Dåsernes syv dødssynder

Anmeldelse: Neutral Makeup Remover Wipes

Neutral Makeup Remover Wipes

Jeg er forelsket i et nyt produkt og så et fra Neutral. Det sker ikke hver dag, men deres nye Makeup Remover Wipes er kort fortalt helt suveræne.

De fjerner al makeup effektivt, sågar vandfast makeup uden at irritere huden, de er parfumefri og både Astma- og Allergimærket og miljømærket med svanen. Hvor tit er det lige, man finder et makeupprodukt, der både er det bedste på performance og samtidig det sundeste og mest miljørigtige valg?

Mit sammenligningsgrundlag er MAC Wipes, som jeg har været fast bruger af. Indtil nu.

Lige så effektive som mine MAC Wipes
Jeg synes, de er præcis lige effektive til at fjerne makeup, og det siger ikke så lidt, for MAC Wipes er virkelig gode. Jeg har sammenlignet dem over nogle dage, og de er begge blandt de mest effektive wipes på markedet. De fjerner al ansigt og øjenmakeup uden problemer, selv vandfast mascara, det tager dog bare lidt ekstra indsats.

Men der er to årsager til, at jeg fremover vil vælge Neutrals version. For det første at de er parfumefri, Astma- og Allergimærket og miljømærket. Der kan MAC ikke være med. Dernæst foretrækker jeg selve servietten i Neutrals version. De har lavet en anden type serviet som er tykkere og med et relief af små dutter, som føles meget behagelig, blød, solid og meget effektiv. Og så kan du købe Neutral over det hele.

Mangler en større pakke
Det eneste, jeg ville ønske mig, var at de fandtes i større pakker, men 25 stk i en pakke er standard hos konkurrenterne såsom Matas, L’Oreal, Nivea m.fl. Men når jeg køber Wipes hos MAC, så er det i en stor pakke med 100, og udover at prisen så er den samme som hos Neutral, så bruger jeg jo en pakke med 25 i hurtigere, end jeg kan nå at købe en ny. Men til den gængse forbruger er det nok ret passende.

Så stor tommelfinger opad herfra, og jeg kan kun anbefale jer at prøve dem. Jeg bruger dem selv om aftenen, når jeg ikke vil have vand i ansigtet eller kommer træt og doven hjem fra byen og skal fjerne makeup hurtigt. Eller på en morgen, hvor jeg har travlt og ikke tid til det langsommelige renseritual. De er også super at have i træningstasken, med på ferie eller lignende.

Her kan du købe det
En pakke med 25 stk. koster 49,95 og kan købes i Matas og større supermarkeder.

Er det noget, du har fået lyst til at prøve?

24 kommentarer

  • RikkeV

    Jeg har haft dem en uges tid og jeg synes de er rare….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dem må jeg ud og prøve :) har tit tænkt på at jeg gerne ville prøve dem, og med den anmeldelse så er det vidst bare at komme afsted :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • God ide at have sådan en pakke i træningstasken, det har jeg aldrig tænkt på, men mangler altid en nem måde at fjerne makeup på. Har aldrig haft så meget fidus til sådan nogle servietter, da de ikke plejer at være særlig effektive, men lyder til disse er værd et forsøg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rachel

    Nu skal I dog lige huske på at selvom at det er svanemærket, betyder det ikke at der ikke er nogle ingredienser i som er dårlige for hud og helbred. Det er (så vidt jeg husker) umuligt at lave noget fuldkommen krops- og miljøvenligt kosmetik :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Helt sikkert. Der må for eksempel gerne være parfume i svanemærkede produkter. Men det må der ikke i Astma- og Allergimærkede produkter, der kan man – stort set – være sikker på, at det er et sundt produkt. Og vi har selvfølgelig tjekket ingredienserne :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lovis

    Jeg synes, de er gode, når det skal gå hurtigt, men hvis jeg bruger dem mere end et par dage i træk, så reagerer min hud (med rødmen/kløe/irritation), når jeg bruger dem, så de ikke mere end en nødløsning, når det skal gå hurtigt for mig. Er det egentlig et produkt, man kan bruge hver dag, eller bør man bruge noget, der renser grundigere, når/hvis man bruger makeup?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Lovis

      Jeg er helt sikker på, at det korrekte svar er, at du skal vaske din hud hver dag med en mild ansigtsrens, og at disse ikke er egnede til brug hver dag.

