Les Jeans de Chanel til Fashion Night Out 2011

24.08.11
Les Jeans de Chanel til Fashion Night Out 2011

Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår Chanel sidst har lanceret en neglelak kollektion, der overhovedet ikke tiltalte mig, men de har overgået sig selv med Les Jeans de Chanel. Jeg plejer at stå og trykke næsen mod ruden, når de nye Chanel-lakker kommer, men denne kollektion siger mig absolut intet. Tre blå nuancer, jeg går aldrig med blå neglelak, hvoraf to ligner hinanden, og den sidste ligner en fra sidste år. Meh…

Godt det samme, for vi kan næppe få fat i dem herhjemme. Les Jeans de Chanel svarer til kollektionen Les Khakis de Chanel fra sidste år, som også var i anledningen af New York arrangementet Fashion Night Out, og den var ekstremt limited til udvalgte locations og Chanel.com. Jeg vil væde min Mimosa på, at denne heller ikke kommer til Danmark.

Opdateret: Jeg har lige fået endelig bekræftet af Chanel, at de ikke kommer til Danmark.

Hvad synes I?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Sara

Okay okay.
Nu læser jeg flere gange om ugen én eller anden blogger, der skriver om Chanel neglelakker.
Jeg ejer to Chanel neglelakke (efter de blev anbefalet på flere blogge)
Jeg synes deres neglelakke er så dårlige. De holder ikke mere et par timer før det ser dårligt ud og noget af det er gået af (og det er selvom jeg bruger underlak og overlak)
Hvad er der så godt ved dem? De koster en bondegård.

Pudderdåse Katja

Farverne. Intet andet. Neglelak er lavet efter cirka samme opskrift lige gyldig hvilket mærke du køber. Om det er H&Ms de billigste eller Chanels de dyreste. Der er kun så mange måder, du kan lave neglelak på. Det er et af de mest ensformige produkter, der findes.
Det, Chanel kan, er at lave nogle fede fede farver, der virkelig får gang i fashionistaerne og i hvert fald også vækker noget i mig. Bare ikke denne gang 😉

Maria

Jeg er helt enig med Sara, jeg synes, Chanels neglelakke holder så dårligt – derfor kan jeg varmt anbefale Barry M, som holder rigtig godt og har mange af de populære farver fra Chanel og Essies sortiment. De koster 60kr i en lille butik, som jeg desværre lige nu har glemt navnet på, på Vesterbrogades venstre side i nærheden af Restaurant Ankara (man kan se lakkene i vinduet), fem mins gang fra Hovedbanegården eller på Barry Ms hjemmeside til ca. 30 kr stykket på en lille fragt på et par pund 🙂

Amalie E

Jeg synes nu at de er yderst tiltalende! Godt nok er blå heller ikke min fortrukne farve på neglene, men ikke desto mindre er det flotte farver, og måske man skulle overveje at prøve noget nyt?
Jeg kan godt se, at den i midten minder om Nouvelle Vauge, bortset fra, at denne er lyseblå, og den anden hælder mere til mint. Blue Rebel minder også om en anden gammel farve Blue Satin, men det er jo Chanel, så pyt med om farvene minder om hinanden! 🙂

Maria

De farver siger mig heller intet vildt overhovedet, men jeg kunne godt forestille mig, at den lyseblå vil blive ret hypet og populær 🙂

Kat

Jeg elsker blå og grønne lakker, så jeg synes farveren er flotte – især Coco Blue og Blue Boy. Den tredje er lidt tam…
Jeg leder efter en lyseblå i øjeblikket, men jeg synes ikke Chanellakker er pengene værd, så jeg ender nok hos Essie eller OPI 😆

Pudderdåse Katja

De er efter min mening ofte også en bedre kvalitet.

Lotte

Jeg er SÅ vild med de her farver og jeg er meget ked af at vi ikke får dem til danmark 🙁
Jeg arbejder som Counter Manager for CHANEL og jeg har tigget og bedt firmaet om at få lov til at få dem, men desværre uden held.. 🙁
Men til gengæld er jeg smask forelsket i farverne fra efterårs looket, har I set dem?

Lotte

Jeg vil lige fortælle at jeg idag fik afvide at vi faktisk får de her farver til danmark, bare først omkring februar-marts 🙂

Pudderdåse Katja

Hej Lotte
Af hvem? Skulle de komme med forårskollektionen så? Det ville være meget sært.
Jeg har lige fået en mail fra Chanel om, at vi ikke får denne kollektion til Danmark.
Kh. Katja

Lotte

Af min træner fra Chanel, hun kunne ikke sige hvad de kom i forbindelse med, men de kommer ihvert fald, i et meget begrænset antal desværre 🙂

Pudderdåse Katja

Lyder interessant. Det må jeg lige følge med i

Anne

Jeg har også fået afvide af min Chanel konsulent at disse farver kommer som oneshot i butikkerne i Marts. Egentlig var de jo ment til Fashion Night Out i NY, men grundet den store efterspørgsel kommer de i begrænset oplæg til “pøblen” 😉 Det bliver SÅ fedt!

Pudderdåse Helene

YAaaaaayyy!!

Pudderdåse Katja

Ja for dælen, de er superfine. Jeg er helt vild med dem, dem glæder jeg mig til.

Conni Nørskov

Jeg kender ikke kvaliteten af Chanels lakker, men jeg kan generelt godt lide de blå farver, der sniger sig ind i moden. Synes jeg har savnet blåt, de senere år? Af de tre lakker på billedet er Blue Rebel helt klart min favorit. Har i øvrigt lige fået en HM-lak ind ad døren – Blue My Mind – og dér er knald på den blå farve! 🙂

Sophie

Jeg har lige købt dem på ebay for et hjernedødt beløb – dyrer end mine khakier fra sidste år desværre. jeg var lige ved ikke at købe dem, men så kom jeg i tanke om hvor ondt i røven jeg har over ikke at have købt jade den gang den var under 1000 kroner, så tænkte jeg, pis jeg gør det sku, de penge ville alligevel ryge til noget ligegyldigt så hvorfor ikke bruge dem på noget så fantastisk som chanel <3 det er dyrt at være samler hahahha

Pudderdåse Helene

Hej Sofie!
Sådan er det at være afhængig 😀 Du er hjertelig velkommen til at dele nogle billeder, når du har fået dem hjem 😀
Mvh. Helene

Karen Elisabeth

Ja enig i andres kommentarer. Det kan godt være der ikke er mange variationsmulighederne ifht. hvordan man producerer en neglelak, men af en eller anden grund må Chanel have valgt den absolut dårligste produktionsmetode. Der skal ingenting til førend lakken begynder at skalle. Jeg er ved at teste OPI for at se om de holder bedre.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *