Vind favoritter fra elf

Anmeldelse: Restylane Skincare

Restylane Skincare

Restylane er kendt som verdens førende filler, som er et produkt, man får sprøjtet ind i huden, som fylder huden op indefra og kan få rynker, løs hud, mørke rande mm. til at se bedre og yngre ud. Men svenske Restylane har også lanceret en lille, men god serie hudplejeprodukter, som Pudderdåserne har kigget nærmere på.

Der er en del produkter i serien, men mit fokus i anmeldelsen vil være på Restylane Night Serum og Day Cream SPF 15, som jeg begge har brugt den sidste måned og derfor har oplevet effekten af.

Restylane som filler består af hyaluron, som er et stof, der naturligt findes i huden. Effekten holder i cirka et år, hvorefter den langsomt forsvinder. Udover at fylde huden ud, binder hyaluron også fugt og får huden til at danne mere collagen indefra. Hyaluronsyre kan også bruges udenpå huden i en creme. Det findes i rigtig mange produkter og har været i hudpleje længe, og det er selvfølgelig oplagt at se i serien fra Restylane, der logisk nok har Hyaluronsyre i de fleste af deres produkter.

Hyaluronsyre har dog en noget anden effekt uden på huden end indefra. Uden på huden er den meget effektiv til binde fugt til huden, men den har ingen anti age effekt. Det er der dog flere andre gode ingredienser i Restylanes produkter, der har.

Generelt set er jeg meget begejstret for Restylanes hudplejeprodukter. Der er generelt dokumenteret effektive og milde ingredienser i, den super pakning sikrer stabilitet, der er ingen problematiske ingredienser i udover en smule almindelig parfume og min hud har reageret meget positivt på de to produkter, jeg har prøvet.

Restylane Night Serum
Night Serum er et meget cremet og fedtet serum, der for mig gør det ud for en natcreme. Jeg behøver ikke ekstra creme oven på denne overhovedet, faktisk er den så fed, at hvis jeg ikke bruger den i meget små mængder giver den problemer under makeup om dagen. Beskrivelsen Night Serum er derfor meget rigtig. Den vigtigste ingrediens i Night Serum er Retinol, som er en af de bedst dokumenterede og kendte anti-age ingredienser på markedet. Retionol kan hjælpe huden med at udvikle nye, sundere hudceller og hjælpe hudens celler med at opføre sig mere normalt. Dette gør, at rynker mindskes og huden ser sundere og mere ensartet ud. Udover Retinol indeholder Night Serum en god portion anti-oxidanter og beroligende sojaolie og ceramider som også er gavnligt.

Kombineret med Restylane Day Cream SPF 15 har den klart hjulpet på min hud den sidste måned. Min hud synes pænere og med et mere ensartet udseende, og der hvor jeg faktisk kan se tydeligst forskel er desværre ikke et sted, jeg har fotograferet tæt på, nemlig på min hals, hvor jeg har en linje. Det er ikke en alders-rynke, det er en jeg-har-været-fed-og-tabt-mig rynke, og den er blevet mindre. Der er ikke længere tørre pletter nogle steder, og mine pigmenteringer er blevet mindre. Min hud synes generelt pænere, klarere og med mere glød, og der er mindre rødme. Det er ikke forandringer, hvor man ser det meget tydeligt, det er hudpleje og ikke kirurgi det her, men jeg mærker en forskel.

Restylane Day Cream SPF 15
Restylanes Day Cream er en dejlig let dagcreme med et højt indhold af Niacinamid, som jeg tror er den hovedansvarlige ingrediens for mine mindskede pigmenteringer. Men der er mange andre gode ting i, der også gør skadet, rynket og trist hud pænere. Q 10, squalane, antioxidanter og meget mere kunne jeg kaste mig ud i længere forklaringer af, men det vil jeg spare jer for. Det her er en god dagcreme. Restylane siger selv, at den vil beskytte og genopbygge din hud og beskytte den mod forurening og stress, og det kan jeg kun bekræfte. Faktisk indeholder den mere effektive anti-age ingredienser som niacinamid og Q10 end de fleste reklamer, der påstår af være anti-age, som jeg har anmeldt.

Jeg har taget før og efter billeder, hvor der er lidt over en måned i mellem, hvor jeg har brugt de to produkter. Jeg er generelt en dårlig pudderdåse, jeg er ikke god til det med hudpleje både morgen og aften, så dette er nok resultatet af i gennemsnit en gang om dagen kombineret med min sædvanlige rensecreme, skintonic og BHA eksfoliering fra Paulas Choice, som jeg har brugt både før og efter.

Før Restylane Skincare

Før Restylane Skincare.

Efter Restylane Skincare

Efter Restylane Skincare

Nej, det er ikke dramatiske resultater, men det giver også et meget godt billede af, hvad man egentlig kan forvente af god hudpleje efter en måned, hvor man som et travlt menneske har nået at bruge den en gang om måneden. Den har ikke mirakuløst fjernet alle mine pigmentpletter eller givet mig ferskenhud, men den har forbedret min huds udseende.

Det eneste kritikpunkt, jeg egentlig kan finde af Restylane serien, er den lille smule parfume, der er i. Jeg synes et medicinsk mærke som dette var oplagt at lave parfumefrit. Men det er kun almindelig parfume og ikke nogen af de særligt allergene varianter skal retfærdigvis nævnes. Night Serum er dog parfumefri.

Og så er der priserne at overveje selvfølgelig. Priserne er ikke oppe i de højder, vi ser mange andre steder, men der er ikke nogen, der får mig til at sige, at 425 kroner for 15 ml. serum er billigt. Men du får i det mindste gode produkter for dine penge.

Her kan du købe det
Restylane Skincare koster mellem 235 og 585 kroner og forhandles typisk hos de klinikker, der også udfører Restylane behandlinger. Day Cream SPF 15 koster 435 kroner og Night Serum koster 425 kroner. Der er også et par webshops som for eksempel her hos klinikken N’age.

 

   

6 kommentarer

  • Super anmeldelse. Skal helt sikkert prøves. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kære Pudderdåser!
    Jeg har et spørgsmål, som jeg sådan håber at I kan hjælpe mig med, da det ikke er lykkedes mig (trods mange forsøg) at finde et svar selv! Mit spørgsmål er: Hvor meget % retinol er der i Restylane Night Serum??? :)

    Tusind tak på forhånd :)
    Mange hilsner,
    Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Susanne
      Der er 0,4 % iflg. producenten.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Susanne

      Så fandt jeg endelig svaret – der er 0,4 %

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Kære Katja,

      Tusind tak for for hjælpen! (jeg kan i øvrigt se at du har svaret to gange – og vil blot sige, at jeg altså ikke fik mail om det første svar)

      Jeg tror jeg vil prøve at give mig i kast med produktet! ;D

      Mange hilsner,
      Susanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Det er også et supergodt produkt. Det bliver du glad for :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind favoritter fra elf