Sneakpeak: MAC A Tartan Tale

Wella Pure Purifying Shampoo: Dyr men effektiv renser

Wella Pure Purifying Shampoo

Wella Pure Purifying Shampoo gør det den påstår; nemlig at fjerne alle produktrester og rense håret helt. Simpelt men effektivt.

Det der kendetegner de shampoo’er, der ofte kaldes noget med dybderensende, til fedtet hår eller lignende er, at de ikke indeholder de ingredienser der giver håret glans, fylde eller lignende, men kun indeholder rensende ingredienser. Det er ikke fordi, der er noget specielt i dem, det er mere fraværet af ingredienser, der gør dem til det, der er.

Og Wella Pure Purifying Shampoo er ingen undtagelse, det er en udemærket shampoo, der effektivt vasker håret uden at efterlade plejende eller fyldegivende ingredienser. Mit tilfælde af afbleget, hærget hår bliver alt for tørt af det, men hvis du har fedtet hår eller har problemer med efterladenskaber af plejeprodukter- og stylingprodukter i håret, så er en shampoo som denne rigtigt god at bruge, eventuelt bare et par gange om ugen.

Der er dog et problem med Wella Pure Purifying Shampoo, og det er den evindelige brug af parfumestoffet Limonene, der er i rigtigt mange kosmetikprodukter, selvom EU har udnævnt det til et af de mest allergifremkaldende parfumestoffer. Så hvis du har parfumeallergi eller risiko for det, så pas på. Produktet indeholder også lotusblomstekstrakt og ekstrakt af vinranker, begge dele er gode ingredienser, der kan berolige huden og fungere som antioxidant, men det er i så minimal mængder, at det ikke vil have nogen effekt, især ikke i et produkt, som du jo i bund og grund vasker ud i håndvasken.

Hvis du gerne vil have en shampoo, der renser i dybden men ikke vil betale så meget for det, kan du prøve de fleste milde shampoo’er til normalt hår fra Neutral, ânglamark og lignende, som sjældent indeholder ret mange plejende olier og lignende. Det vil have samme effekt som en såkaldt dybderensende shampoo.

Wella Pure Purifying Shampoo koster 140 kroner for 250 ml. og kan købes hos frisører.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sneakpeak: MAC A Tartan Tale