Tirsdagstip: Røde læber for tøsedrenge

Fuldt dækkende røde pang læber kan godt tage modet fra selv den modigste, og det tog mig meget lang tid selv at turde gå hele vejen. Og selv i dag er det de færreste dage, hvor jeg lige hiver Dragon fra Chanel op.
Men for begyndere, nervøse eller bare til de dage, hvor den helt røde er lige i overkanten, er der heldigvis hjælp at hente i semi-transparente farver. De røde læbestifter er sjældent ret transparente, men for eksempel hos MAC kan du i den kategori af læbestifter, der hedder “lustre” finde farver, der trods alt er mere transparente end andre.
Der finder du blandt andet en af mine yndlingsrøde, nemlig Cockney. Den er en smuk klar rød farve, men fordi den er en Lustre dækker den ikke 100 procent og er mere glosset i sin finish. Det gør den knap så meget in your face og nemmere at bære end de fleste andre røde læbestifter. Så hvis du gerne vil prøve en klar rød eller en anden stærk farve – men måske synes, det er lidt for meget, så gå efter de halvtransparente versioner. Selvom den er klar rød, så er den bare ikke helt så voldsom som mange andre.
Her kan du købet det
Du kan købe MACs Cockney læbestift for 150 kroner i Magasin eller på Magasins webshop. Mange andre mærker har lignende produkter, spørg efter de semi-transparente farver. Andre serier, du kan kigge efter semi-transparente farver i, er Chanel Rouge Coco Shine og Estée Lauder Pure Colour Crystal.
Hvad siger I? Tør I?
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Den er super flot :) kunne være man skulle springe ud i det.. har lidt store læber så syntes jo hurtigt det bliver lidt for vulgært :)