Chanels sommerkollektion 2010: Les Pop-Up de Chanel

22.05.10
Chanel neglelak sommer 2010

Chanel neglelak sommer 2010Chanels neglelakker er hver sæson ventet med spænding. Farverne har været toneangivende i årevis, og de bliver revet væk hver sæson. De uheldige, der ikke får fat i dem fra første sending, må oftest vente meget længe eller helt undvære. Sidste år var det Jade (en lys mintgrøn), i år er det Nouvelle Vauge (lys turkis med let perlemor) som Chanel fans har ventet på.

De to andre lakker i kollektionen er Riviera (kraftig pink creme, altså uden shimmer) og Mistral (lyserød med lidt større glitter partikler).

Jeg måtte selv gå uden om Jade sidste år, da den så rædsom ud på mine hænder. Nouvelle Vagues fine farve er med garanti lækker på solbrune hænder, men med det her vejr kan det jo godt tage lidt tid at opnå, SUK!

Efter min mening er ingen af farverne musthaves, med mindre man er fan selvfølgelig. Vi havde store forventninger til denne kollektion, men de blev ikke indfriet. Riviera er fin, men Mistral er decideret kedelig. Babylyserøde med let shimmer som den har vi set 100 gange før.

Jeg er endnu ikke blevet enig med mig selv, om jeg bliver nødt til at eje Nouvelle Vague eller ej (den er indkøbt og plomberet). De 175 kr. lakkerne koster er altså en del, men lækkerhedsværdien er også helt i top! Nouvelle Vague skal dog nok blive årets hit, så hvis du vil have den, skal du ikke vente for længe. Den bliver dog næppe lige så meget kult som Jade, der nu går for langt over 100 dollars på Ebay!

Resten af kollektionen omfatter solpudder i 2 farver (Terre d?ore og Terre Halee), 3 læbestifter (Bondi: en transparent kobber, Super: en hot pink og Genial: en mørkere kraftig koralnuance) og 3 glosser (Pop: samme nuance som Genial, Laser: hot pink og Bikini Peach: bleg lyserød med masser af glimmer, som dog alle går meget transparent på)

Katja har været i felten og billederne kan måske hjælpe dig til at finde ud af, om Chanels lakker skal pynte dine negle denne sommer.

Kollektionen kan købes i stormagasiner og udvalgte Matas.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Sara

Nøj hvor er den bare fin – Nouvelle Vauge – jeg glæder mig til at hente den. Tak for hjælpen begge to :blowkiss:

RikkeV

Fin er den altså Nouvelle Vauge….Jeg er skrevet op, nu må vi se om jeg er heldig?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *