Sådan en grå søndag formiddags look

MAC Pro Longwear: Nye bud på holdbar foundation, concealer og læbestift

Min hud spiser foundation, så man slet ikke fatter det. En almindeligt foundation holder sig kun pæn få timer på mig, så jeg er altid på jagt efter en ekstra holdbar foundation. Og om det er på grund af alle de caffe latte og cappuccino, jeg indtager i løbet af en dag, skal jeg ikke kunne sige, men en læbestift holder aldrig mere end maks et par timer på mig.

Det nyeste skud på stammen af holdbar makeup er fra MAC, som netop har lanceret deres Pro Longwear Foundation SPF 10, Pro Longwear Concealer og Pro Longwear Lipcreme. Jeg har testet dem alle tre.

Pro Longwear Foundation SPF 10 og Pro Longwear Concealer
Siden jeg i formiddags lavede det grønne efterårslook til jer, har jeg haft Pro Longwear foundation på og har med vilje hverken pudret eller repareret den. På linket kan I se hvordan jeg så ud i morges, og i eftermiddags efter cirka 6 timer så jeg således ud:

MAC Pro Longwear foundation og concealer efter 6 timer

Min hage, som er det sted i mit ansigt, der normalt fedter til, er lidt skinnende, men ikke noget voldsomt. Min overlæbe som altid sveder (suk!) ser heller ikke helt ud som i formiddags, men alt i alt er jeg ret imponeret. Den klarede for eksempel med bravour en halv times telefonsamtale med en varm iPhone mod kinden, mens jeg talte med en kær veninde, og der var minimalt afsmitning på min sædvanligvis meget modtagelige iPhone bagefter. Samtidigt er det en lækker foundation, der sidder pænt, og med MACs store udvalg af farver, synes jeg det er et godt bud på en holdbar foundation.

Men min fornemmelse siger mig faktisk, at min noget billigere Maybelline Superstay 24hr holder noget længere.

Concealeren er meget imponerende. Dækker fint mine sorte rande, lægger sig ikke i linjerne, klumper ikke, og der var ingen forskel at se efter 6 timer. Jeg har også concealeren på på billedet under øjnene.

Pro Longwear Lipcreme
Med Pro Longwear lover MAC 8 timers holdbar farve. Jeg når ikke op på noget i nærheden, med mindre jeg bare sidder og stirrer ud i luften uden at drikke eller spise i 8 timer (og nej, jeg har ikke testet den situation i 8 timer…). Men når det så er sagt, så er det en aldeles fremragende læbestift. Cremet og behagelig, og den er langt mere holdbar end deres almindelige læbestifter. Men den holder ikke 8 timer med almindelig mad, drikke og kys. Hvis du vil have seriøs holdbarhed skal du have fat i læbestifter af denne type.

Mac siger, den er “transfer resistant”. Her er min kaffekop, bedøm selv.

Pro Longwear Lipcreme på kaffekop

Køb MAC i Magasins webshop her.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

16 kommentarer

  • RikkeV

    Jeg har haft min læbestift på idag…Jeg har spist og drukket og efter ca. 3 timer skal det inderste af læberne have en opfrisker, mens den stadig sdder flot i yderlæben…Jeg har dog fået for mørk en farve til hverdagsbrug, fik den ikke set live inden bestilling, suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Katja

    Rikke, hvilken en købte du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    Jeg har købt farven “Made to last”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    Er det her den nye Concealer man skal ha´når nu kongen udgår?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja det synes jeg faktisk. De er jo flydende begge to og minder meget om hinanden. Men Pro Longwear er i sådan en lille flaske med pumpe i stedet. Den er måske også lidt mere dækkende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej søde piger!

    Hvilken foundation vil i anbefale til tør hud? Jeg har tør hud omkring hagen og næsen.. og det kan bare ses ved at jeg bruger en alm. farvet dagcreme/bb creme mit ønske er bare at få en ensfarvet hud, jeg behøver ikke 100 procent dækning da jeg som sådan ikke har noget at skjule..
    Håbe i kan hjælpe, for nu har jeg pøvet lidt af hvert efterhånden.. Tak på fohånd!

    knus fa Heidi og tak til en skøn og hjælpsom side i har jer her! I er vikrelig med på flowet ;O)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Lund

    Hvor kan concealeren købes? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hos MAC – dvs. i Magasin, på Magasin.dk og på maccosmetics.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Først vil jeg sige tusind tak for en SKØN blog, som til enhver tid er mit opslagsværk, når jeg skal have styr på noget om makeup.
    I en alder af 25 har jeg pludselig fået bumser (SUK). Hver dag er derfor en kamp om at få de små sataner dækket. Jeg har prøvet forskellige concealers, men synes ikke nogen holder + de klumper sig sammen om bumserne, hvilket egentlig fået hele molevitten til at se værre ud. Er der en god concealer I kan foreslå mig, når dække evene skal være i top? Prisen eler ligegyldig og jeg har lys hud, der har en tendens til at være tør omkring bumserne.

    Håber I kan hjælpe mig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hov. Er det denne her fra MAC jeg skal gå efter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jep :) Godt valg af indlæg at skrive på :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Fedt! Tusind tak for det hurtige svar og hjælpen. Skulle lige være sikker på at denne var den ultimative :-). Så vil jeg forsøge mig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hej :-) Hvordan er farverne ved Pro longwear concealeren? Jeg kan se at man kan få noget der hedder NC og NW. Jeg har meget lys hud, og kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal have nc15 eller nw15? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sidsel
      C og W står for hhv. Cold (gultonet) og Warm (rødtonet). Langt de fleste bruger NW hvis den er til mørke rande, hvis det er til rødme skal du hellere vælge en NC.

      Håber det hjalp lidt :-)

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej pudderdåser
    Hvis jeg har tendens til fedtet hud, vil I så anbefale MAC longwear eller kan Maybelline Superstay også bruges? :)
    Mange hilsner Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      De vil helt sikker begge virke godt. :) Hvilken du skal vælge afhænger nok af hvilken, der ser pænest ud på din hud – prøv dem begge på og få nogle prøver :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan en grå søndag formiddags look