Det starter allerede, når jeg finder stemmekortet med mit navn på i postkassen. En lille rislen ned af ryggen, der minder mig om, hvor meget det hele egentlig betyder for mig.
På valgdagen går jeg over gaden til Hillerødgades skole med særlig rank ryg, jeg får en helt særlig fornemmelse i maven, som jeg kun får på valgdagen. Fordi det ER noget helt særligt. Som vi glemmer til hverdag, men som de fleste af os heldigvis kommer i tanke om igen, når dagen er der.
Inde i valglokalet smiler jeg fjollet til alle de valgtilforordnede og synes egentlig, at det er alt for hurtigt overstået. Der burde ligesom ske noget mere… På vej ud igen får jeg en klump i halsen over, at vi alle får lov at være en del af demokratiet på denne måde.
Helt galt gik det så, da jeg kom ned af Nørrebrogade og forbi Stefanskirken. De har hængt deres helt egen version af valgplakater op foran kirken og et stort banner (som de altid har med forskellige budskaber), hvor der står “Elsk din stemmeret”. ‘Valgplakaterne’ har gjort min hverdag lidt sjovere de sidste par uger.
Men i dag stod præsten i fuld præstekjole og en af hendes medhjælpere ude på fortovet og delte postkort ud med de samme tryk på som på “valgplakaterne” og sagde “Elsk din stemmeret” til alle de forbipasserende. Og lige der voksede klumpen i halsen til en tåre i øjnene.
Så fra Stefanskirken, Pudderdåserne og hele Bloggers Delight: Elsk din stemmeret og rigtig god valgdag, lige gyldigt hvem du stemmer på.
Her kan du se alle Stefanskirkens valgplakater og købe dem. Pengene går til kirkens store arbejde blandt mindre bemidlede familier på Nørrebro
Jamen halleluja, du har jo lige nøjagtigt beskrevet mine følelser omkring det at gå ned og sætte sit kryds! (Har i øvrigt selv et kryds-indlæg på bloggen idag). Det dér signal man sender til omverden om, at “jeg er på vej ned for at bruge min stemme”, den er skøn! Og, som du skriver, det er næsten alt for hurtigt overstået. Jeg blev derfor også lidt trist til mode, da jeg forleden læste, at langt over halvdelen af danskerne gerne vil have valget digitaliseret. Jeg går helt klart ind for digitalisering og afbureaukratisering af mange ting, men liiige på det her punkt er jeg ikke så nymodens. Jeg tror, det bliver en flad fornemmelse at stemme via computeren, for man mister al det fede omkring processen, som du lige har beskrevet. Ha’ et godt valg! 🙂
Selvom min stemmeret ikke ikke ligefrem gør mig rørstrømsk,er jeg fuldstændig på linje med dig i i resten af din beskrivelse af, hvordan du har det, når du skal stemme.
Valg er nemlig noget helt særligt fra valgkampen skydes i gang, stemmekortet lander i postkassen og til jeg vandrer ud fra stemmestedet igen, efter krydset er sat.
Jeg elsker fællesskabet, som viser sig i det mix af mennesker fra alle lag,der vandrer til og fra valglokalet. Det at bruge sin valgret er specielt, og stemningen på valgdagen (og aftenen) er særegen.
Så ja, ligesom dig er jeg også ét stort, rankere overskudsmenneske, som smiler til folkene ved valgbordet, ham der åbner gardinet i stemmeboksen for mig og hende, der står på den anden side og hjælper, hvis jeg ikke fatter at folde stemmesedlen rigtigt. Hele oplevelsen er fantatisk og varer nemlig i al for kort tid. Et minut. Men det er dælme et rart minut.
Jeg har det på fuldstændig samme måde!
Håber I alle har haft en god valgaften, det har jeg i hvert fald! 🙂
Jeg stemte for første gang i år, og oplevede også den følelse.
Mest fordi jeg også blev ramt af en følelse af frihed. Altså det er jo ikke nogen selvfølge alle steder i verden at have rigtig medbestemmelse i, hvem der bestemmer, og at magten er flerdelt og uafhængig osv.
Den samme følelse slog mig, da jeg fik min studenterhue for nogle måneder siden. Der er steder i verden, hvor det er fuldkommen utænkeligt, at piger tager en uddannelse. Kun fordi de er piger.
Det er da en gave at bo et sted, hvor man både kan stemme som man vil, tage den uddannelse man vil.