet Satisfaction har Katja testet, det er en fin neutral beige nuance, det er en af den slags farver, man bare skal have en af. Den kan bruges på dage hvor looket skal være neutralt eller til at tone de mere spraglede skygger lidt ned.

Lie Low er en mørk gylden brun igen en af de farver, som de fleste kan bruge med held.

Weathered er en blåtonet grå, det er en af de nuancer jeg elsker at bruge til smokey eye og blandet med lidt gråbrunt eller rødbrunt kan du opnå det helt klassiske smokey look.

De sidste tre farver: Keep Your Cool en mørk gråbrun nuance, Make Your Mark en mørk chokolade brun nuance og Legendary Black en meget varm mørk gråsort nuance er ikke mindre fantastiske end de andre skygger. Beskrivelsen af brugen af dem vil bare være tæt ved enslydene og derfor får de ikke hver deres afsnit. Alle tre farver er virkelig smukke og hvis du som jeg elsker smokey eyes, er disse nuancer perfekte. Vælg den af de tre, der matcher resten af dine farver bedst.

Pro Longwear Eye Shadow koster 195 kr. og det er selvfølgelig dyrt for en øjenskygge, men det er altså ikke en af de almindelige små dåser, det er en af de store med 3,4 gram i. MAC kan købes i Magasin, i Salling i Aalborg og i Magasins webshop.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

4 kommentarer

  • Malene

    Lækkert.:) Er produkterne limited? Mvh Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Malene!
      Nej, det er de heldigvis ikke, WEEHEE!

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det var da dejligt til en forandring.:) MAC ruinenerer mig for tiden.:S

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Mette!

      Jeg er også ret glad for at det er en blivende kollektion, phew!

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåsedarlings: Clinique Deep Comfort Hand and Cuticle Cream