Nina gæsteblogger: Jeg bruger 85 skønhedsprodukter på en dag

Japansk luksus: Shu Uemura Full Shimmer, Shusu Sleek og Prime Plenish

Shu Uemura Shusu Sleek Shampoo Conditioner og TreatmentShu Uemura er nogle smukke flasker, som de står der på mit badeværelse. De høje slanke flasker oser langt væk af klasse og luksus og er en pryd for ethvert badeværelse.

De rene linjer og det enkle design, som er Shu Uemuras varemærke er gennemført, og den japanske oplevelse fortsætter, når man åbner flaskerne. Først vasker man håret rent i Full Shimmer Shampoo og lader sig indhylde i en duft af rose, dernæst bliver ens hård blødt af Shusu Sleek Conditioner, og ens sanser bliver henført af en krydret orientalsk duft og næsten som en dessert smører du til sidst håret ind i den overdådigt jasmin duftende og blød Prime Plenish Vitalizing Treatment.

Bagefter er håret blødt som japansk silke, og man er salig som efter et besøg på en japansk onse.

Prisen er så også derefter. Shampooen koster 310 kroner, balsammen koster 340 kroner og hårkuren koster 410 kroner (gisp). Lad mig slå det fast med det samme. Der er ingen mirakelingredienser i disse produkter, der kan gøre noget ved dit hår, som du ikke også kan få med produkter som Kerastase, El Vital og TRESemme. Til en brøkdel af prisen. Det, du betaler for, er navn, design, duft, en historie og en følelse.

Eksotiske og forjættende ingredienser
Der står godt nok noget om sortkommen, jasmin, og musk rose på pakkerne. Og selv0m disse ingredienser lyder eksotiske og forjættende, så er der altså blot tale om æteriske olie og dermed parfume, som dufter dejligt, men som hverken kan gøre til eller fra på dit hår. Tag ikke fejl, der er fremragende ingredienser i, der kan gøre gode ting ved dit hår, men de hedder ting som cyclopentasiloxane, og det lyder bare ikke lige så godt i reklamematerialet. Men det virker.

Det er der bare også rigtig mange andre produkter, der gør, der ikke koster over 300 kroner for en shampoo og over 400 kroner for en hårkur, og det er langt over min smertegrænse for, hvad jeg vil give for et hårprodukt. Især fordi der ikke er noget i de dyre produkter, som der ikke er i de billige. I hvert fald ikke af de kedelige men effektive ingredienser, som godt nok sjældent er dem, der sælger produkter, men som er dem, der virker på dit hår.

Men indtil jeg har brugt disse op, vil jeg med krop og sjæl nyde den oplevelse, de giver måde mit hår og mit sind.

Her kan du købe det
Full Shimmer Illuminating Shampoo koster 310 kroner, Shusu Sleek Smoothing Conditioner koster 340 kroner og Prime Plenish Vitalizing Treatment koster 410 kroner. Produkterne kan købes i saloner, der forhandler Shu Uemura.

Hvor meget vil du give for hårprodukter? Kunne du finde på at købe disse?

1 kommentar

  • He he. Det lyder godt nok lækkert og jeg ville da gerne stille op som prøveklud, hvis i skal teste flere af den slags produkter :D, men tror nok ikke det er noget jeg selv ville bruge penge på, da det også er langt over min smertegrænse ang. prisen. Men luksus er det helt sikkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nina gæsteblogger: Jeg bruger 85 skønhedsprodukter på en dag