      Men jeg selv hader at få vand i ansigtet om aftenen, så ud fra devicen at det er bedre end slet ikke at få renset makeuppen af, bruger jeg dem hver dag. Man må også være lidt pragmatisk engang i mellem ;-)

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Kære Pudderdåser
    Det her er slet ikke relateret til ovenstående (ellers meget brugbare) indlæg, beklager denne off-topicness:)

    Jeg er lige stødt på en undersøgelse forbrugerkemi.dk har lavet om indholdsstoffer i solcreme, hvor de referrer til nye undersøgelser som viser at det fysiske solfilter octocrylene kan give især børn fotokontaktallergi. I forbrugerkemis undersøgelse finder de at bl.a. La Roche-Posay indeholder dette stof. Jeg nævner det da La Roche-Posay vist er en af Pudderdåsernes sol-creme favoritter og at I derfor bør være opmærksom på det.
    I kan læse om undersøgelsen her:
    http://forbrugerkemi.dk/nyheder/din-personlige-pleje/born-far-allergi-af-solcreme
    og se alle de undersøgte produkter her:
    http://forbrugerkemi.dk/test-og-rad/din-personlige-pleje/solcreme/bornesolcreme-2011-deklarationstestx

    Jeg ved ikke om I er bekendte med ovenstående, men ellers kan det være at andre læsere kan have gavn af det.

    God søndag :)
    Mvh Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      Jeg skal lige tilføje at det er La Roche-Posays børne-solcreme, der er testet. Jeg er ikke klar over om det samme gør sig gældende for deres almindelige solcreme :)

      Mvh Kathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Kathrine

      Ja, jeg har godt læst der var noget fremme om det. Mange tak for linkene. Min holdning til den slags er, at det selvfølgelig skal tages alvorligt, men før der er mere viden og flere undersøgelser, så forholder jeg mig afventende. Det minder mig lidt for meget om dengang, vi pludselig alle skulle undgå kemiske filtre. Men jeg skal snakke med Astma og Allergiforbundet i næste uge, så spørger jeg lige der. De har efter min mening en noget mere realistisk holdning til tingene.

      Men mange tak for linkene, det er meget relevant!

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger Jeune Makeup-fjerner servietter fra Netto – de koster 20kr.
    De er ikke helt så ‘rene’ som den Neutral.
    Men jeg handler stort set kun i Netto, så derfor ender jeg altid med dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Dem kan jeg virkelig ikke lide lugten af. Jeg bruger selv plaisirs renseservietter
    de er vildt gode og effektive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hmmm lugten? Den har jeg slet ikke lagt mærke til (og jeg er virkelig sart). Jeg tager en stor sniffer i aften til dem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    De er desværre for hårde ved min hud :(
    Og som Maria er jeg heller ikke fan af duften.

    Mvh. Helene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dem skal jeg da helt sikkert prøve :) Og så er de endda kommet på tilbud i Matas til 35 kr, perfekt timing!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Øv, jeg kan desværre ikke så godt tåle neutral servietterne. Er på min anden pakke, og det det går fint, hvis jeg blot skal fjerne lidt makeup der er kommet på afveje eller lidt gammel mascararest under øjet efter bad hvis jeg ikke har været grundig nok med rens om aftenen, men det der med at bruge dem som makeup fjerner går ikke, så hæver og klør jeg. Min favorit er vist L’oreals til sensitiv hud (mener jeg de hedder).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hurtigt ud, og jeg har ikke rigtigt kunne finde anvendelse for dem. Disse stødte jeg på hos Pudderdåserne, som gav dem mange positive ord med på vejen. Og så foreslog de kloge damer at bruge dem i […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg har også prøvet Neutrals servietter, og de er da okay, men de får nu ikke helt “thumbs up” herfra. Jeg har prøvet utallige mærker, og de eneste som jeg synes er helt fantastiske er “Comodynes” renseservietter (For normal skin). De fjerner alt, og er bløde og lækre, (dog ikke uden parfume). Desværre kan man ikke få dem så mange steder herhjemme. Enkelte Matas butikker fører dem og Nelly.dk, men ellers er jeg nød til at bestille dem fra UK – for dem kan jeg IKKE undvære :-)

    Mvh Maiken

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Dem kender jeg desværre ikke. Er der parfume i?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Ja, der står ihvertfald ikke noget om parfumefri, men de svier ikke i hverken hud eller øjne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofiePetersen

    Jeg har selv sart hud, og synes de er vildt gode. Min hud bliver slet ikke generet efter brug.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg må gve jer ret i at dette er nogle virkelig gode whipes, de fjerner maskara osv uden bøvl! Problemet er dog hvis jeg bruger disse bliver min hud omkring øjnene en smule tør og irriteret i måske 1 time hvorefter det forsvinder, men min hud i ansigtet tager ingen skade er der nogen der har oplevet noget lignende?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåsernes syv dødssynder