MAC Flighty kollektion

Anmeldelse: MAC Tweezers pincet

MAC Tweezers pincet

Mit liv føles nogle gange som den evige jagt på den perfekte pincet. Den der pincet der ligger perfekt i hånden og kan få fat i selv de mindste af de små infame hår, som er alle muligheder steder, jeg IKKE vil have hår.

Både Helene og jeg har PCOS, som er en meget hyppig hormonel forstyrrelse, og en af de fornøjelser, der følger med, er små hår steder, man ikke vil have hår. Og så er der jo det evige job med at holde øjenbrynene i skak. Så en pincet er faktisk en af mine vigtigste følgesvende i det daglige.

Får fat i alt
Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker MACs Tweezers. Som kun en PCO pige med små irriterende hår kan elske en pincet. Den kan få fat i selv de mindste umulige hår, som intet jeg har oplevet før. Den får fat i alt det, ingen andre pincetter, jeg har prøvet, kan få fat i. Og jeg har prøvet dem alle.

Ulempen er, at den er skarp. Du skal passe på, den kan godt nive. Men det er også forklaringen, tror jeg, på at den virker så godt. Den får simpelthen fat i alt. Selv de små øjenbrynshår, der kun lige er begyndt at overveje at vokse frem, kan den fange.

Kan man slibe en pincet i Danmark?
Prisen, du betaler, er også derefter. 250 kroner for en pincet er også en slat penge. Men det er en pris, jeg gerne betaler i hvert fald. Min eneste anke imod den pris er, at jeg endnu ikke har fundet en løsning på, hvad man gør, når pincetten trænger til at blive slebet? For som med alt andet værkøj bliver den sløv efter lang tids brug, og en professionel pincet kan du faktisk slibe op til brug igen. Så hvis man kunne det, ville jeg ikke have noget problem med den investering. Er der nogen af jer, der har prøvet det?

Hvad er jeres yndlingspincet?

Her kan du købe det
MAC Tweezers koster 250 kroner og kan købes i Magasins butikker. Den er ikke i deres online butik.

4 kommentarer

  • Tina

    Det lyder som om den skal prøves.. Men jeg har også gået og overvejet at investere i Tweezerman-pincet, har du prøvet sådan en?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja den har jeg prøvet, og jeg synes faktisk ikke, den er så god, som rygtet siger. Jeg synes, denne er meget bedre. Jeg var ikke vild med Tweezerman. Jo den er god, men ikke bedre end så mange andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bonnie

    Er det bedre end Tweezerman?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      De er forskellige, men begge gode. Denne er skarpere.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAC Flighty kollektion