Sneak peek: MAC Me Over!

09.08.11
MAC Tundra og Heirloom Shadestick

Som jeg tidligere nævnte, så har jeg set nærmere på et par af produkterne fra den kommende MAC Me Over! kollektion, der kommer til september. Jeg har billeder og anmeldelser af to af Shadesticksene, nemlig Tundra og Heirloom og læbestiften Offshoot og Lipglassen Good Times.

Tundra og Heirloom Shadesticks

MAC Tundra og Heirloom Shadestick

MAC Tundra og Heirloom Shadestick
Heirloom og Tundra

Af disse fire produkter er det klart Shadesticksene, der er de mest spændende. MAC har skiftevis lanceret og taget deres Shadesticks ud af sortimentet med jævne mellemrum de sidste år, og produktet har mange en inkarneret fanskare. Her ser vi en række nye farver, de to, jeg har prøvet, er kraftigt frostede og og meget fine. De er cremede og nemme at bruge og godt pigmenterede. Især Tundra, Heirloom er mindre pigmenteret. Shadesticks fungerer godt som en supernem øjenmakeup i sig selv eller du kan bruge den under andre øjenskygger som base. Jeg synes disse to farver er meget vellykkede og glæder mig til at se resten.

Shadesticks bliver ofte kritiseret for at være lidt tørre i det. Jeg har ikke de oprindelige at sammenligne med, men jeg synes ikke disse på nogen måde var tørre at arbejde med.
MAC Lipstick Offshoot og Lipglass Good Times fra MAC Me Over!

MAC Lipstick Offshoot og Lipglass Good Times fra MAC Me Over!

Offshoot Lipstick

MAC Me Over! Offshoot Lipstick

Jeg kommer nok ikke helt til at give denne fine læbestift den credit den fortjener, for den er en rigtig fin nude brunlig læbestift, som rigtig mange vil være rigtig glade for. Og som med alle MACs læbestifter er den en drøm at tage på og bære. De sidste mange læbestifter, jeg har set fra MAC har bare været nude, og jeg glæder mig i stedet til Prince Noir, som er en dyster vampy mørke rød-lilla og Runaway-Red som er en ny knaldrød. Men den er fin, klædelig og lækker.

Good Times Lipglass
MAC Me Over! Good Times Lipglass
Good Times klæder mig bare virkelig dårligt. Den er en dækkende og pigmenteret lys nedtonet lavendellilla, og jeg ligner noget, der er løgn med den på. Den vasker mit ansigt ud og den meget lyse farve får mig til at se småsyg ud. Jeg er sikker på, at nogle af jer kreative hoveder kan få det til at fungere, men for guds skyld prøv den først.

Her kan du købe det
Kollektionen lancerer cirka 8. september og kan som altid købes i Magasin og Salling i Aalborg og på Magasin.dk.

Hvad synes I?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Lisa

Shadestick’sene, er de ikke sådan lidt cremede? Tænker lidt på om ikke de sætter sig i folden ret hurtigt efter påføring?

Pudderdåse Katja

Nej de tørrer hurtigt op, så det gør de ikke.

Amalie E

Med mindre at konsistensen er som tromborgs eyegrease, så løber de meget hurtigt ud i folderne. men konsistensen er uden tvivl fastere. Ellers er et godt trick, at børste lidt mineralpudder på øjenlåget, som optager fedtet, og som gør pigmenternes holdbarhed længere.

Klara

Jeg synes godt nok, jeres side er blevet lidt for overklistret med reklamer på det sidste. Man kan jo dårligt finde jeres indlæg imellem dem. :-S

Pudderdåse Katja

Det er jeg ked af, du synes. Det er desværre en nødvendighed og sådan det bliver fremover, hvis vi skal tjene lidt penge på vores arbejde.
Hvis du vil slippe for reklamer, så kan du med fordel læse vores blogs (og andre) i en RSS reader som google reader eller en af de mange andre RSS readere, der er til formålet. Du kan læse mere om det her: http://puine.dk/hvad-er-rss-feed-nem-nybegynder-guide-53/
Håber det hjælper. Jeg ved godt reklamer er en balancegang mellem at eksponere annoncøren så meget som muligt og genere læseren så lidt som muligt. Jeg håber, vi med Bloggers Delight finder den rette balancegang. Du kan læse mere om vores annoncesamarbejde med dem her: https://pudderdaaserne.dk/2011/07/25/pudderdaserne-gar-over-til-bloggers-delight/
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *