Kreative negle: Depend Artliners

Sådan får du stærkere negle

OPI Matte Nail Envy

Kæmper du med skøre negle, der knækker for et godt ord? Har du svært ved at få lange negle? Så er der hjælp at hente her.

Der er en og kun en ingrediens, der kan hjælpe negle med at blive stærkere, og det er formaldehyd. Det lyder ikke specielt sexet og meget kemisk, men fakta er, at negle er døde ligesom håret, og hverken olie, kalk, gelatine, kreatin, og hvad man ellers kan finde på at putte i neglehærdere kan gøre en pind forskel for negle. Men en god neglehærder med formaldehyd kan gøre en forskel på to måder.

For det første virker en god neglehærder rent fysisk, mens du har den på, ved at beskytte neglen og forstærke den, simpelthen fordi den danner et beskyttende lag imens.

For det andet virker formaldehyd med keratinen i neglen. Dine negle er bygget op af proteinet keratin, og formaldehyd kan reagere kemisk med kreatinen og forstærke neglen ved at skabe flere forbindelser mellem proteinerne. Et overforbrug af formaldehyd kan derfor også føre til for mange forbindelser og gøre neglene skøre, så som ved alt hvad der virker, kan der også være en bivirkning.

Formaldehyd giver sikkert mange dårlige associationer, og det er ganske rigtigt giftigt i høje koncentrationer, men i de lave koncentrationer, der er tilladt i neglehærdere, er det sikkert at bruge.

Jeg har personligt altid haft svært ved at få lange negle. Men jeg kan mærke en kæmpe forskel, efter jeg er begyndt at bruge OPI Nail Envy Matte, som er en neglehærder med formaldehyd, som basecoat under min neglelak. Sålænge jeg bruger den, skal der rigtig meget til at mine negle knækker, og jeg kan holde dem lange og pæne, hvorimod i perioder hvor jeg ikke bruger den, så knækker mine negle for et godt ord. Den fungerer samtidig godt som basecoat, der beskytter neglen mod misfarvning fra neglelak og skaber et jævnt underlag, der får neglelakken til at fæstne bedre.

Her kan du købet det
OPI Nail Envy Matte koster 160 kroner for 15 ml. på Beauty Bay. Jeg ved faktisk ikke, om de har den i Magasin eller Illum, men jeg skal tjekke på mandag. En anden neglehærder, der indeholder formaldehyd, er Mavala neglehærder til 100 kroner for 5 ml. i Matas, men den har jeg ikke selv prøvet.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

20 kommentarer

  • Eva Holm

    Jeg håber den virker, fordi jeg har problemer med at mine negle knækker for et godt ord.

    Jeg har lige bestilt 2 flasker hjem via amazon.uk (portoen var dyr, så derfor er det smart at bestille mere end en flaske)

    Jeg venter spændt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Vi krydser fingre Eva. Lad os høre, hvordan det går! Husk at følge brugsvejledningen.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • laura

    Jeg har brugt neglehærdere med formaldehyd og bare til info er der den bivirkning at hvis man er lidt for ivrig med antallet af gange man lægger det på, kan det resulterer i at huden bag ved neglen slipper sit tag i neglen. Og er det først sket en gang (for mig for 10 år siden med herome) kan det komme tilbage igen og igen. Men jeg blev så glad for at det virkede at jeg brugte det flere gange end der står på æsken, så vær grundig med at overhold foreskrifterne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak for den reminder Laura, det er helt rigtigt og meget vigtigt. Man skal holde sig til foreskrifterne :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Muligvis – mange OPI Nail Envy er ret ens i effekt. Men jeg kender den ikke desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej med jer!

    Hjælp!! Jeg har nu køb t OPI Nail Envy på baggrund af jeres anbefalinger, og er obs på – som nævnes her – at overholde den anbefalede anvendelse. Men her bliver jeg i tvivl.

    På æsken står der (har smidt den ud og kan ikke huske den præcise formulering), at man starter med to lag og herefter et lag mere hver anden dag. Efter en uge renses det hele af, hvorefter man lægger et nyt lag. Og så står der ikke mere…?!? Betyder det, at man starter forfra med hver anden dag (sådan virker det som om, at nogen her i blogland anvender den) – eller stopper man, eller…? ‘

    Hvor længe kan neglene holde til, at man anvender den? Og hvor længe venter man så, før man kan tage en tur mere?

    Please – håber, at I – kære pudderdåser – eller nogen andre kan hjælpe mig. Min første uge er nemlig gået om to dage…;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Susanne
      Jeg har godt læst det samme, men har aldrig selv gjort det på den måde. Så skulle jeg jo skifte neglelak hver-hver anden dag. Jeg lægger den bare som almindelig basecoat, når jeg lægger neglelak.

      Gør som det passer dig – det gør jeg, og det virker alligevel ;) Man kan også bruge det for ofte, formaldehyd-produkter kan ende med at svække neglene, hvis man overgør det. Det er en balancegang.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Tak for super hurtigt svar, Katja;-)

    Jeg bruger sjældent neglelak, men vil udelukkende bruge Opi Envy for at undgå knækkede negle.

    Men…. Jeg oplever altså (er nu på 6. dagen med nyt lag hver anden dag), at den krakelerer helt vildt – fx er der på spidserne stort set ikke noget Envy på nogle af neglene. Hvad gør jeg mon galt?

    Hvordan ville du bruge den, hvis det ikke er som base, men som jeg – for at forstærke?

    Hvordan ved jeg, hvad der er for meget? Hvis jeg ikke har lak under – hvor ofte/hvordan ville du så bruge den?

    Bedste og taknemmelige hilsner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det er den på billedet. Den hedder fra forhandleren:
    OPI – Matte Nail Envy Natural Nail Strengthner – 15 ml.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Godt så er den den samme. Fortæl mig lige igen: Hvordan bruger du den og hvad mener du præcis med at den krakelerer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg har fulgt anvisningerne med at starte med to lag og derefter et lag hver anden dag (er nu på 6. dag).

    Tja,krakelerer… Det er mere sådan, at der på spiserne, for neden og i øvrigt også i siderne ikke er noget Envy, det slides meget hurtigt af udefra og ind ligesom. I det hele taget virker det meget lidt slidstærkt/holdbart. Hvad søren gør jeg dog (forkert)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ikke noget tror jeg. Det er en mat lak og dermed ikke ret sidstærk i sig selv.

      Prøv med færre lag

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete Larsen

    Hejsa.
    Kan man bruge OPI Matte Nail Envy Nail Strengthener 15 ml under shellec?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Merete
      Mit umiddelbare svar er nej, men jeg ved heller ikke hvorfor man skulle gøre det? Du vil ikke opnå den ønskede effekt af hverken det ene eller det andet produkt. Hvad siger din negletekniker?
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Lund

    Er det en hærder man kam anvende mens man ammer ? Kan ikke rigtig finde ud af om kemikalierne kan gå i mælken?
    Mvh
    Pia Lund

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Er den meget mat på neglene eller er der stadig en smule shine?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Den er helt matte – altså den matte version her. Jeg mener også der findes en ikke-mat version?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kreative negle: Depend Artliners